Bjarke Kirkegaard Nielsen
I flere europæiske lufthavne kan man møde hunde, når man lander i en lufthavn. Disse hunde leder hverken efter smuglervarer eller forbudte stoffer, de tjekker derimod om man skulle være smittet med Covid-19.
Den af de lufthavne befinder sig i Helsinki i Finland, og her har man lavet omfattende eksperimenter med hundene og resultaterne. Det skriver Daily Mail.
Eksperimenterne viste, at hundene reagerede på flere flypassagerer, og forskerne var overbeviste om, at det betød, at disse passagerer var smittet med Covid-19.
For at få hundenes effektivitet testet blev passagererne sendt videre til normale Covid-tests. Men her viste det sig, at mange af passagerne testede negativ for Covid-19, hvilket var tæt på at få forskerne til at opgive hele ideen om coronahunde i lufthavne.
Efter et par dage skete der dog noget utroligt. Passagererne, der havde testet negativ kontaktede forskerne og fortalte, at nu havde de fået symptomer på Covid-19.
Derfor konkluderer forskerne nu, at hunde faktisk kan opdage sygdommen, før de normale tests kan opdage den.
I Danmark er der stadig ikke planer om at bruge hunde i smitteopsporingen. Vi forsøger at få en kommentar til, om resultaterne fra Finland kan få de danske myndigheder til at genoverveje den beslutning.