I begyndelsen var jagt en nødvendighed for mennesket for at overleve; men som tiden gik, og samfundet udviklede sig, blev jagten også til en sport for konger og adelige, og der opstod en nødvendighed for forskellige typer af jagthunde. Alt i alt blev der i Frankrig udviklet og anvendt mere end 40 forskellige racer. I mange egne af Frankrig udviklede den lokale herremand sin egen jagthund i fire forskellige størrelser, som anvendtes til forskellige former for jagt, og efter hvilket bytte man jagede. Hundene var gerne meget ens i type og specielt i farve og pelsstruktur.
Ikke mange egne i Frankrig kan stadig prale af sine fire lokale jagthunderacer; men Vendée kan! Her findes stadig de fire størrelsevarianter: Grand griffon vendéen (60-65 cm eller mere), briquet griffon vendéen (50-55 cm), grand basset griffon vendéen (40-44 cm) og petit basset griffon vendéen (34-38 cm).
Den smukke musik
I 1860’erne blev de første hundeudstillinger afholdt i Frankrig med deltagelse af ”bassets courants”. Denne gruppe af hunde bestod af forskellige bassetvarianter bl.a. bassets allemands, som nok var det, vi i dag kalder petit bassets.
Udviklingen af Vendéen-racerne var allerede i slutningen af 1800-tallet snævert forbundet med familien Dézamy fra La Chaize-le-Vicomte. Familien Dézamy har helt op til nu været den bærende kraft bag racerne. Allerede i 1896 grundlagde man ”Club du Basset Francais”, og derfra dannede man i 1907 med Mm Paul Dezamy som præsident ”Club du Griffon Vendéen (CGV) – Livre d’Enregistrement de Basset Vendéen (stambog for registrering af Basset Vendéen. For at blive optaget i denne stambog skulle forældrene være registreret i enten LOF (Societe Centrale – fransk kennelklubs stambog, som var blevet oprettet i 1885) eller i LBGV. Først fra 1. januar 1977 blev basset griffon vendéen officielt opdelt i grand basset og petit basset.
Petit basset griffon vendéen er en lille lavbenet ruhåret hund fra Vendée-regionen i det vestlige Frankrig. En ivrig jagthund til ”chasse-à-tir” (en slags klapjagt). Hunden bruger sin hals ivrigt, højt og med glæde. Når hundene slippes, er der en masse gøen og larm; men pludselig ændrer tonen sig, og jægerne ved, at nu er de på sporet! Og dette er naturligvis sød musik i øret på jægerne. En lyd, der er så elsket, at en kendt og betydningsfuld kennel for udviklingen af petit basset griffon vendéen blev døbt ”de la Belle Musique”.
Populariteten breder sig
I 1969 kom den nutidige petit basset griffon vendéen til England, og denne lille charmerende race opnåede hurtigt en stor trofast fanskare. Også den gang var Crufts en udstilling, som tiltrak hundefolk fra hele verden, og rigtig mange faldt for denne kække og glade race.
I 1974 besøgte grevinde Anne-Lise Scheel (sealand basset hound og blodhunde) Frankrig og hjembragte tre hanhunde og en tæve (Ivoire De la Vrignaie, Ibis de la Vrignaie, Jago og Isabelle. Desværre kom der intet afkom fra disse hunde ud over 1. generation, og det var først i 1976 med en svensk import, Arlequin, at startskuddet til racens popularitet i Danmark begyndte. Dengang havde man ikke helt forstået, at der både var en grand basset og en petit basset. Og det er egentlig ganske forståeligt, da man hvert år på National d’Elevage (den årlige nationale udstilling i Frankrig for de fire Vendée-racer) målte basset-varianterne, og ud fra højden afgjorde, om det var en grand basset eller en petit basset. Så Arlequin opnåede den ære at blive champion både som grand basset og petit basset.
I løbet af 70’erne og 80’erne kom der en del importer direkte fra Frankrig af utrolig god type, som f.eks. Mignonette de la Belle Musique (Per C. Knudsen, Kennel Morebess), som helt klart var den tæve, som skabte racen i Danmark. I 1979 blev Mignonette mor til Morebess Raymond le Rebelle, og med ham blev racen virkelig kendt og elsket i Danmark. Jeg så ham selv første gang på en DKK-udstilling i Otterup til Best in Show under dommer Joe Braddon – her konkurrerede Raymond mod en smuk malteser, der fløj hen over gulvet som et flyvende tæppe – jeg kan faktisk ikke huske, hvem der endte med at vinde, jeg var så totalt optaget af denne skønne franske race, at vi allerede næste dag kontaktede ejeren og bestilte en hvalp!
Store resultater
Vi, Holger og jeg, var ikke de eneste, som var faldet for Raymonds utrolige charme, så pludselig fra at Kennel Morebess var den eneste, var der pludselig flere opdrættere i Danmark, Kennel Sealand, Kennel Axmo, Kennel Newgriff og Kennel Chouan.
Morebess, Axmo og Chouan importerede flere typefaste hunde fra Frankrig i løbet af de næste år, som anvendtes i avlsarbejdet, og dermed blev Danmark hurtigt det førende land udenfor Frankrig for racen, og mange danske hunde blev eksporteret til hele verden og dannede der grundlaget for den lokale avl.
