Der er historier, som rammer lige i hjertet. Dette er en af dem, og den kræver stor ros til kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, Lotte Jæger. Hun fortæller selv historien herunder.
Jeg fik en henvendelse i oktober fra hjemmeplejen om en mand, der var meget syg, og en hund der var tynd og ikke blev passet som den burde. Ligeledes var der en del fugle, som heller ikke fik den pleje, de burde.
Jeg kom til stedet og mødte en meget syg mand, som bestemt ikke ville af med sine dyr eller have hjælp til at komme af med nogle af fuglene, som jo kræver en del at passe ordentligt. Hunden var nu ikke overdrevet tynd og der stod mad, dog havde den meget meget lange negle, og jeg følte jeg måtte hjælpe der.
Han sagde han ikke kunne komme til dyrlæge med den, hvilket jeg sagtens kunne se var rigtigt. Derfor spurgte jeg, om jeg måtte jeg komme forbi med en kollega en dag, så vi kunne hjælpe med at få klippet de negle. Det takkede han ja til. 10 dage efter kom Pernille (en af de andre nordjyske kredsformænd) og jeg til stedet, hvor hjemmeplejen havde sat nogle af fuglene ud (manden døjede også med luften, så de mente vel det var bedst de kom ud.)
Jeg beordrede fuglene ind da vi var sidst i oktober, så de kunne ikke tåle kulden. Jeg tilbød igen, at vi kunne hjælpe ham af med nogle af fuglene, men svaret var klart nej. Det ville tage livet af ham hvis han skulle af med hans dyr, og han var i øvrigt snart rask igen, sagde han.
Vi klippede hundens negle og forlod stedet igen. Jeg forklarede hjemmeplejen, at der ikke var mere vi kunne gøre, men de jo måtte ringe igen, hvis situationen ændrede sig, og han gerne ville af med dyrene.
De ringede så igen den 12.12 hvor de fortalte manden nu skulle indlægges men ikke ville, og han kunne intet mere. Det var ikke engang muligt for ham at komme ud af sengen. Dyrene blev ikke passet mere, da de ikke havde tid/lov til det. Jeg skulle komme hurtigt, og jeg lovede at komme næste morgen tidligt. Jeg valgte at tage min kollega Pernille med derned, da jeg regnede med at skulle have hund og fugle med. Vi bankede på og gik ind. Døren stod åben, og vi fandt en meget meget afkræftet mand i sengen. Vi fik ham i tale så godt vi nu kunne, og igen fik han sagt han ikke ville af med de dyr. Jeg prøvede at forklare ham, at ingen jo passede dem, og det mente han jo nok, han gjorde (fuglene manglede vand, hunden havde lavet inde osv). Vi prøvede begge at forklare ham, at vi var der for at hjælpe ham , men han ville ikke af med dyrene.
Han prøvede at komme op og sidde og Pernille gav ham en hjælpende hånd. Han ville op og passe fuglene. Jeg sagde, jeg havde givet dem vand, og jeg nu luftede hunden, så skulle han ikke tænke på det, og så ville jeg finde ud af, hvordan jeg kunne hjælpe ham bedst muligt. Jeg tog hjem og jeg ringede til vores dyrlæge som jeg fortalte at jeg IKKE ville være med til at få de dyr fjernet. Og jeg heller ikke vidste hvad pokker, vi så gjorde. Hun bad mig lige vente med at ringe til hjemmeplejen, og så ville hun lige tænke over, hvad vi gjorde. Vi talte sammen efter en lille times tid, og jeg havde nået til den beslutning, at jeg tilbød at tage forbi og lufte hunden og give fuglene det, de manglede, indtil han ikke var mere. Jeg kunne bare ikke bære at tage de dyr fra ham, så det kunne for mig ikke være anderledes.
Jeg ved jeg tilbød noget, som lå ud over det vanlige, men jeg er bare sådan og jeg så ikke noget stort i mit tilbud, og jeg er overrasket over den opmærksomhed det har fået.
Hjemmeplejen ringede, og jeg fortalte, at jeg IKKE ville være med til at tage dyrene fra ham, det ville måske tage livet af ham før tid. Det gav hun mig ret i, men de måtte ikke engang gå derind, uden hunden var lukket væk. Jeg må indrømme, at jeg spurgte, om ikke hun kunne gå et sted hen og høre chefen, om der ikke kunne gøres en undtagelse, så de kunne lukke hunden ud, når de var der 4 gange om dagen. Jeg skulle nok komme og samle dens efterladenskaber op hver dag. Det ville hun høre efter, og hun var glad for mit tilbud om at hjælpe. Jeg lovede også at sørge for dyrene, når han var væk, hvis ikke der var nogen der tog sig af dem. Kl 7.15 den 15/12 blev jeg ringet op af hjemmeplejen. Han stille sovet ind. Hunden fik med det samme et nyt og godt hjem (den var også rigtig rar) Fuglene sørgede jeg for blev hentet og fik et nyt hjem.
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Benny havde i årevis levet et trist liv. Uden pleje og efterladt alene i et hjem, hvor gulvet var fyldt med afføring og urin. Men den dag en bekymret kvinde kontaktede Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812, begyndte hans vej mod et nyt liv.
I hundeskoven kan din hund slippe hverdagens snor, bruge kroppen og møde andre hunde – alt sammen i naturens grønne rammer. Men hvad er det egentlig, der gør hundeskoven så fantastisk for både hund og ejer? Og hvordan få du det bedste ud af jeres næste tur?
Nogle gange er det bedre at være gammel og klog end ung og vild. Sådan må Tristan have tænkt, da han valgte den ældste hund på et internat i Iowa, USA
Ny undersøgelse fra Københavns Universitet peger på, at hunde fra internater oftest er helt almindelige familiehunde
Hos Dyrenes Beskyttelse Aarhus spiller de frivillige en vigtig rolle i hverdagen. De hjælper med at skabe en tryg og berigende hverdag for dyrene - både hunde, katte og andre dyr, der har brug for omsorg.
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Efter en alvorlig sygdom nyder 6,5-årige Elliot nu livet på en velfortjent ferie med rekreation. Bo og Lone Olsen har taget turen fra Odsherred på Nordsjælland til Rold Gl. Kro (Hundekroen) for tredje gang.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.
Den 22. & 23. marts afholdt Dansk Polarhunde Klub Danmarksmesterskab i Tisvilde. 37 deltagere kørte eller løb gennem skoven i Tisvilde hegn i jagten på de danske mesterskaber.
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Nu bliver det lettere for jyske ejere af Cavalier King Charles Spaniel at få foretaget vigtige MRI-scanninger. Viborg Dyrehospital tilbyder nu den avancerede screening, der er afgørende for at bekæmpe arvelige lidelser som syringomyeli og sikre sundere avl i fremtiden.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
