Bestanden af høstmus er vigende i Storbritannien, og miljøforkæmpere ønsker at kortlægge, hvor mange høstmus, der er tilbage. Derfor trænes en flat coated retriever nu til at hjælpe med at finde musene i landskabet, så de kan blive talt. I projektet skal Ph.D.-forskeren Emily Howard-Willams arbejde sammen med sin egen hund, den flatcoatede retriever Tui, som i løbet af to måneder skal uddannes i færtdiskrimination, så den kan adskille lugten af ekskrementer fra høstmusen fra pygmæspidmusens. Howard-Willams er begejstret og målløs over hundens fremskridt. Tuis resultater er pålidelige og kan snart anvendes. Høstmusen lever i kornmarker og rørskove, og man har mistanke om, at populationen er blevet mindre de seneste fire årtier. Det skyldes, at landbruget er blevet intensiveret, og at der dermed er blevet færre levesteder. Der har dog endnu ikke været en pålidelig undersøgelse af antallet, og det er her, hundene kommer ind i billedet. Hunde kan give kæmpe besparelse Normalt tælles høstmus af forskere, der finder deres reder i højt græs eller siv, men Howard-Williams er på udkig efter tidsbesparende alternativer. Hun kan ikke tage Tui med helt ind i marken eller rørskoven for at spore rederne, for så kan høstmusens levesteder tage skade, men hun kan tage Tui med hen til foderautomater, der er opstillet i naturen. Hun vil så blive påvirket, hvis høstmusen har været der og efterladt ekskrementer. Det er meget hurtigere og en hel del billigere end at sende alle de museekskrementer, forskerne finder, til laboratorieundersøgelse. Det er Moulton College, Northamptonshire, der star bag museprojektet, som er støttet af People’s Trust for Endangered Species. Chefen for PTES, Nida Al-Fulaji, er glad for at bidrage økonomisk til dette projekt og er spændt på at se, hvad undersøgelsen viser om høstmuspopulationen i Storbritannien. Han udtaler, at sporhunde kan bruges til mange andre formål, så derfor kan de sikkert også anvendes til at finde høstmus. Kilde: dognews.co.uk /Lotte Nygaard
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
Fantastisk præstation af det danske landshold ved VM i Østrig i weekenden
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Dansk Canicross Forbund (DCF) lancerer i år en landsdækkende løbsserie, DCF Dog Series 2025-26, der skal samle hundeentusiaster fra hele Danmark til motion, konkurrence og fællesskab i naturen. Serien giver deltagerne mulighed for at samle point gennem sæsonen ved at deltage i flere løb, og ved sæsonens afslutning kåres en samlet vinder
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Farver, blade og glade snuder – vi vil se jeres bedste efterårsbilleder
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Hvordan lærer man børn, der har svært ved sociale relationer, at være gode venner?
På en specialskole for børn med autisme har jeg fundet svaret i samarbejdet med vores firbenede kollega, skolehunden James
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
