Har du oplevet, at din ikke-steriliserede hunhund pludselig begynder at opføre sig … sært? Måske holder hun op med at spise, gider ikke gå med på tur og undgår leg? Eller har du oplevet, at din hund, i stedet for at lege, ”adopterer” legetøj, sko eller endda huskatten og mandsopdækker det i ”reden”, som var det hundehvalpe? Eller har hun pludselig ændret sig fra en glad, samarbejdsvillig hund, der elsker at træne til at være nervøs, indadvendt eller måske endda opfarende og udadreagerende? Så er du ikke alene:
– Studier varierer, men da det er en naturlig hormonel proces efter løbetid, oplever de fleste intakte tæver mindst én gang i deres liv dét, der populært kaldes falsk eller indbildt drægtighed, siger Mogens Bris Koldkjær, chefdyrlæge hos Agria Dyreforsikring. Han uddyber:
– Den korrekte veterinære betegnelse er pseudodrægtighed. Det er ikke en sygdom, men en hormonbetinget tilstand, som heldigvis – som regel – går over af sig selv, men mens det står på, kan det skabe bekymring og frustration hos de tobenede og især hos hunden selv.
Sikrer flokkens overlevelse
Chefdyrlægen forklarer, at mens pseudodrægtigheden ikke har nogen funktion for vores familiehunde i dag, har den til gengæld stor betydning i den vilde hunde- eller ulveflok:
– I naturen er det kun de vilde hundes og ulves førerdyr, der får lov til at producere hvalpe, formentlig fordi flokken bliver stærkere, hvis kun generne fra de stærkeste dyr, føres videre. Hvis flokkens fører-hun af en eller anden grund ikke selv kan passe sine hvalpe, har naturen sikret hvalpenes overlevelse igennem pseudodrægtigheds-fænomenet, der sætter en række fysiske og psykiske forandringer i gang hos nogle eller alle af flokkens andre tæver, hvilket gør dem fysisk og mentalt i stand til at træde til og amme og passe hvalpene. De pseudodrægtige hunner sikrer dermed, at førerhunnens arveanlæg overlever i den næste generation, forklarer Mogens Brix Koldkjær.
Symptomerne på pseudodrægtighed vil som regel begynde at vise sig ca. to måneder efter hundens sidste løbetid, dvs. på det tidspunkt, hvor hun ville have født hvalpe, hvis hun var parret drægtig under løbetiden.
Fjern fiktive hvalpe
– Tæven oplever hormonelle ændringer, som ligner dem ved en reel drægtighed, men uden en faktisk drægtighed, og hun kan udvise ikke blot psykiske, men også ofte tydelige fysiske symptomer, siger Mogens Brix Koldkjær, der forklarer, at tilstanden udløses af et fald i progesteron efter løbetid, hvilket stimulerer prolaktin-produktionen, som igen fører til de typiske fysiske og adfærdsmæssige symptomer.
I sjældne tilfælde får hunden vé-lignende sammentrækninger af maven. Omvendt er spiseforstyrrelser meget almindelige; i nogle tilfælde øges tævens appetit, mens tæven i andre tilfælde slet ikke vil spise.
– Det er dog oftest de adfærdsmæssige forandringer, der først tipper hundeejerne om, at der er noget på færde. Hunden kan pludselig virke stille, trist og nedstemt, eller omvendt rastløs og urolig. Ofte udviser hun en udpræget moderlig adfærd, graver huler eller ”bygger rede” ved at flytte rundt på og arrangere husets plaider. Men hvis hun begynder at ”adoptere” ting og behandle dem, som var det virkelige hvalpe ved at vaske og passe på dem, bør man som hundeejer gribe ind, understreger Mogens Brix Koldkjær:
– "De falske hvalpe” stimulerer pseudodrægtigheden og kan gøre den værre, f.eks. kan der opstå såkaldt vogteradfærd, hvor hunden kan reagere aggressivt, hvis den føler behov for at beskytte sine ”hvalpe”. Fjernelse af de objekter, tæven passer på, kan reducere pseudodrægtighedens varighed, men hos nogle tæver fortsætter symptomerne uanset. Nogle tæver kan desuden blive mere stressede af at få fjernet deres "hvalpe". I disse tilfælde bør fjernelsen ske gradvist og med afledning, forklarer chefdyrlægen.
Kan udvikle sig alvorligt
Pseudodrægtighed går som regel over af sig selv indenfor nogle uger, men tilstanden kan udvikle sig til et reelle fysiske og psykiske problemer; f.eks. kan langvarig hormonel stimulation af mælkekirtlerne øge risikoen for mammatumorer, især hos tæver, der ikke steriliseres inden første eller anden løbetid, forklarer Mogens Brix Koldkjær.
