Guide: Sådan støtter og hjælper du din hund i fyrværkerisæsonen del 1 af 3

13-12-2021 08:37, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Tanja Benn, Lea Nor og Christina Berantzino fra Hundetv.dk og Just Be Dog har kastet et grundigt blik på nytårsaften med hunden, og de problemer denne aften kan skabe. De næste tre dage får du et afsnit af deres arbejde, som du kan bruge derhjemme med din egen hund

Copyright Ridehesten.com
Foto: Adobe Stock

Det er ikke blot nytårsaften, der udgør en udfordring for mange hunde og deres ejere. Det gør hele fyrværkerisæsonen. For hunden giver de hvæsende raketter, høje brag og lysglimt på himlen bare slet ingen mening. For hunden er alle dele direkte tegn på fare. Derfor er det heller ikke underligt, at mange hunde er bange, utrygge og usikre i fyrværkerisæsonen og således har brug for, at ejeren ikke blot er ekstra opmærksom og ansvarsfuld, men også forbereder sig. Snart starter den tid på året, hvor danskerne forbereder sig allermest, og her er det altså vigtigt, at vi også husker at forberede os i forhold til hunden.

Derfor har de tre erfarne og professionelle hundetrænere Lea Nor, Christina Berantzino og Tanja Benn, der står bag vidensplatformen HundeTV.dk, udarbejdet ”Hundens forberedelsesliste op til nytår”. En guide, der samler en række praktiske råd, vejledninger og øvelser, så hund og ejer bliver klædt godt på til at komme bedst muligt gennem denne og kommende fyrværkerisæsoner. For heldigvis er der forskellige ting, vi kan gøre for at støtte og hjælpe vores firbenede familiemedlemmer.

En helt essentiel nøgle er empowerment af hunden – at give hunden mere pels på brystet ved at træne og styrke dens selvtillid og sikkerhed med høje lyde. En træning man selv kan lave derhjemme med såvel hvalpen som unghunden og seniorhunden, og som kan have både en forebyggende, tilvænnende og behandlende effekt. Og så er et par gode råd også, at vi hopper i det kreative hjørne og finder på en ”festlyd”, der for hunden skal signalere ”positiv sjov i gaden og en regn af godbidder”. Og at vi straks kommer nogle gamle myter til livs, fx at vi bare skal ignorere hunden, hvis den er bange, så den ikke tror, der er noget galt. Eller at vi ikke må give hunden godbidder, hvis den er bange, da vi således forstærker frygten og belønner den for at være bange. Disse antagelser er fejlagtige.

Lea Nor, Christina Berantzino og Tanja Benn har gennem deres mangeårige arbejde som hundetrænere haft lydangste hunde og deres ejere i deres kyndige hænder, så de kender alt til de udfordringer, som mange danskere står over for om kort tid.  

Samtidig har de også erfaret, hvordan hundens fyrværkeriangst i værste fald kan accelerere og sprede sig til lydangst i andre situationer, som fx en dør der smækker eller en lynlås der lynes, hvis man som hundeejer bare lader stå til og ikke hjælper og støtter hunden.

 

Lydangst kan ligge i hundens gener
Der bor rekordmange hunde i de danske hjem lige nu, og derfor er det en hjertesag for de tre hundetrænere, der også selv er hundeejere, at dele deres viden og ”do’s and dont’s” med de mange hundeejere, der enten står med en hvalp eller unghund, der skal opleve et sine første nytår eller har en hund, der allerede reagerer med angst i fyrværkerisæsonen.

De ved nemlig også, at selvom hunden ikke har reageret på fyrværkeriet de første to-tre sæsoner, så kan den sagtens udvikle lydangst senere i hundelivet. Særligt hvis lydangst ligger i dens gener. For ja, lydangst er arveligt og det kan således ligge i genetikken, om hunden er disponeret. 

- Når du anskaffer dig en hund, er det altid en god idé også at spørge til eventuel lydangst hos hundeforældrene, lyder et godt råd fra de tre hundetrænere.

 

Opfordring: Forebyggende lydtræning bør på skoleskemaet på lige fod med lydighedstræning
- Lydangst er ikke en ny adfærdsproblematik blandt hunde, men det er en hyppig diagnose, som fylder mere i dag end tidligere, hvor det måske bare var accepteret, at hunden var bange til nytår og lå på badeværelset, under sofaen eller i kosteskabet og rystede den aften, siger Tanja Benn, og forklarer videre:

- Vi har i dag hunden som en del af familien og vi er blevet bedre til at se vores hunde - deres daglige rutiner, færden og ve og vel - og mere opmærksomme på eventuelle ændringer. Vi er også blevet langt mere anerkendende, hvis der er problemer. Og så oplever vi som hundetrænere en stigende tendens til, at nutidens hundeejere ønsker at forebygge, hvor det er muligt.

Sammen med Lea Nor og Christina Berantzino opfordrer Tanja Benn til, at forebyggende lyd- og miljøtræning (habituering) bliver en fast del af hundens og hundeejerens hvalpeskoleskema på lige fod med fx lydighedstræning.

For det er mindst lige så vigtigt, at hunden lærer at tackle larm og bliver komfortabel med høje lyde, som det er, at den kan sitte eller gå pænt i snor. Der findes nemlig ikke nogen ”quick fixes” eller mirakelkur, der ved et trylleslag kan fjerne en lydangst helt og aldeles, når først den har sat sig i hunden.

Herunder har Lea Nor, Tanja Benn og Christina Berantzino samlet en række gode råd og anbefalinger til nytåret. Ligeledes har de også samlet vejledninger og anbefalinger til forbyggende og behandlende øvelser, man kan træne hjemme sammen med hunden – uanset race og alder.

 

Gode råd i fyrværkerisæsonen/og til selve nytårsaften:

1) Hold altid hunden i snor og husk hundetegnet

I ugerne eller dagene op til nytår er det vigtigt altid at have hunden i snor på lufteturene. Bliver der pludselig fyret krudt af, kan hunden, uanset om den er bange for fyrværkeri eller ej, blive forskrækket og løbe væk. Uanset hvor godt et indkald, man har, og hvor rolig og selvsikker hunden er, så hav altid snor på din hund i den periode, især hvis du bor i et tæt bebygget område. Hvis du bor i hus med indhegnet have, så hold ekstra opsyn med hunden når den er i haven, så du kan hjælpe og støtte den, hvis der skulle ske noget, der gør den bange.  

 

2) Tag væk fra storbyens larm

For mange hundes vedkommende kan det være bedst at komme ud af storbyen i dagene op til og på selve nytårsaften. Man kan tage i sommerhus eller booke et roligt sted via Airbnb. Nogle campingpladser har hytter, hvor der er nultolerance overfor fyrværkeri, mens visse hoteller har lydtætte værelser og holder åbent for hundefamilier.


3) Lad ikke hunden være alene hjemme

Sørg for at hunden ikke er alene i dagene op til nytår og lad absolut ikke hunden være alene hjemme på selve nytårsaften.


3) Angstdæmpende medicin og kosttilskud kan hjælpe

En løsning til den særligt angste hund kan være kosttilskud eller angstdæmpende veterinærmedicin. Tal med din dyrlæge om, hvad der kan gavne din hund.


4) Introducer et helle/hule til hunden

Skab et trygt og dejligt område, fx en hule, til hunden, hvor den kan putte sig og føle sig tryg. Introducer hunden for dens helle/hule i god tid, så der er mulighed for at træne hunden i, at det er et sikkert sted for den. Ligger hunden i sit helle/hule hele nytårsaften, så lad den endelig være der. Forsøg ikke at lokke den ud. Sæt dig i stedet på gulvet med din hund. Vær rolig, tålmodig og giv evt. godbidder.

 

5) Sørg for at hunden får brændt krudt af

Sørg for at din hund er blevet godt aktiveret både fysisk og mentalt i timerne op til selve nytårsaften, så den ikke er understimuleret, men i stedet veltilpas og træt på en god måde. Prioritér derfor gode, lange gåture i de lyse timer og noget god, sjov træning, hvor hunden skal bruge både snude, krop og hoved. Årets sidste gåtur med hunden kan fint ligge kl. 18 under Dronningens nytårstale, hvor der er ro på himlen.   

 

6) Skærm af for lys og lyd

Hold vinduerne lukkede, træk gardinerne for eller rul persiennerne ned. Skab en rolig og sikker atmosfære i det rum, hvor du og din hund er sammen. Det kan også være en god idé at tænde for tv eller radio.

 

7) Drop alle former for skældud

Hvis hunden bliver bange og derfor tisser på gulvet, bider i gulvtæppet, ikke kan finde ro eller farer op, er det ikke fordi den er uartig, men fordi den er angst. Skæld den ikke ud. Det vil bare forstærke angsten. Afled den i stedet med godbidder og virk selv rolig.

