Licens til greyhoundbane skaber stor debat i Wales

04-02-2022 08:24

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hundeorganisation har startet en protest mod licens til greyhoundbane i Wales. De er bange for, at en licens vil skabe mange skader og dødsfald blandt hunde

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobe Stock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Greyhounden Cyril blev bragt til Hope Rescue, da den havde brækket benet. Skaden var ifølge Hope Rescue sket på Valley Greyhound Track, og det blev den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over for Hope Rescue. Det skriver BBC.com.

Ifølge organisationen har de nemlig modtaget flere end 200 hunde fra banen, hvoraf de 40 havde alvorlige skader.

Derfor har Hope Rescue startet en protest mod, at Valley Greyhound, der ligger i Caerphilly i Wales, ser ud til at få en licens fra Greyhound Board of Great Britain til at afholde officielle løb på banen.

Får banen licens til at afholde officielle løb, vil det, ifølge Hope Rescue, betyde, at man vil gå fra et til fire løb om ugen på banen. Derved frygter organisationen, at mængden af skader på hudne og dødsfald vil stige.

Fra banens side forstår man ikke den voldsomme kritik, hvor 23.000 mennesker indtil videre har skrevet under på protesten. Her mener man ikke, at de tal, som Hope Rescue kommer med, er korrekte. Men man anerkender dog, at banen som den ser ud i dag, ikke lever op til de krav, som Greyhound Board of Great Britain stiller.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derfor forventer banens manager, Malcom Tams, at man vil investere 500.000 pund i at få banen til at leve op til kravene.

Hos Greyhound Board of Great Britain er man også overrasket over den store protest mod en licens til banen.

– Protesten tager slet ikke højde for de høje standarder, der findes på baner, der har licens i Storbritannien. Vi ser positivt på, at denne bane vil have en licens, da det betyder, at man skal leve op til mange regler og sørge for, at alle hunde på og omkring banen har det godt, siger formand for Greyhound Board of Great Britain, Mark Bird til BBC.com.

Vi har tidligere skrevet om hundevæddeløb i Storbritannien, hvor dette er en stor sport, og det har været med til at give den et dårligt ry. I Danmark er sporten og præmierne slet ikke så store som i Storbritannien, og her i Danmark bliver der også passet rigtig godt på hundene.

   

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout