Der er historier, som rammer lige i hjertet. Dette er en af dem, og den kræver stor ros til kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, Lotte Jæger. Hun fortæller selv historien herunder.
Jeg fik en henvendelse i oktober fra hjemmeplejen om en mand, der var meget syg, og en hund der var tynd og ikke blev passet som den burde. Ligeledes var der en del fugle, som heller ikke fik den pleje, de burde.
Jeg kom til stedet og mødte en meget syg mand, som bestemt ikke ville af med sine dyr eller have hjælp til at komme af med nogle af fuglene, som jo kræver en del at passe ordentligt. Hunden var nu ikke overdrevet tynd og der stod mad, dog havde den meget meget lange negle, og jeg følte jeg måtte hjælpe der.
Han sagde han ikke kunne komme til dyrlæge med den, hvilket jeg sagtens kunne se var rigtigt. Derfor spurgte jeg, om jeg måtte jeg komme forbi med en kollega en dag, så vi kunne hjælpe med at få klippet de negle. Det takkede han ja til. 10 dage efter kom Pernille (en af de andre nordjyske kredsformænd) og jeg til stedet, hvor hjemmeplejen havde sat nogle af fuglene ud (manden døjede også med luften, så de mente vel det var bedst de kom ud.)
Jeg beordrede fuglene ind da vi var sidst i oktober, så de kunne ikke tåle kulden. Jeg tilbød igen, at vi kunne hjælpe ham af med nogle af fuglene, men svaret var klart nej. Det ville tage livet af ham hvis han skulle af med hans dyr, og han var i øvrigt snart rask igen, sagde han.
Vi klippede hundens negle og forlod stedet igen. Jeg forklarede hjemmeplejen, at der ikke var mere vi kunne gøre, men de jo måtte ringe igen, hvis situationen ændrede sig, og han gerne ville af med dyrene.
De ringede så igen den 12.12 hvor de fortalte manden nu skulle indlægges men ikke ville, og han kunne intet mere. Det var ikke engang muligt for ham at komme ud af sengen. Dyrene blev ikke passet mere, da de ikke havde tid/lov til det. Jeg skulle komme hurtigt, og jeg lovede at komme næste morgen tidligt. Jeg valgte at tage min kollega Pernille med derned, da jeg regnede med at skulle have hund og fugle med. Vi bankede på og gik ind. Døren stod åben, og vi fandt en meget meget afkræftet mand i sengen. Vi fik ham i tale så godt vi nu kunne, og igen fik han sagt han ikke ville af med de dyr. Jeg prøvede at forklare ham, at ingen jo passede dem, og det mente han jo nok, han gjorde (fuglene manglede vand, hunden havde lavet inde osv). Vi prøvede begge at forklare ham, at vi var der for at hjælpe ham , men han ville ikke af med dyrene.
Han prøvede at komme op og sidde og Pernille gav ham en hjælpende hånd. Han ville op og passe fuglene. Jeg sagde, jeg havde givet dem vand, og jeg nu luftede hunden, så skulle han ikke tænke på det, og så ville jeg finde ud af, hvordan jeg kunne hjælpe ham bedst muligt. Jeg tog hjem og jeg ringede til vores dyrlæge som jeg fortalte at jeg IKKE ville være med til at få de dyr fjernet. Og jeg heller ikke vidste hvad pokker, vi så gjorde. Hun bad mig lige vente med at ringe til hjemmeplejen, og så ville hun lige tænke over, hvad vi gjorde. Vi talte sammen efter en lille times tid, og jeg havde nået til den beslutning, at jeg tilbød at tage forbi og lufte hunden og give fuglene det, de manglede, indtil han ikke var mere. Jeg kunne bare ikke bære at tage de dyr fra ham, så det kunne for mig ikke være anderledes.
Jeg ved jeg tilbød noget, som lå ud over det vanlige, men jeg er bare sådan og jeg så ikke noget stort i mit tilbud, og jeg er overrasket over den opmærksomhed det har fået.