Info

Om Tanja Benn, Lea Nor og Christina Berantzino

Har hver især over 10 års erfaring som professionelle hundetrænere. De driver vidensplatformen Hundetv.dk , hvor de laver både fysiske og online træningsforløb og rådgivning for hund og helt almindelig ejer. Herudover er de travle foredragsholdere. Gennem tiden har de trænet og rådgivet mere end 20.000 hunde og ejere. Tilsammen har Tanja, Lea og Christina selv 14 hunde af forskellige racer.

Læs også

En nationalrace der skaber bånd mellem ejere

15-01-2025 12:45, af Cecilie Friis Amstrup

Den gamle danske hønsehund, en af Danmarks nationalracer, er kendt for sin alsidighed som både jagt- og familiehund. Men den er mere end det. Racen formår også at samle mennesker om en fælles passion, hvilket blev tydeligt ved DKK Kreds 4's nytårsskue i Brørup den 5. januar.

Et mindeværdigt nytår på Danmarks første hundekro

08-01-2025 13:50, af Cecilie Friis Amstrup

Rold Gl. Kro, Danmarks første hundekro, fejrede nytårsaften med stor succes under ledelse af krofatter Jørgen Bak Rasmussen. Gæster og deres hunde nød en aften fyldt med hygge, lækker mad og en særlig atmosfære, hvor alle blev forkælet.

En glitrende start på hundeåret i Brørup

06-01-2025 14:48, af Cecilie Friis Amstrup

Næsten 300 hunde og hundeentusiaster fyldte Brøruphallerne, da DKK Kreds 4 sparkede det nye år i gang med glimmer, god stemning og tætte bånd mellem hunde og mennesker.

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Karina Green Damsgaard

Nyhedsvagt

Karina Green Damsgaard

kar@hunden.dk

Skriv til os

Mest læste

Døgnet efter en operation

16-01-2022 09:57, af Astrid Holtet

At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen

Vitus og Hundestjernen – 1. december

01-12-2025 19:00, af Anne Egede

En stille decembernat bliver alt andet end almindelig, da Vitus – en lille hvid hund med et stort mod – pludselig kastes ud i et mystisk lysfænomen i haven. Mens farver eksploderer på himlen, og en lysende kugle dukker op blandt roserne, vågner noget mørkt under egetræet. Og Vitus er den eneste, der ser det

Din hund skal til dyrlægen - også når den er rask

27-11-2017 16:00, af dyrlæge Line Diemer, FAMILIEDYRLÆGERNE

Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Stort hundeevent lukker: Fællesskabet kan være redningen

30-11-2025 09:00, af Rinnie Mathilde Ilsøe og Rikke Hemmingsen

Efter syv år som et af Danmarks mest inkluderende hundeevent lukker K9 Biathlon for alle ved udgangen af 2025. Beslutningen er taget efter længere tids økonomiske udfordringer, som hverken rekordmange deltagere eller stor synlighed har kunnet løfte. Alligevel spirer håbet om, at fællesskabet måske kan sikre en fremtid i en ny form

Ny funktion i hundeweb giver bedre overblik over din hunds sundhedsdata

30-01-2025 12:06, af Cecilie Friis Amstrup

Dansk Kennel Klub har lanceret en ny mulighed for hundeejere og opdrættere, der ønsker at registrere sundhedsresultater, som ikke er omfattet af officielle avlskrav og -anbefalinger. Funktionen “Anden sundhed” giver bedre overblik og lettere adgang til hundes sundhedsdata.

Seniorhunden – 10 ting der sker når hunden bliver gammel

15-10-2017 12:03, af Astrid Gerd Holtet

Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden. 

Hvordan vælger hunden sin yndlingsperson?

22-02-2025 08:30, af Cecilie Friis Amstrup

Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?

Vitus og Hundestjernen – 2. december

02-12-2025 14:00, af Anne Egede

Efter en nat med uhyggelige lys og rødglødende øjne vil Vitus helst blive i sengen. Men i haven venter nye spor og et møde bag egetræet, der afslører, at natten måske slet ikke er forbi. 

Vitus og Hundestjernen – en julekalender for hundevenner

29-11-2025 09:00, af Anne Egede

Glæd dig til december, hvor Hunden.dk bringer den nye julekalender “Vitus og Hundestjernen” – et hjertevarmt og magisk juleeventyr i 24 afsnit for alle hundevenner. Her venter både spænding, humor og masser af julestemning