Antallet af DKK-stambogsførte hunde er faldet markant i de seneste år og i medlemsmagasinet HUNDEN efterlyste DKK’s formand, Jørgen Hindse, i maj måned de 34.000 medlemmers (heraf små 3.000 opdrættere og over 30.000 almindelige hundeejere) analyser af årsagerne og forslag til løsninger. Bestyrelsen samlede de mange modtagne bidrag og afholdt i august måned et ekstraordinært heldagsmøde sammen med DKK’s sundhedsudvalg, der bl.a. tæller to praktiserende dyrlæger og professor i genetik på life.ku, Merete Fredholm. Sundhed er en mærkesag for Dansk Kennel Klub, og DKK og Svensk Kennel Klub var i slutningen af 90erne de første til at tage spørgsmålet om racehundenes sundhed alvorligt. Lige siden har de to kennelklubber arbejdet seriøst med opgaven, men vi har gjort det på lidt forskellig vis - svenskerne primært gennem anbefalinger (bør) og forholdsvis få regler (skal); danskerne gennem regler (skal). Bestyrelsens oplæg til det ekstraordinære formandsmøde går på at nærme DKK’s regler til de svenske bestemmelser. I begyndelsen af oktober var alle DKK’s 74 tilsluttede racespecialklubber inviteret til ekstraordinært Formandsmøde for at drøfte, hvordan man bedst kan løse de problemer, som det faldende stambogsføringstal giver. Herefter har der været afholdt en række medlemsmøder med i alt over 800 deltagere, hvor bestyrelsens oplæg er blevet livligt debatteret. Hvilke problemer forsøger man at løse? Det er et problem, hvis avlskravene af opdrætteren opleves som for overvældende. Hvis det sker, er der betydelig risiko for, at hvalpene alligevel bliver lavet – bare uden stambog. Det betyder risiko for en stadig indsnævring af populationen og deraf følgende forøget risiko for indavl, fordi en stor del af hundene forsvinder ud af den organiserede avl. Da en indsnævring af populationerne i de enkelte racer udgør den største trussel i forhold til opretholdelse af sundhed, er det nødvendigt, at tage det faldende antal stambogsførte hvalpe alvorligt. Det er også et problem, at betydelige sundhedsproblemer, derved kan trives "skjult" i den papirløse del af populationen, fordi man - når en papirløs hund måtte blive syg - ikke kan "trevle garnnøglet op" og se, hvilke forfædre, der har afstedkommet miseren. Med en DKK stambog og med oplysningerne på www.hundeweb.dk er alle ane-oplysninger tilgængelige. Det er de ikke for nogen andre hunde i kongeriget. Tænk hvis dyrlægerne registrerede, om - og i givet fald hvor -hundene, som kommer i deres konsultation, var stambogsført, når de oprettede dem i deres edb-system (hvoraf i hvert fald et af de tre mest anvendte systemer allerede har denne facilitet til rådighed). Så kunne man kunne følge, hvad danske hunde egentlig fejler! Nogle er bekymrede På medlemsmøderne gav nogle af deltagerne udtryk for deres bekymring for, hvad ændringerne kan føre med sig. De to gennemgående spørgsmål gengives her. Bekymring: Ønsker DKK at der bliver avlet på "grimme" eller "ikke racetypiske" hunde? - det kan blive resultatet hvis præmieringskravet bortfalder Svar: Nej, men DKK ønsker at mennesker, der ikke har lyst til at deltage på en hundeudstilling, ikke per automatik er afskåret fra at bruge deres hund i avl. Det gælder også mennesker der ikke ønsker at holde en pelsrace i udstillingsform, men har valgt at klippe den ned. Det tager op til et år for en hund med nedklippet pels at blive udstillingsklar og det får mange ejere af f.eks. shih tzu til at lave kuld uden stambog i stedet. Disse hunde vil nu kunne bruges i avl - og som et alternativ til at gå på udstilling, får de mulighed for at blive vurderet på et avlsgodkendelsesarrangement. Bekymring: Ønsker DKK at avle på syge hunde? - det kan blive konsekvensen hvis avlsrestriktionerne ændres til anbefalinger. Svar: Nej. DKK ønsker at alle de aktive opdrættere fortsat undersøger for de sygdomme, der bliver aftalt mellem DKK og specialklubberne. Men den familie, der har købt en god hvalp med DKK stambog, og som 2-3 år senere får lyst til at avle et enkelt kuld, bliver ofte helt overvældet af alle de krav, der skal opfyldes for at få hunden avlsgodkendt. Det ved vi, fordi de henvender sig til DKK og spørger om det virkelig kan være rigtigt at det skal være så vanskeligt at trække et enkelt kuld på deres hund. Det er rigtig skidt, hvis de vælger at lave kuldet alligevel - men uden stambog. For dermed forsvinder afkommet ud af gen-poolen og kan ikke mere benyttes som avlspartnere for DKK hunde. Nogle af vores racer er i forvejen små - og det kan blive rigtig alvorligt, hvis tendensen med at flere og flere avles uden stambog fortsætter. Så kan selve det, at racerne bliver for små, være en trussel mod sundheden - anset hvor mange sundhedsundersøgelser vi laver. Den videre proces Når vi lige nu i DKK drøfter at nærme os den svenske model, så er det alene af hensyn til muligheden for at opretholde så sunde race-populationer som muligt og for ikke at lade nogle regler, som var tænkt positivt, komme til at få en utilsigtet, negativ effekt. DKK er en forening og ikke en forretning, hvor nogen skal tjene penge på andre. Der er således ikke nogen i DKK, som har økonomisk interesse i at "slække på" kravene, alene af den grund, at alle bestyrelses- og udvalgsposter i DKK er ulønnede og udføres som frivilligt arbejde. Beslutninger i sagen skal træffes af DKK’s højeste myndighed, Repræsentantskabet, hvor de 74 specialklubber udgør det store flertal. Derfor kan der heller ikke blive tale om, at DKK "trækker noget ned over hovedet" på nogen. Herudover skal der foretages en gennemgang af de gældende sundhedskrav i samarbejde med den enkelte specialklub for at vurdere, hvilke af de nuværende krav, der med fordel kan ændres til anbefalinger og hvilke der skal fastholdes som krav. Dette vil - i givet fald - skulle ske i løbet af 2012. Det skal understreges, at beslutningsprocessen ikke er afsluttet. Skal et bortfald af udstillingskravet (som man i øvrigt ikke har i Sverige) evt. erstattes af en avlsvurdering? Skal diverse sundhedskrav måske erstattes af et krav om en sundhedsattest, eller, eller ....? Det skal drøftes frem til og på et ekstraordinære Repræsentantskabsmøde, som planlægges afholdt i begyndelsen af 2012.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
DKK’s Danmarksmesterskab i schweissspor 2025 bød på en af de sværeste udfordringer i mange år. Fire af landets bedste ekvipager stillede til start på mit hold i Gisselfelds skove, hvor en stor bestand af dåvildt skabte ekstra afledninger på sporene. Kun én ekvipage nåede helt til sporslut – blot 1 minut og 15 sekunder før tidsgrænsen udløb – og sikrede sig dermed en velfortjent 1. præmie.
En rejse fuld af passion, fællesskab og overraskelser til WDS i Helsinki d. 8-10. august 2025
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.