Astrid Gerd Holtet
Mange hundeejere vil opleve at skulle forbi dyrlægen med en urinprøve på et eller andet tidspunkt i hundens liv. Undersøgelse af hundens urin, er en af de prøver som dyrlæger oftest bruger i deres arbejde i dyreklinikken.
Hundens nyrer filtrerer hundens blod og renser det for affaldsstoffer, så uønskede stoffer kommer over i hundens urin og ud af kroppen, mens ønskede stoffer forbliver i blodet. Ved nogle sygdomme ændres sammensætningen af de stoffer, der udskilles til urinen, og ved at se nærmere på hvad urinen indeholder, kan man let blive klogere på hvad der sker inde i hundens krop.
Hvad kan man undersøge i urinen?
Når urinen skal undersøges, kigger dyrlægen på en masse forskellige ting. Nogle af de vigtigste undersøgelser dyrlægen laver, er:
1. Vægtfylde
Vægtfylden er et udtryk for hvor koncentreret hundens urin er. Er urinen tynd, vil vægtfylden være lav, er urinen koncentreret, vil vægtfylden være høj. Hos den raske hund, kan vægtfylde variere – har hunden eksempelvis drukket en masse vand, vil urinen være tynd, men har hunden ikke drukket i lang tid, vil urinen være koncentreret. Sygdomme hvor nyrerne beskadiges, kan ødelægge deres evne til at opkoncentrere urinen, og en lav vægtfylde kan derfor også være tegn på nyrelidelser.
2. Sukker
Hundes urin indeholder normalt ikke sukker. Har hunden sukkersyge, vil den begynde at udskille sukkeret igennem nyrerne, og dyrlægen vil kunne måle sukker i hundens urin.
3. Protein
Begynder nyrerne at gå i stykker, hæmmes deres evne til at tilbageholde protein i blodet, og det kommer i stedet med over i urinen, når blodet løber igennem nyrerne. Protein i urinen kan dermed være tegn på at hunden har en nyrelidelse.
4. Blod
Hos den raske hund er der ikke blod i urinen, og finder dyrlægen blod i urinprøven, er det altid tegn på sygdom. Blandt de mest almindelige årsager til blod i urinen er blærebetændelse, problemer med krystaldannelse eller blæresten.
5. Surhedsgrad (pH)
Urinens surhedsgrad kan variere, og hvordan hundens foder er sammensat, kan påvirke hvor sur eller basisk hundens urin er. Surhedsgraden kan have betydning for dannelse af uønskede krystaller i urinen, og kan derfor være vigtigt for dyrlægen at undersøge.
6. Krystaller
Mineraler opløst i urinen, herunder især kalcium, magnesium og fosfor, kan i visse situationer begynde at udfælde og danne krystaller, der kan ses i et mikroskop. Ophobes krystallerne i blæren, kan de blandt andet give irritation af blærevæggen og i værste fald klumpe sig sammen og blokere, så urinen ikke kan komme ud gennem urinrøret.
7. Bakterier
Urinen inde i blæren hos den raske hund er sterilt, altså uden bakterier, og finder man bakterier i en urinprøve, kan det være tegn på, eksempelvis blærebetændelse.
8. Celler
Urinprøven undersøges også for tilstedeværelsen af forskellige celler. For eksempel kan hvide blodceller være tilstede i urinen i forbindelse med en blærebetændelse.
/Astrid Holtet, dyrlæge
