Det koster at opdrætte

11-09-2011 09:02
Hvad koster det egentlig at opdrætte et kuld hvalpe?
Copyright Hunden.dk
Det koster at opdrætte hvalpe. Et overslag i Cavalierposten viser, at et kuld beløber sig til omkring 15.000 kr., inden hvalpene er rejst hjemmefra. (Modelfoto af cavalier-hvalpene: hunden.dk/Erik Petersen)

Prisen for, hvad det koster af lave et kuld hvalpe, kan naturligvis svinge gevaldigt. Men man skal i alle tilfælde have lidt klar på kistebunden, inden man begiver sig ud i den spændende opgave, det er at sætte hvalpe i verden. Cavalierposten har bragt et regnestykke over, hvad det kan koste at lave et kuld cavalier. Regnestykket ender op på ca. 15.000 kr., inden hvalpene er flyttet hjemmefra – og selvfølgelig koster det mere, hvis man ikke kan sælge hvalpene, når de er otte uger gamle, eller hvis der opstår komplikationer med enten tæve eller hvalpe. Inden man overhovedet parrer tæven, skal hun godkendes på en udstilling (for visse racer gælder desuden, at der skal ligge en brugsprøve). Det er selvfølgelig forskelligt, hvad det beløber sig til, og der er ikke indregnet noget beløb for dette i cavalier-eksemplet. For en lang række racer gælder, at de skal leve op til nogle sundhedskrav og derfor dyrlægeundersøges. For andre racer er der anbefalinger om sundhedsundersøgelser, som man bør efterleve. Sundhedsundersøgelser varierer en del i pris, afhængigt af hvilken type undersøgelse, der er tale om. Prisoverslag på cavalierkuld: Ca. kr. 15.000 – Hjerteundersøgelse ca. 1400 kr. – DNA–test for CCS/EFS ca. 1000 kr. – parring fra 500–2000 kr. – evt. dyrlægebistand under, før eller efter fødslen ca. 2000 kr. (langt dyrere ved komplikationer) – registrering af hvalpen hos DKK – ID–mærkning – sundhedsattest – vaccination – foder Kilde: Cavalierpostens sommernummer

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout