Bestanden af høstmus er vigende i Storbritannien, og miljøforkæmpere ønsker at kortlægge, hvor mange høstmus, der er tilbage. Derfor trænes en flat coated retriever nu til at hjælpe med at finde musene i landskabet, så de kan blive talt. I projektet skal Ph.D.-forskeren Emily Howard-Willams arbejde sammen med sin egen hund, den flatcoatede retriever Tui, som i løbet af to måneder skal uddannes i færtdiskrimination, så den kan adskille lugten af ekskrementer fra høstmusen fra pygmæspidmusens. Howard-Willams er begejstret og målløs over hundens fremskridt. Tuis resultater er pålidelige og kan snart anvendes. Høstmusen lever i kornmarker og rørskove, og man har mistanke om, at populationen er blevet mindre de seneste fire årtier. Det skyldes, at landbruget er blevet intensiveret, og at der dermed er blevet færre levesteder. Der har dog endnu ikke været en pålidelig undersøgelse af antallet, og det er her, hundene kommer ind i billedet. Hunde kan give kæmpe besparelse Normalt tælles høstmus af forskere, der finder deres reder i højt græs eller siv, men Howard-Williams er på udkig efter tidsbesparende alternativer. Hun kan ikke tage Tui med helt ind i marken eller rørskoven for at spore rederne, for så kan høstmusens levesteder tage skade, men hun kan tage Tui med hen til foderautomater, der er opstillet i naturen. Hun vil så blive påvirket, hvis høstmusen har været der og efterladt ekskrementer. Det er meget hurtigere og en hel del billigere end at sende alle de museekskrementer, forskerne finder, til laboratorieundersøgelse. Det er Moulton College, Northamptonshire, der star bag museprojektet, som er støttet af People’s Trust for Endangered Species. Chefen for PTES, Nida Al-Fulaji, er glad for at bidrage økonomisk til dette projekt og er spændt på at se, hvad undersøgelsen viser om høstmuspopulationen i Storbritannien. Han udtaler, at sporhunde kan bruges til mange andre formål, så derfor kan de sikkert også anvendes til at finde høstmus. Kilde: dognews.co.uk /Lotte Nygaard
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
DKK’s Danmarksmesterskab i schweissspor 2025 bød på en af de sværeste udfordringer i mange år. Fire af landets bedste ekvipager stillede til start på mit hold i Gisselfelds skove, hvor en stor bestand af dåvildt skabte ekstra afledninger på sporene. Kun én ekvipage nåede helt til sporslut – blot 1 minut og 15 sekunder før tidsgrænsen udløb – og sikrede sig dermed en velfortjent 1. præmie.
En rejse fuld af passion, fællesskab og overraskelser til WDS i Helsinki d. 8-10. august 2025
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.
