Forskning i blodpropper i hjernen hos hund

04-07-2012 08:50

Maja Golles

Ligesom mennesker rammes også hunde af apopleksi (blodprop i hjernen). Et nyt forskningsprojekt stiller skarpt på sygdommen hos hunde med det formål at blive bedre til at behandle
Copyright Hunden.dk
(Modelfoto: Hunden.dk)

Formålet med forskningsprojektet er at indhente mere viden om de læsioner, der opstår i hjernen hos hunde, som rammes af apopleksi. Dette vil bl.a blive gjort ved hjælp af avancerede hjerneskanninger, som er uden bivirkninger for hunden. Håbet er, at man gennem denne forskning kan medvirke til at afsløre sygdomsmekanismer, som er tilgængelige for nye behandlingsmetoder, og på den måde at kunne hjælpe hunde og mennesker med apopleksi til et bedre liv i fremtiden. Apopleksi (blodprop i hjernen) er en af de hyppigste årsager til dødsfald blandt mennesker verden over. Hos mennesker der overlever, er apopleksi ofte årsag til svære fysiske og mentale handicaps. Ligesom mennesker kan hunde også rammes af naturligt opstået blodprop i hjernen. Når det sker, vil man ofte se symptomer, som dem man kender hos mennesker, f.eks. lammelser og krampeanfald. Hundens hjerne og karforsyning har stor lighed med den menneskelige hjernes anatomi, og man har i et tidligere forskningsprojekt kunnet påvise mange ligheder i forhold til hvilke dele af hjernen, som beskadiges ved den akutte blodprop. Projektet løber fra 15. januar 2012 til 15. januar 2015. Kilde: Universitetshospitalet for Familiedyr

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout