Coronatiden har påvirket tilværelsen for mange af vores hunde. De har haft mere selskab, været mere ude at gå tur og oplevet øget opmærksomhed. Og det kan ramme hunden hårdt, når du igen vender tilbage til en normal arbejdsdag, fortæller Agria Dyreforsikrings direktør, Tine Antvorskov:
– Hvis man under nedlukningen ikke har fastholdt tidligere rutiner, kan det være en ekstra udfordring, når den normale hverdag melder sig igen. Det gælder ikke mindst hvalpe, hvor familier måske ikke har fået prioriteret alene-hjemme træningen i coronatiden.
Gradvis tilvænning til at være alene hjemme
I udgangspunktet er der store individuelle forskelle på, hvor længe en hund kan klare at være alene hjemme. Fælles for alle hunde er dog, at de har behov for at vænne sig til at være alene hjemme igen efter en lang periode, hvor der har været nogen hjemme hele tiden.
Først og fremmest er det vigtigt at opretholde så mange af hundens normale rutiner som muligt i dagtimerne. Det er også rigtig vigtigt at opretholde, at hunden er alene hjemme nogle timer hver dag, mens du er ude på ærinder. Når tiden nærmer sig til, at du igen skal tilbage på jobbet, kan du i god tid øge det tidsrum, hvor hunden er alene hjemme – gerne med mindst én time om dagen.
Hunde med separationsangst
Har du en hund, som tidligere har lidt af separationsangst, er det endnu vigtigere, at du husker at forlade huset eller lejligheden i løbet af dagen, om det så er for at handle, tage et udendørs telefonmøde eller gå en tur alene.
En hund, som tidligere har været bange for at være alene hjemme, vil højst sandsynligt opleve en større utryghed, når den igen forlades. Her bør man træne den, som om den var en hvalp, og udvide tidsrummet gradvist. Der en mange ting, du kan gøre for at støtte op om alene-hjemme træningen. Ud over godbidder, tyggeting og andet underholdning, er det vigtigt ikke at gøre et stort nummer ud af det, hverken når du går hjemmefra, eller når du kommer hjem igen.
Tjek adfærden
Tine Antvorskov forklarer:
– Hvis du mistænker, at din hund gør eller hyler, når den er alene hjemme, så bed en nabo om hjælp eller sæt et kamera op. Hvis der er problemer, kan det være en fordel at tale med naboen, fordi de så ved, at du ønsker at gøre noget ved problemet.
Gør hunden, mens du er væk, skal du spole din alene-hjemme træning tilbage og starte forfra. Hvis det er slemt, og det er blevet en reel adfærd hos hunden at være bange for at være alene, vil det være klogt at kontakte en hundeadfærdskyndig person, da det er et problem, der går hårdt ud over både hunden, dig og jeres omgivelser.
Gåture midt på dagen
En anden udfordring er hundeluftning midt på dagen, som mange måske har fået lagt ind som en rutine i coronatiden. Her råder vi til at afvænne hunden fra frokost gåturene allerede nu, hvis det ikke er noget, der fortsætter, når du er tilbage på arbejde. Du kan begynde med at lade længere tid gå imellem morgenturen og middagsturen. Går du f.eks. en tur kl. 7, kan du gå næste tur kl. 13. Og så øger du med en halv time om dagen, til du er tilbage på normalen med 6-8 timer mellem turene.
Hvis du er heldig at have en forstående arbejdsgiver, kan du måske få lov at starte langsomt med kortere dage, hvilket vil gøre det lettere både for hundens blære og for din samvittighed.
Husk at aktivere hunden!
Det er altid vigtigt at give hunden nok motion og aktivere den før og efter arbejdstid, men dette er særligt vigtigt nu. Vi anbefaler en længere tur, inden du går på job, efterfulgt af lidt hjernegymnastik for hunden, så den ikke er helt oppe at køre, når du skal hjemmefra.
– Når du kommer hjem fra arbejde, er det ligeledes vigtigt, at du bruger tid på hunden og giver den en gåtur, leger og hygger med den. Husk, at hunde skal luftes mindst tre gange om dagen. En understimuleret hund, der får for lidt motion, mistrives og kan udvikle adfærds- og sundhedsproblemer, fortæller Tine Antvorskov.
Hjernegymnastik?
Hunden er “forprogrammeret” til at søge efter føde og arbejde lidt for sagen. Det kan du udnytte ved at gemme lidt godbidder til den rundt omkring, så den får aktiveret de små grå og ikke finder på unoder, fordi den keder sig. Hvis du skal lave lidt sammen med hunden, kan du fx lægge godbidder under plastikbeholdere som dem, vi bruger i køkkenet. Så skal hunden lære at få dem vendt om. Sværere endnu er godbidder i en flaske (ikke af glas), hvor hunden skal lære at få fat om flasken og vende den på hovedet. Det kan godt være, du skal hjælpe den med at få det lært. Disse ting skal du selvfølgelig ikke gøre, hvis din hund er af den altædende type, for så kan plastikbøtten risikere at ryge samme vej som godbidderne, og det går jo ikke.
Husk at justere fodermængden
Det er vigtigt, at holde øje med hundens foderindtag, når den nu måske får flere godbidder, når den skal til at være alene hjemme. Sammenholdt med at den måske får lidt mindre motion fremover, er det en uheldig cocktail, der kan føre til overvægt, så sørg for at reducere hundens mad tilsvarende den mængde godbidder, den får, hvis du kan se, at den begynder at lægge sig lidt ud.
Prisen på hunde, katte og andre kæledyr er under Corona steget i takt med vores lyst til firbenet selskab, når vi har arbejdet hjemme eller været i isolation. Det har gjort køb af en hund eller kat til en stor investering, hvor mange har betalt 15-25.000 kroner for en firbenet ven.
Patricia Campbell Hearst er rigmandsdatter, vinder i Westminster Kennel Dog Show og meget meget mere. Læs den vilde historie her
En hvalp er ikke til at stå for, men man skal altså lige huske, at der er masser af arbejde i at være ejer af en nuttet hvalp
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
2025 er startet koldt og hvidt, og det betyder, at vi skal være ekstra opmærksomme på, hvordan kulden påvirker vores hunde og tilpasse gåturen, så de ikke fryser.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Hvis sneen begynder at dale, kan nogle hundeejere opleve at hunden spiser af sneen – og det kan give dårlig mave. Vi ser nærmere på hvad der sker
Rygterne siger, at kulden snart rammer Danmark igen. Hvordan er det nu lige med at lufte hund i kulde
På Rold Gl. Kro, også kendt som "Hundekroen", blev årsskiftet fejret med manér, og her var de firbenede familiemedlemmer hjerteligt velkomne. Over 30 hunde og deres familier deltog i en aften fyldt med fællesskab, der bød på alt fra agility til tre-retters menu og levende musik.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
I morgen den 3. januar løber K9 Biathlon for alle for første gang under ny konstellation. Et lille og intimt nytårsløb i Bevtoft, hvor der er tid, ro og plads til både hunde og mennesker.