Hjemmeplejen ringede, og jeg fortalte, at jeg IKKE ville være med til at tage dyrene fra ham, det ville måske tage livet af ham før tid. Det gav hun mig ret i, men de måtte ikke engang gå derind, uden hunden var lukket væk. Jeg må indrømme, at jeg spurgte, om ikke hun kunne gå et sted hen og høre chefen, om der ikke kunne gøres en undtagelse, så de kunne lukke hunden ud, når de var der 4 gange om dagen. Jeg skulle nok komme og samle dens efterladenskaber op hver dag. Det ville hun høre efter, og hun var glad for mit tilbud om at hjælpe. Jeg lovede også at sørge for dyrene, når han var væk, hvis ikke der var nogen der tog sig af dem. Kl 7.15 den 15/12 blev jeg ringet op af hjemmeplejen. Han stille sovet ind. Hunden fik med det samme et nyt og godt hjem (den var også rigtig rar) Fuglene sørgede jeg for blev hentet og fik et nyt hjem.
Dyrenes Beskyttelse har i år kåret Team Servicehunden som Årets Dyreven. Tibbe Shamigo og Catja Vernal har sammen startet virksomheden Team Servicehunden som hver eneste dag uddanner hunde der kan hjælpe udsatte mennesker i deres hverdag
Johanne Skriver har været frivillig på Nordjyllands Internat siden hun var 9 år gammel. Da hun blev konfirmeret i efteråret, valgte Johanne Skriver at donere en del af sine konfirmationspenge og samtidig starte en indsamling. Hun har nu samlet 40.000 kr. ind
Traditionen tro kårer Dyrenes Beskyttelse Årets Dyreven, og man kan nu stemme på sin favorit blandt tre nominerede
Dyrenes Beskyttelse på Fyn søger netop nu nyt hjem til schæfer, der stod lænket udenfor i en måned
Vi har snakket med Dyreværnet om nogle af de hunde, som er svære at komme af med. Her får du historien om PIppi, som endte med at bo hos Dyreværnet i mere end et år
Har du en nyhed eller en god historie?
Webredaktør og nyhedsvagt
Bjarke Kirkegaard Nielsen
20 24 29 30
bkn@wiegaarden.dk
Et nyt studie viser, at hunde kan genkende mennesker, der er onde mod andre mennesker
Det blæser udenfor, og man har mest lyst til at putte sig under dynen. Men er det egentlig en god ide at tage hunden med sig under dynen?
BT afslører, at Maxi Zoo har opkøbt Petworld, og at handlen går igennem 1. januar, hvorefter MAxi Zoo vil fortælle mere
Hvad gør du, hvis uheldet er ude og din hund bliver ramt af en bil?
Jeg opfordrer altid kommende hvalpekøbere til at gøre sig tanker om, hvad deres krav til den voksne hund er, før hvalpen flytter ind. Jo mere afklarede de er med hensyn til husreglerne for hvad hvalpen må og ikke må, jo bedre er de forberedt. At afklare reglerne på forhånd gør dagligdagen lettere, når de efter kort tid får den lille spilopmager hjem
Månedens klummeskribent: Tina Brigo-Hansen arbejder i Informationen hos Dansk Kennel Klub og har været hundeejer siden 1985
Så er det blevet tid til endnu en fredagsquiz. Denne gang om en af de små racer
Efterår og vinter er højsæson for kennelhoste. Hosten kan være plagsom for hunden, og den er desværre meget smitsom. Her kan du læse om, hvilke forholdsregler du bør tage som hundeejer
At undervise på en lydighedscamp i Frankrig kan medføre mange ting. For Miriam Søndergaard har det betydet, at hun nu udvider forretningen med endnu en medarbejder
Jeg kan bestemt ikke lide at blive nappet i fingrene når jeg vil give hunden en godbid. Det kan være ret voldsomt at blive nappet i fingrene og det kan være alt fra et lille nap der næsten ikke kan mærkes til at blodet springer og plaster må findes frem