Allerede ved Verdensudstillingen i 1985 i Amsterdam, som blev bedømt at Hubert Desamy (skaberen af den moderne grand basset griffon vendéen og præsident for den franske moderklub, viste de danskopdrættede hunde deres kvalitet. Ud af de fire verdensvindertitler løb Danmark med de tre; nemlig Axmo’s Altair de la Garonne, Chouan Gimlet og Chouan Ink Street.
På verdensudstillingen i 1989 var en dansk petit basset griffon vendéen igen i rampelyset. Chouan Gimlet blev ikke blot verdensvinder, han vandt også gruppen og endte som Best in Show! En helt fantastisk oplevelse for os, som ejere og opdrættere. I de næste to uger væltede det ind med lykønskninger og gaver fra hele verden. Det var totalt overvældende.
Chouan Gimlet blev siden også champion på Bermuda, i USA og i Canada. Han vandt desuden racen på Westminster.
Hverdag med racen
Nu er livet ikke en lang udstilling, der er også en hverdag. Og hvordan er så en hverdag med en petit basset griffon vendéen?
En PBGV eller Petit, som vi kalder den, er en utrolig charmerende og glad hund, altid villig til sjov og spas, elsker at lege med ungerne, går normalt fint sammen med andre hunde, går gerne tur i al slags vejr. Vågen og opmærksom på alt, hvad der foregår rundt om den. Det er en selvstændigt arbejdende hund, som villigt forfølger et spor og giver højlydt hals imens (La Belle Musique). Og netop dette er vigtigt at forstå, når man er den lykkelig ejer af racen! Så forvent ikke en hund, der kan gå løs ved fod! Og har man have, SKAL den være indhegnet, ellers går hunden sin vej ud på eventyr! Han skal nok komme tilbage igen, hvis han altså ikke har mødt en bil inden. Så husk altid line og indhegnet have.
Pga. de små jagtarealer, vi har her i Danmark, er racen ikke her optimalt anvendt som støver. Men vi kan anbefale, at du træner din hund på blodspor (schweissarbejde). Basset Klubben arrangerer over hele landet træning for klubbens medlemmer i denne sport.
Pelsen på en petit er en ruhåret, tæt pels med god beskyttende underuld – en type pels, som passer til det kratfyldte område, som er racens oprindelige jagtmark. Pelsen skal trimmes et par gange om året, og imellem trimningerne holdes pelsen ved lige med en god kam eller karte en til to gange om ugen.
Den ældre petit er naturligvis mere rolig og kræver ikke så megen aktivitet. Denne bliver også ofte øm i huden, så trimningen bør afløses af klipning. Den tilbringer gerne store dele af dagen sovende på sofaen, fast forvisset om, at du nok skal vække den, når maden står på bordet.
Uanset hvor gammel din petit er, må du indstille dig på, at du ikke kan snige dig ud og åbne køleskabsdøren, uden at hunden står ved dine fødder! Men kan du leve med at dele dine ”godbidder” med din hund, får du ikke en bedre kammerat end en petit basset griffon vendéen.
Det nye nummer af HUNDEN er spækket med alt det, vi elsker – fællesskab, viden og kærligheden til hunde.
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
Hvordan gik hunden fra at være en vild, frygtet gadehund til at blive et højtelsket familiemedlem og danskernes bedste ven? Det spørgsmål får du svar på i den kommende bog Dyrenes byhistorie i Holstebro, som udkommer den 17. oktober 2025
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Vaccinerer vi, som vi bør, eller bare som vi plejer? Få styr på stikkene for din hunds skyld. De seneste år har ny viden fuldstændig vendt op og ned på, hvordan hunde vaccineres.
Dansk Kennel Klub har fået en ny hjemmeside med endnu flere skønne billeder af dejlige hunde. Gå på opdagelse og læs om alle fordelene ved at være medlem af DKK
Ved DKK’s internationale udstilling i Roskilde sikrede Simone Riisgaard Kristiansen sig sejren i juniorhandlingfinalen med en præstation, der imponerede dommeren med sin ro, selvsikkerhed og sikre håndtering.
Så er den god nok. Dansk Kennel Klub udvider med stort center på Midtsjælland. Det sjællandske center bliver en pendant til Vilhelmsborg i Jylland
Menneskets bedste ven er inviteret i Tivoli, når et af forlystelseshavens ældste events står for døren – nemlig Hundens Dag i Tivoli. Det er den dag om året, hvor flinke hunde er velkomne, og dagen mange hundevenner ser frem til. Det sker alt sammen søndag den 24. august fra kl. 11:00.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
Fantastisk præstation af det danske landshold ved VM i Østrig i weekenden
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Dansk Canicross Forbund (DCF) lancerer i år en landsdækkende løbsserie, DCF Dog Series 2025-26, der skal samle hundeentusiaster fra hele Danmark til motion, konkurrence og fællesskab i naturen. Serien giver deltagerne mulighed for at samle point gennem sæsonen ved at deltage i flere løb, og ved sæsonens afslutning kåres en samlet vinder
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Farver, blade og glade snuder – vi vil se jeres bedste efterårsbilleder
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Hvordan lærer man børn, der har svært ved sociale relationer, at være gode venner?
På en specialskole for børn med autisme har jeg fundet svaret i samarbejdet med vores firbenede kollega, skolehunden James
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
