Dette efterår skulle være den totale genrejsning af de internationale hundeudstillinger i DKK. Under mottoet tro, håb og kærlighed skulle vi igen se hinanden, dommerne og hundene i øjnene i udstillingsringene. Men som alle nok er ved at være klar over, så spredte coronaen også sine mørke arme ud over efteråret og tvang DKK til at opgive efterårets storstilede planer, og med et måtte vi indse, at vi måtte finde tro, håb og kærlighed andre steder dette efterår.
Eller måtte vi nu også det?
Gennem mine to og et halvt år i hundeverdenen har jeg erfaret, at der er et bånd mellem folk i denne verden. Så selvom man ikke kommer ud til udstillingerne og lytter til Jettes blide røst synge morgenen ind, så har man stadig minderne fra tidligere udstillinger, kærligheden til sine hundevenner, troen på, at vi igen skal mødes til udstillinger og håbet om, at alt bliver godt igen.
Og så er udstillingerne jo bare en gren af DKK’s enorme træ.
For rundt omkring i landet er træning og konkurrencer igen i gang under anderledes vilkår, men stadig med det fælles fokus, som vi alle kan blive enige om – kærligheden til hunden og til alt det, vi oplever sammen.
Den sidste søndag i august var jeg til DM i schweiss. Jeg drog afsted fra hustru og børn tidligt søndag morgen, så jeg kunne lande i Struers omegn mellem klokken 8.00 og 9.00.
Jeg kom med en forventning om at møde toptrænede mennesker med knivskarpe konkurrencealbuer og hunde med iskolde øjne.
Her skal det siges, at jeg aldrig selv har dyrket en hundesport. Jeg har til gengæld spillet massevis af fodbold og håndbold, og her har jeg selv stået i utallige konkurrencer, hvor toppen var et jysk mesterskab i indendørs fodbold og en mængde kommunemesterskaber i håndbold i hedengangne Ølgod Kommune. Her blev der kæmpet. Kæmpet mod modstanderne med alle midler, og kunne man lige nappe en modstander i maveskindet eller træde ham lidt over fødderne, så var det kun en bonus. Jeg husker selv, hvordan jeg ofte kiggede ned på den anden banehalvdel og kiggede modstanderne an inden en kamp, og ikke en eneste gang tænkte jeg, at en modspiller kunne være en ven, jeg endnu ikke havde mødt på trods af vores fælles kærlighed til sporten.
Så skruer vi lige tiden frem til DM i schweiss igen. Her stod samtlige deltagere og talte og grinede med hinanden inden det vigtige mesterskab.
Ude på sporene blev der ønsket knæk og bræk, inden modstanderne skulle ud på deres spor, og da alle havde været igennem deres spor, var der opmuntring, trøst og coronaklap på skuldrene.
Den slags ville ikke være gået i min amatørboldspilskarriere. Her ville man højst have grinet ad modstanderen eller rost hinanden indbyrdes på holdet.
Så det kan godt være, at vi ikke kan mødes til de store udstillinger i år, men heldigvis er der masser af tro, håb, kærlighed og sammenhold i hundeverdenen. Det er særligt for denne verden. Det skal vi holde fast i, og det skal vi aldrig glemme.
Her får du klummen fra martsnummeret af HUNDEN
Hanne Laine Jensen skal dømme BIS-finalen ved det store European Dog Show i Herning. Det bad vi hende skrive en klumme om til februarnummeret af HUNDEN, og her får du klummen på hunden.dk
Her får du klummen fra decembernummeret af HUNDEN. Bag denne klumme står den irske eksteriørdommer, Paul Lawless
Fødevareminister Jacob Jensen viser vejen med ”den danske model for sund hundeavl”. – Vi skal have bedre dyrevelfærd for hunde, og det får vi bl.a. ved at fokusere på at vælge at bruge de sundeste avlsdyr samt at give avlstæven gode betingelser. Det skal gælde for alle hunde, der opdrættes i Danmark og ikke kun i den organiserede del af hundeopdrættet, lyder det resolut fra Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.
Borzoien Nina tog alle på sengen, da hun sprang fra en 22. plads og opnåede titlen som viceverdensmester i lure coursing
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
En grøn græsplæne, rullende hjul og logrende haler dannede rammen om en særlig dag for både nybegyndere og rutinerede hundeførere, da berner sennenhunde fik lov at vise, hvad de er skabt til: vognkørsel
Kan en hund egentlig være sur på sin ejer i længere tid og hævne sig over en manglende gåtur eller for få godbidder. Nej, mener amerikaner. Hvad tror du?
På Rold Gl. Kro føler både to og firbenede sig hjemme fra første sekund. Her fandt ægteparret Mikael og Jytte et sted, hvor deres pudler Wito og Luca ikke bare måtte være med, men blev mødt med ægte gæstfrihed.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Juniorhandler og gymnasieelev Cecilie Krarup er fast blogger for hunden.dk. Her vil hun skrive om sit ungdomsliv med hunde, ringtræning og ambitioner inden for hundeudstillinger. Denne gang fortæller hun om en oplevelse, der kan kræve en pakke cleenex at læse
Et af mine største dilemmaer som hundeejer på snart 13. år er at få livet som solo-hundemor til Nemo til at gå op med min passion for at rejse og komme på eventyr. Gennem årene har jeg været heldig både at kunne tage ham med og at have søde og dygtige hundepassere, men efterhånden som Nemo er blevet ældre, mærker jeg også, at han helst vil være hos mig, eller dem han kender bedst, og det gør overvejelserne om at tage af sted endnu større.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.