Som hundeejer kan det være svært bare at se på og lade stå til, hvis hunden hvert halve år opfører sig deprimeret eller plages af fysiske symptomer, og det behøver man heller ikke, understreger chefdyrlægen:
– Din dyrlæge kan igangsætte en behandling, som bl.a. mindsker de symptomer, der hænger sammen med mælkeproduktion, hvilket bevirker, at tæven hurtigere kommer over den falske drægtighed og ”bliver sig selv igen”. Der er bare et enkelt ”aber dabei”: Er du den mindste smule i tvivl, om tæven kunne være blevet parret under løbetiden, skal en drægtighed udelukkes, før hun sættes i behandling, da behandlingen ellers vil fungere som et abortmiddel.
Hvis man som hundeejer helst helt vil undgå de fysiske og psykiske symptomer, der skyldes pseudodrægtighed, er der kun én løsning, forklarer Mogens Brix Koldkjær:
– Sterilisation er den eneste sikre måde at forhindre gentagne tilfælde af pseudodrægtighed, men for at undgå komplikationer bør det udføres på et tidspunkt, hvor tæven ikke er i en aktiv pseudodrægtighedsperiode.
Desuden holder skrønen om, at hun ”bare” skal have et kuld hvalpe, så forsvinder det, ikke i virkeligheden. Tæver kan blive falsk drægtige, uanset om de har født hvalpe eller ej. Derfor bør du altid tage dyrlægen med på råd, hvis din tæve bliver falsk drægtig gentagne gange.
- Pseudodrægtighed er en svær periode for din hund, og hun har derfor brug for at føle sig ekstra tryg og værdsat. Hold derfor din egen frustration i skak og find omsorg og tålmodighed frem i denne for din hund ekstra udfordrende periode, siger Agrias chefdyrlæge, Mogens Brix Koldkjær.
Her får du hans bedste råd til at mindske symptomerne og hundens ubehag:
Selv om vi stadig nyder den lune sommervarme, er efterårets jagtsæson allerede skudt i gang. Desværre er det ikke ualmindeligt, at vores firbenede hjælpere kommer til skade i forbindelse med jagten: Skadesrisikoen er høj under de lange dages arbejde i hårdt terræn. Læs her, hvordan du kan minimere risikoen for skader hos din jagthund.
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
I juni var mave-tarmlidelser den mest almindelige årsag til, at hundeejere kontaktede dyrlægen hos Agria. Men 62 % af disse hundeejere undgik dyre klinikbesøg og den dertilhørende stress for både hund at ejer, fordi de kunne nøjes med at søge dyrlægerådgivning i hjemmet via en digital dyrlægetjeneste.
En helt ny fløj på klinikken giver plads til, at drægtige tæver og nyfødte hvalpe kan holdes adskilt fra syge dyr, og alt reproduktionsarbejdet kan fremover holdes i en separat bygning
Dyreværnet har fået indleveret en tæve, som har født hvalpe inden for den sidste uge. Hvalpene er nu fundet
Med både en han og en tæve i veteranklassen hos grand danoisen er Janni Andersen noget særligt. Men det er slet ikke tilfældigt, at hun i dag udstiller veteraner
Tal fra Agria Dyreforsikring viser, at december måned er den tid på året, hvor flest hunde må forbi en dyrlæge på grund af madforgiftning. Det skyldes, at velmenende ejere fodrer hunden med julemad, som den ikke kan tåle. Hvis Fido skal have ekstra julegodter i december, hvorfor så ikke bage dem selv?
Det, alle dyreejere frygter, er det sværeste øjeblik, når der skal træffes beslutning om det sidste farvel til hunden eller katten. Beslutningen om aflivning kan være en svær proces, som kræver forståelse for dyrets behov og livskvalitet og ofte må dyrlægen spørges til råds undervejs. Her kommer Agria Dyreforsikring med nogle gode råd om, hvordan du kan komme frem til den rigtige og ansvarlige beslutning
Navlebrok er en lille udposning ved navlestedet. Tilstanden er som regel ufarlig, og for mange hvalpe forsvinder den med alderen, men den kan også i nogle tilfælde volde problemer
Siden 2013 har ESSENTIAL FOODS skabt førsteklasses måltider til hunde og katte – til stor glæde for både hunde og deres ejere. Nu løfter de sløret for spændende nyheder. Mød founder Christian Degner-Elsner og få indblik i tankerne bag brandet
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
For første gang kortlægges danske hundeejeres brug af bure. Resultaterne viser, at brugen af bure er udbredt dog med stor variation. Dette giver anledning til overvejelser om hundenes velfærd samt behovet for regulering via lovgivning
Søndag den 26. oktober kl. 11–13 mødes hundeejere og politikinteresserede til en anderledes politisk gåtur i Bernstorffsparken med kaffe, hunde og samtaler i snor
At gå tur med hunden burde være et af dagens højdepunkter – frisk luft, samvær og tid til at nyde hinanden. Men for mange hundeejere bliver det i stedet en trækkekamp, hvor armen bliver lang, og tålmodigheden kort. Hvorfor er det så svært for nogle hunde at gå pænt i snor? Og hvordan hjælper vi dem bedst på vej?
Hundevelfærdskonferencen 2025 samlede hele Hundedanmark i september
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Det er snart halloween og derfor er det også absolut højsæson for græskar. Men hvordan er det nu med hunde og græskar?
