Foto: Privat

For små 4 år siden fik jeg min første hund. En lækker hvid/sort newfoundlænder tæve, Karma. Det skulle vise sig, at udstillingsmiljøet fangede min interesse. Jeg kendte intet til at udstille og at gå i ringen med en hund, men jeg havde en fantastisk kennel-mor, som hjalp mig godt på vej. Og heldigvis for det. For jeg må indrømme, at det ikke ”bare” er at gå ind i ringen og vise ens hund frem, og så tro, at man kan vinde på det. Vi hygger os med at udstille, og selvfølgelig vil vi gerne have nogle fine placeringer.

At have hund betyder, at man som ejer har et stort ansvar for at gøre det absolut bedste for sine dyr. At møde dem i deres behov, ønsker og ikke mindst elske dem for de egenskaber, de hver især har.

Min interesse for dyrekommunikation vækkes til live
Jeg har altid interesseret mig for den spirituelle verden, eller den alternative verden. Så da Karma som ca. 7 måneder begyndte at halte lidt på venstre forben, var jeg heller ikke bange for at lade en bekendt heale hende. Samtidig med at hun fik healing, blev der også kommunikeret med hende telepatisk. Det som kvinden, der kommunikerede med Karma, fortalte mig om, hvorfor Karma haltede, og hvad hun eller havde af budskaber til mig, gjorde stort indtryk på mig. Jeg blev blæst omkuld og kunne ikke slippe tanken om, at alt hvad hun kunne fortælle mig om Karma passede 100 %. Jeg blev meget nysgerrige. Dog gjorde jeg ikke så meget ved det, da jeg havde en masse andre tanker i gang om, at jeg skulle arbejde med hundene på en ”almindelig” måde.

Men det blev aldrig til noget. Min store interesse for healing og dyrekommunikation var vagt til live. Jeg fandt frem til en kvinde der hedder Winnie Stubkjær Laursen. Jeg havde søgt i et stykke tid efter, hvor jeg kunne dygtiggøre mig indenfor det med at kunne ” tale med sine dyr”. Hun poppede op på nettet med hendes hjemmeside. Jeg læste ALT hvad der stod på den hjemmeside. Alt føltes rigtigt da jeg læste om hende. Min intuition sagde mig, at hun var den rette.

Foto: Privat

Til min store glæde fandt jeg ud af, at hun underviste i telepatisk dyrekommunikation. Hun havde et helt kursus forløb på 5 moduler, som bare lød så spændene. Jeg meldte mig til og startede i marts måned i år. Inden jeg begyndte på hendes kursus, havde jeg læst hendes første bog ’De kloge dyr’ , som endte som en bestseller.

Ærligt, så ændrede den mit syn på dyrenes verden, og hvordan de tænker og føler. Nu brændte jeg endnu mere for at komme i gang!

Vi begynder at kunne forstå hinanden
Jeg forstod, at det at kunne kommunikerer med dyrene havde en stor betydning for både dyrene og ikke mindst for os mennesker. Tænk sig, at vi kan begynde at forstå hinanden. At vi kan gøre en forskel for de kære kloge dyr, og at de altid står klar til at støtte og hjælpe os.

Jeg har altid følt mig lidt skør, fordi jeg har talt højt med mine hunde. Jeg har ført lange samtaler med dem, fordi jeg har altid følt, at de har kunnet forstå, hvad jeg sagde til dem. Så startede jeg på kurset, og min verden begyndte at give mening i samarbejdet med mine hunde.

Vi har lært SÅ meget under hele forløbet. At lære hvordan man kontakter dyrene på den mest kærlige og hjertevarme måde er meget rørende og lærerigt. Vi lærte hvad etisk korrekt dyrekommunikation er.

Jeg har lært, hvor vigtigt det er, at vi sætter dyrene først, når vi udfører etisk korrekt dyrekommunikation. At lade dyret få taletid, ikke stille spørgsmål, være lyttende og ikke have travlt med at blive færdig. At være åben overfor dyret, og virkelig anderkende dyret.

Efter hver modul følte jeg mig mere og mere inspireret til at fortsætte med at lære at kommunikerer telepatisk.

Telepatisk dyrekommunikation hjælper mig til udstillinger 
Da jeg kommunikerede med Karma første gang kunne jeg slet ikke holde tårerne tilbage. Det var fantastisk, og hun var bare så glad for, at der endelig var kontakt. At mærke hendes kærlighed og høre hendes første ord til mig glemmer jeg aldrig. Nu kommunikerer jeg næsten dagligt med alle mine hunde. 

Der er også sket en stor forskel, når vi går i udstillingsringen. Førhen havde jeg nogle værktøjer, som jeg brugte, når jeg skulle have mine hunde til at arbejde med mig i ringen. De værktøjer har jeg stadig, men forskellen er nu, at jeg kan kommunikerer telepatisk med mine hunde. Det betyder, at jeg nemmere kan finde ud af, hvis der er noget, de er usikre på. Noget de ikke bryder sig om, eller hvis der er noget, de bedre kan lide end andet. En kæmpe forskel er også, at inden vi tager af sted på en udstilling, fortæller jeg dem ned i mindste detalje hvad vi skal. De ved, at de kan kommunikerer frit til mig, og jeg lytter til dem.

Inden jeg går i ringen med mine hunde, fortæller jeg dem altid, hvor højt jeg elsker dem, og at det er nu, at vi skal ind og have det sjovt sammen. At vi har fået en bedre forståelse og kontakt til hinanden gør, at vi samarbejder når vi skal konkurrerer. Vi er blevet dygtige i ringen.

Jeg er slet ikke færdig med at dygtiggøre mig indenfor telepatisk dyrekommunikation. Det bliver jeg aldrig. Dyrene har meget at give til os mennesker. 

Foto: Privat