– Der er betydelige sundhedsmæssige forskelle, når man sammenligner de hundredvis af hunderacer, man kan vælge igennem. Derfor er det, for hundens skyld, vigtigt for kommende hundeejere, at de sætter sig ind i deres drømmehvalps sundhedsudsigter. Her taler jeg både om risikoen for, at hvalpen udvikler racespecifikke sygdomme livet igennem og om, hvordan man som hundeejer kan mindske risikoen for, at hunden pådrager sig de sygdomme eller skader, der er oftest forekommende for den enkelte race, forklarer hundeekspert og marketingchef hos Agria Dyreforsikring, Lotte Evers.
De oplysninger kan du finde i blandt andet ”Agria Breed Profiles”, som er racespecifikke sundhedsprofiler for indtil videre 180 forskellige hunderacer og nogle blandingshunde.
– Sundhedsprofilerne er skabt ud fra Agrias omfattende skadesregister og afspejler derfor den aktuelle sundhedsstatus for vores hunde. De viser f.eks., hvor ofte den enkelte race besøger dyrlægen sammenlignet med gennemsnittet for alle andre hunderacer, og hvilke typer sygdomme og skader, der er mest almindeligt forekommende hos lige netop den race. Ved at tage udgangspunkt i sundhedsprofilerne har du som kommende hundeejer mulighed for at stille skarpt på forebyggelse og samtidig stille krav til forældredyrs sundhed, så du får mulighed for at give din hund bedre betingelser for et sundt og langt liv, siger hun.
Fakta om Danmarks mest populære
Danmarks igennem mange år allermest populære hunderace, labrador retrieveren, pådrager sig oftere skader i bevægeapparatet, mave-tarmproblemer og kloskader end gennemsnittet af alle andre hunderacer, viser sundhedsprofilen.
– Den velinformerede labradorejer kan med det in mente hjælpe sin hund til at leve et sundere liv ved f.eks. at sørge for, at hunden ikke bliver overvægtig, men opretholder en normal vægt gennem hele livet og holde et vågent øje med, hvad der ryger indenbords af ”sjove ting” (særligt i hvalpetiden). Som hvalpekøber bør du også sikre dig, at begge forældredyr har sunde led, så du også der kan sætte forebyggende ind. Kloskader forebygges nemt ved at holde kløerne korte, så træning af kloklip skal på programmet, når hvalpen flytter ind. Det er små ting i hverdagen, der kan bidrage til bedre livskvalitet hos hunden, forklarer Lotte Evers og tilføjer:
– Lad os bare været helt ærlige; alle hunde kan blive syge og komme til skade, uanset om det er racehunde eller blandingshunde, hvilket Agria Breed Profiles netop underbygger med valide data. Det handler ikke om at udskamme bestemte racer eller blandinger. Tværtimod giver profilerne et objektivt syn på, hvad man som hundeejer kan forvente, og hvor der skal og kan forebygges.
Hundens helbred påvirker økonomien
Sundhedsprofilerne kan også bruges til at vurdere, hvor omkostningstung den enkelte blanding eller hunderace vil være på den kommende hundeejers budget på længere sigt, for hundens behov for dyrlægebehandling kan få stor indflydelse på kæledyrsejerens fremtidige økonomi, forklarer Lotte Evers:
– Udgifterne til dyrlægebehandling afspejles efterhånden hos de fleste selskaber i prisen for hundeforsikring for den enkelte race: Hunderacer eller racemix, der sjældent besøger dyrlægen, har derfor ofte en lavere forsikringspræmie. Det betyder, at der kan være tusindvis af forsikringskroner til forskel om året imellem de hunde, der ofte besøger dyrlægen, sammenlignet med dem, der sjældent har brug for dyrlægebehandling.
Sundhedsprofilerne er desuden udviklet for at hjælpe opdrættere i deres bestræbelser på at forbedre avlen og opdrætte sundere hunde. Agria deler derfor sundhedsprofilerne med hundeopdrættere, racespecialklubber og dyrlæger.
– Kontakt derfor opdrættere af den hund, du er interesseret i, eller den enkelte racespecialklub for at få bedre indsigt i, hvordan din yndlingsraces generelle sundhed er, og hvad du kan forvente at møde af racespecifikke sundhedsudfordringer og oftest forekommende skader, opfordrer Lotte Evers.
Hvad hedder naboens hvalp? Agria har opgjort de mest populære hundenavne fra 2025, og vi har fundet de navne, der topper listerne for både hanhunde og tæver.
Ændrer din tæve pludselig adfærd, bygger rede i sofaen eller 'adopterer' familiens sokker, som var det hvalpe? Det er en krævende tid for hunden, men du kan hjælpe. I december-nummeret af HUNDEN finder du Agrias store artikel om emnet.
Selv om vi stadig nyder den lune sommervarme, er efterårets jagtsæson allerede skudt i gang. Desværre er det ikke ualmindeligt, at vores firbenede hjælpere kommer til skade i forbindelse med jagten: Skadesrisikoen er høj under de lange dages arbejde i hårdt terræn. Læs her, hvordan du kan minimere risikoen for skader hos din jagthund.
I dette blogindlæg vil jeg fortælle om, hvorfor pauser er så vigtige for en skolehunde som James, og hvorfor det samme gælder for alle familiehunde. Jeg kommer også ind på, hvorfor det er vigtigt, at hunde allerede som hvalpe og unghunde lærer at lave det, jeg kalder “ingenting”.
For vores hunde betyder sommer ofte mange nye indtryk og mere udetid med dem på to ben. Men sommeren bringer også udfordringer med sig for vores firbenede venner, og mange hunde kommer til skade på grund af sommerlandets farer. Agria Dyreforsikring har samlet 10 af de hyppigste sommer-skader blandt hunde og giver gode råd til hundeejeren, hvis uheldet er ude.
Ni hvalpe og 10 voksne hunde blev via frugtbart samarbejde reddet fra en hård skæbne. En ansvarlig ejer gjorde, at det store dyreværnsarbejde med hundene hurtigt kunne komme i gang, og hundenes fremtid blive sikret
Hunden.dk fulgte dyrlæge Sofie Flagstad fra Familiedyrlægerne en dag på job, og her tumlede syv skønne hvalpe ind på klinikken for at få et sundhedstjek og blive basisvaccineret og chipmærket, så de er helt klar til at blive hentet af deres nye ejere. Se video fra konsultationen her:
Der er en stærkt øget forekomst af allergi hos hunde, noget, det er klogt at tage med i sine overvejelser, hvis man står for at skulle købe ny hund. Agria Dyreforsikring kommer her med deres råd og vejledning ift. hunde og allergi
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.