Astrid Gerd Holtet
Agility er måske en af de mest fysisk krævende discipliner, der findes i hundesporten. Med hurtighed og præcision skal hundene bevæge sig igennem fysisk krævende baner, og som tilskuer, kan man ikke andet end at blive betaget af den måde hundene arbejder på.
Det er tydeligt at nogle racer, som border collier og sheltier, dominerer agilitybanerne, og derfor er det oplagt at se på hundenes gener, når man skal forstå hvad der skaber en god agilityhund – og som del af et større forskningsprojekt i genetikken bag hundes fysiske formåen, har en amerikansk forskergruppe gjort netop det.
59 gener koder for hundens fysiske kapacitet
Man har længe forstået hvordan mindre komplekse egenskaber, som venlighed og hårtype, nedarves hos hunde. Andre egenskaber, som fysisk kapacitet, er langt mere komplekse, og vi har indtil nu ikke kendt så meget til genetikken bag disse. Det ville de amerikanske forskere godt lave om på, og ved at sammenligne forskellige racer med forskellig fysisk formåen, fandt de frem til 59 gener, der koder for hundens fysisk. Forskerne fandt at generne påvirkede en lang række egenskaber som blodcirkulationen, hjertefrekvensen, muskelstyrken og endda smerteopfattelsen.
For at forstå disse geners betydning, så de derefter nærmere på agilityhunde.
Et gen adskiller agilitystjernen fra de andre
Ved at kigge på agilityresultater fra hele USA, fandt forskerne frem til de racer, der klarede sig bedst i sporten – og det var måske ikke så overraskende netop border collierne og sheltierne. I den anden ende, som dem der klarede sig dårligst, lå newfoundlænderen samt de forskellige bulldogs og mastiffer.
Forskerne undersøgte derfor hvordan disse to grupper adskilte sig fra hinanden, når det kom til de nyfundne 59 gener – og det de kom frem til var, at der kun var en tydelig forskel at finde på ét gen, nemlig genet ROBO1.
ROBO1-genet koder for evnen til at lære – og dermed tyder deres forskning altså på at dét, der skaber en god agilityhund, ligger mellem ørene på hunden. For at kunne klare sig godt i sporten, kræver det noget særligt af hundens indlæringsevner – og det er tilsyneladende mere vigtigt end fysiske egenskaber som muskelstyrke eller hjertets ydeevne.
