Der er historier, som rammer lige i hjertet. Dette er en af dem, og den kræver stor ros til kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, Lotte Jæger. Hun fortæller selv historien herunder.
Jeg fik en henvendelse i oktober fra hjemmeplejen om en mand, der var meget syg, og en hund der var tynd og ikke blev passet som den burde. Ligeledes var der en del fugle, som heller ikke fik den pleje, de burde.
Jeg kom til stedet og mødte en meget syg mand, som bestemt ikke ville af med sine dyr eller have hjælp til at komme af med nogle af fuglene, som jo kræver en del at passe ordentligt. Hunden var nu ikke overdrevet tynd og der stod mad, dog havde den meget meget lange negle, og jeg følte jeg måtte hjælpe der.
Han sagde han ikke kunne komme til dyrlæge med den, hvilket jeg sagtens kunne se var rigtigt. Derfor spurgte jeg, om jeg måtte jeg komme forbi med en kollega en dag, så vi kunne hjælpe med at få klippet de negle. Det takkede han ja til. 10 dage efter kom Pernille (en af de andre nordjyske kredsformænd) og jeg til stedet, hvor hjemmeplejen havde sat nogle af fuglene ud (manden døjede også med luften, så de mente vel det var bedst de kom ud.)
Jeg beordrede fuglene ind da vi var sidst i oktober, så de kunne ikke tåle kulden. Jeg tilbød igen, at vi kunne hjælpe ham af med nogle af fuglene, men svaret var klart nej. Det ville tage livet af ham hvis han skulle af med hans dyr, og han var i øvrigt snart rask igen, sagde han.
Vi klippede hundens negle og forlod stedet igen. Jeg forklarede hjemmeplejen, at der ikke var mere vi kunne gøre, men de jo måtte ringe igen, hvis situationen ændrede sig, og han gerne ville af med dyrene.
De ringede så igen den 12.12 hvor de fortalte manden nu skulle indlægges men ikke ville, og han kunne intet mere. Det var ikke engang muligt for ham at komme ud af sengen. Dyrene blev ikke passet mere, da de ikke havde tid/lov til det. Jeg skulle komme hurtigt, og jeg lovede at komme næste morgen tidligt. Jeg valgte at tage min kollega Pernille med derned, da jeg regnede med at skulle have hund og fugle med. Vi bankede på og gik ind. Døren stod åben, og vi fandt en meget meget afkræftet mand i sengen. Vi fik ham i tale så godt vi nu kunne, og igen fik han sagt han ikke ville af med de dyr. Jeg prøvede at forklare ham, at ingen jo passede dem, og det mente han jo nok, han gjorde (fuglene manglede vand, hunden havde lavet inde osv). Vi prøvede begge at forklare ham, at vi var der for at hjælpe ham , men han ville ikke af med dyrene.
Han prøvede at komme op og sidde og Pernille gav ham en hjælpende hånd. Han ville op og passe fuglene. Jeg sagde, jeg havde givet dem vand, og jeg nu luftede hunden, så skulle han ikke tænke på det, og så ville jeg finde ud af, hvordan jeg kunne hjælpe ham bedst muligt. Jeg tog hjem og jeg ringede til vores dyrlæge som jeg fortalte at jeg IKKE ville være med til at få de dyr fjernet. Og jeg heller ikke vidste hvad pokker, vi så gjorde. Hun bad mig lige vente med at ringe til hjemmeplejen, og så ville hun lige tænke over, hvad vi gjorde. Vi talte sammen efter en lille times tid, og jeg havde nået til den beslutning, at jeg tilbød at tage forbi og lufte hunden og give fuglene det, de manglede, indtil han ikke var mere. Jeg kunne bare ikke bære at tage de dyr fra ham, så det kunne for mig ikke være anderledes.
Jeg ved jeg tilbød noget, som lå ud over det vanlige, men jeg er bare sådan og jeg så ikke noget stort i mit tilbud, og jeg er overrasket over den opmærksomhed det har fået.
Hjemmeplejen ringede, og jeg fortalte, at jeg IKKE ville være med til at tage dyrene fra ham, det ville måske tage livet af ham før tid. Det gav hun mig ret i, men de måtte ikke engang gå derind, uden hunden var lukket væk. Jeg må indrømme, at jeg spurgte, om ikke hun kunne gå et sted hen og høre chefen, om der ikke kunne gøres en undtagelse, så de kunne lukke hunden ud, når de var der 4 gange om dagen. Jeg skulle nok komme og samle dens efterladenskaber op hver dag. Det ville hun høre efter, og hun var glad for mit tilbud om at hjælpe. Jeg lovede også at sørge for dyrene, når han var væk, hvis ikke der var nogen der tog sig af dem. Kl 7.15 den 15/12 blev jeg ringet op af hjemmeplejen. Han stille sovet ind. Hunden fik med det samme et nyt og godt hjem (den var også rigtig rar) Fuglene sørgede jeg for blev hentet og fik et nyt hjem.
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Benny havde i årevis levet et trist liv. Uden pleje og efterladt alene i et hjem, hvor gulvet var fyldt med afføring og urin. Men den dag en bekymret kvinde kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, begyndte hans vej mod et nyt liv.
I hundeskoven kan din hund slippe hverdagens snor, bruge kroppen og møde andre hunde – alt sammen i naturens grønne rammer. Men hvad er det egentlig, der gør hundeskoven så fantastisk for både hund og ejer? Og hvordan få du det bedste ud af jeres næste tur?
Hvad gør man, når en kraftig orkan brager ind over den ø, man bor på? Chella Phillips fra Bahamas valgte at redde 97 hunde fra orkanen
Hunden.dk har været i kontakt med det ukrainske internat, Priiut Best Friends, der ligger ved Kiev. Her fortæller de om kaotiske tilstande og en stigende nervøsitet for deres hundes velbefindende
I 2024 fik 515 hunde fra Dyrenes Beskyttelse nyt hjem. Tallet er mindre end året før, men det skyldes i høj grad, at hundene på internaterne kræver mere tid og træning, før de kan omplaceres.
En flok på 19 hunde er blevet indleveret til Dyrenes Beskyttelse i Århus. Hundene kommer fra et hjem, hvor opgaven med mange hunde blev for omfattende for den tidligere ejer, og internatet har derfor overtaget hundene i samarbejde med ejeren. Der venter nu et stort arbejde for internatet
Dyreværnet har netop købt Søndergaard Hunde- og Kattepension i Kolding, som fremover skal drives som internat for hunde, katte og smådyr samt pension for hunde, præcis som Dyreværnets internat og pension i Rødovre.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.
Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.
