Jes Dorph? Hans Pilgaard? Hvad ser hunde i fjernsynet

13-03-2019 08:52

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Hunde er, ligesom mennesker, glade tv-kiggere, men hvad får hundene egentlig ud af at kigge på skærmene i huset? Det har forsker kigget på

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

I takt med at vores hjem i stigende grad bliver fyldt med skærme, opdager flere og flere hundeejere, at deres hunde er interesserede i, hvad der sker på skærmene. Men hvad sekr der egentlig inde i hovedet på hunden, når den kigger på en skærm? Det har ph.d. kandidat fra University of Central Lancashire, Ilyena Hirskyj-Douglas kigget på.

Ved hjælp af eye-tracking-udstyr, der registrerer øjenbevægelserne, og som ligner det udstyr, man også benytter til mennesker, har forskerne tidligere fundet, at hundene foretrækker at se visse billeder og videoer fremfor andre.

– Tidligere forskning indikerer desuden, at hundene bedst kan lide at se andre hunde, men vores studier har også afsløret, at det ofte er lyden fra tv'et eller computeren, der tiltrækker hundenes opmærksomhed. De mest fortrukne lyde er fra hunde, der gør, piber eller hyler, mennesker der giver hundevenlige ordrer eller ros og lyden af legetøj, der laver pibelyde, lyder det fra forskeren.

Forskellige tv-kiggere
I stedet for at sidde stille bevæger hundene sig ofte helt tæt på fjernsynet for at tage et nærmere kig.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De bevæger sig igen og igen mellem deres ejer og tv'et. De er rastløse, urolige og interaktive seere.

Dét, hundene kan se på tv-skærmen, er også helt forskelligt fra det, mennesker opfatter.

Den måde, de forskellige medier benytter farverne, er afgørende for hundene, og det er også derfor, at tv-kanalerne for hunde som DogTv prioriterer brugen af netop disse farver.

Ukritisk seer
Forskning har fundet, at hundene, selv med programmer, der er skabt specifikt til dem, tilbringer størstedelen af tiden med at se på ingenting. Derfor vil det ideelle hunde-tv-program nok bestå af en masse ganske korte klip og ikke en lang sammenhængende historie.

– Selvom vi ved, at hunde foretrækker at se korte klip af andre hunde i særlige farver, er der dog stadig mange mysterier, der venter på at blive opklaret. Teknologien har potentiale til at underholde hundene og til at forbedre deres velfærd, mens de tilbringer tid alene hjemme eller i forskellige kenneler. Men jeg tror, at det kommer til at vare længe, før vi kan forvente at se tv-anmeldelser specielt fremstillet for hunde, lyder det fra Ilyena Hirskyj-Douglas

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout