I begyndelsen var jagt en nødvendighed for mennesket for at overleve; men som tiden gik, og samfundet udviklede sig, blev jagten også til en sport for konger og adelige, og der opstod en nødvendighed for forskellige typer af jagthunde. Alt i alt blev der i Frankrig udviklet og anvendt mere end 40 forskellige racer. I mange egne af Frankrig udviklede den lokale herremand sin egen jagthund i fire forskellige størrelser, som anvendtes til forskellige former for jagt, og efter hvilket bytte man jagede. Hundene var gerne meget ens i type og specielt i farve og pelsstruktur.
Ikke mange egne i Frankrig kan stadig prale af sine fire lokale jagthunderacer; men Vendée kan! Her findes stadig de fire størrelsevarianter: Grand griffon vendéen (60-65 cm eller mere), briquet griffon vendéen (50-55 cm), grand basset griffon vendéen (40-44 cm) og petit basset griffon vendéen (34-38 cm).
Den smukke musik
I 1860’erne blev de første hundeudstillinger afholdt i Frankrig med deltagelse af ”bassets courants”. Denne gruppe af hunde bestod af forskellige bassetvarianter bl.a. bassets allemands, som nok var det, vi i dag kalder petit bassets.
Udviklingen af Vendéen-racerne var allerede i slutningen af 1800-tallet snævert forbundet med familien Dézamy fra La Chaize-le-Vicomte. Familien Dézamy har helt op til nu været den bærende kraft bag racerne. Allerede i 1896 grundlagde man ”Club du Basset Francais”, og derfra dannede man i 1907 med Mm Paul Dezamy som præsident ”Club du Griffon Vendéen (CGV) – Livre d’Enregistrement de Basset Vendéen (stambog for registrering af Basset Vendéen. For at blive optaget i denne stambog skulle forældrene være registreret i enten LOF (Societe Centrale – fransk kennelklubs stambog, som var blevet oprettet i 1885) eller i LBGV. Først fra 1. januar 1977 blev basset griffon vendéen officielt opdelt i grand basset og petit basset.
Petit basset griffon vendéen er en lille lavbenet ruhåret hund fra Vendée-regionen i det vestlige Frankrig. En ivrig jagthund til ”chasse-à-tir” (en slags klapjagt). Hunden bruger sin hals ivrigt, højt og med glæde. Når hundene slippes, er der en masse gøen og larm; men pludselig ændrer tonen sig, og jægerne ved, at nu er de på sporet! Og dette er naturligvis sød musik i øret på jægerne. En lyd, der er så elsket, at en kendt og betydningsfuld kennel for udviklingen af petit basset griffon vendéen blev døbt ”de la Belle Musique”.
Populariteten breder sig
I 1969 kom den nutidige petit basset griffon vendéen til England, og denne lille charmerende race opnåede hurtigt en stor trofast fanskare. Også den gang var Crufts en udstilling, som tiltrak hundefolk fra hele verden, og rigtig mange faldt for denne kække og glade race.
I 1974 besøgte grevinde Anne-Lise Scheel (sealand basset hound og blodhunde) Frankrig og hjembragte tre hanhunde og en tæve (Ivoire De la Vrignaie, Ibis de la Vrignaie, Jago og Isabelle. Desværre kom der intet afkom fra disse hunde ud over 1. generation, og det var først i 1976 med en svensk import, Arlequin, at startskuddet til racens popularitet i Danmark begyndte. Dengang havde man ikke helt forstået, at der både var en grand basset og en petit basset. Og det er egentlig ganske forståeligt, da man hvert år på National d’Elevage (den årlige nationale udstilling i Frankrig for de fire Vendée-racer) målte basset-varianterne, og ud fra højden afgjorde, om det var en grand basset eller en petit basset. Så Arlequin opnåede den ære at blive champion både som grand basset og petit basset.
I løbet af 70’erne og 80’erne kom der en del importer direkte fra Frankrig af utrolig god type, som f.eks. Mignonette de la Belle Musique (Per C. Knudsen, Kennel Morebess), som helt klart var den tæve, som skabte racen i Danmark. I 1979 blev Mignonette mor til Morebess Raymond le Rebelle, og med ham blev racen virkelig kendt og elsket i Danmark. Jeg så ham selv første gang på en DKK-udstilling i Otterup til Best in Show under dommer Joe Braddon – her konkurrerede Raymond mod en smuk malteser, der fløj hen over gulvet som et flyvende tæppe – jeg kan faktisk ikke huske, hvem der endte med at vinde, jeg var så totalt optaget af denne skønne franske race, at vi allerede næste dag kontaktede ejeren og bestilte en hvalp!
Store resultater
Vi, Holger og jeg, var ikke de eneste, som var faldet for Raymonds utrolige charme, så pludselig fra at Kennel Morebess var den eneste, var der pludselig flere opdrættere i Danmark, Kennel Sealand, Kennel Axmo, Kennel Newgriff og Kennel Chouan.
Morebess, Axmo og Chouan importerede flere typefaste hunde fra Frankrig i løbet af de næste år, som anvendtes i avlsarbejdet, og dermed blev Danmark hurtigt det førende land udenfor Frankrig for racen, og mange danske hunde blev eksporteret til hele verden og dannede der grundlaget for den lokale avl.
Allerede ved Verdensudstillingen i 1985 i Amsterdam, som blev bedømt at Hubert Desamy (skaberen af den moderne grand basset griffon vendéen og præsident for den franske moderklub, viste de danskopdrættede hunde deres kvalitet. Ud af de fire verdensvindertitler løb Danmark med de tre; nemlig Axmo’s Altair de la Garonne, Chouan Gimlet og Chouan Ink Street.
På verdensudstillingen i 1989 var en dansk petit basset griffon vendéen igen i rampelyset. Chouan Gimlet blev ikke blot verdensvinder, han vandt også gruppen og endte som Best in Show! En helt fantastisk oplevelse for os, som ejere og opdrættere. I de næste to uger væltede det ind med lykønskninger og gaver fra hele verden. Det var totalt overvældende.
Chouan Gimlet blev siden også champion på Bermuda, i USA og i Canada. Han vandt desuden racen på Westminster.
Hverdag med racen
Nu er livet ikke en lang udstilling, der er også en hverdag. Og hvordan er så en hverdag med en petit basset griffon vendéen?
En PBGV eller Petit, som vi kalder den, er en utrolig charmerende og glad hund, altid villig til sjov og spas, elsker at lege med ungerne, går normalt fint sammen med andre hunde, går gerne tur i al slags vejr. Vågen og opmærksom på alt, hvad der foregår rundt om den. Det er en selvstændigt arbejdende hund, som villigt forfølger et spor og giver højlydt hals imens (La Belle Musique). Og netop dette er vigtigt at forstå, når man er den lykkelig ejer af racen! Så forvent ikke en hund, der kan gå løs ved fod! Og har man have, SKAL den være indhegnet, ellers går hunden sin vej ud på eventyr! Han skal nok komme tilbage igen, hvis han altså ikke har mødt en bil inden. Så husk altid line og indhegnet have.
Pga. de små jagtarealer, vi har her i Danmark, er racen ikke her optimalt anvendt som støver. Men vi kan anbefale, at du træner din hund på blodspor (schweissarbejde). Basset Klubben arrangerer over hele landet træning for klubbens medlemmer i denne sport.
Pelsen på en petit er en ruhåret, tæt pels med god beskyttende underuld – en type pels, som passer til det kratfyldte område, som er racens oprindelige jagtmark. Pelsen skal trimmes et par gange om året, og imellem trimningerne holdes pelsen ved lige med en god kam eller karte en til to gange om ugen.
Den ældre petit er naturligvis mere rolig og kræver ikke så megen aktivitet. Denne bliver også ofte øm i huden, så trimningen bør afløses af klipning. Den tilbringer gerne store dele af dagen sovende på sofaen, fast forvisset om, at du nok skal vække den, når maden står på bordet.
Uanset hvor gammel din petit er, må du indstille dig på, at du ikke kan snige dig ud og åbne køleskabsdøren, uden at hunden står ved dine fødder! Men kan du leve med at dele dine ”godbidder” med din hund, får du ikke en bedre kammerat end en petit basset griffon vendéen.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Fra fredag til søndag huser Roskilde Dyrskueplads en rekordstor hundeudstilling, organiseret af Dansk Kennel Klub. I alt er der tilmeldt 10.219 hunde og op mod 266 forskellige racer på hver af udstillingerne. Det er altså en oplagt mulighed for at opleve alverdens spændende hunderacer i alle størrelser og former
19 engagerede hundemennesker kunne denne weekend kalde sig færdiguddannede DKK-instruktører efter fem intense weekender på DKK Vilhelmsborg.
Vi er dykket ned i Magasinet HUNDEN årgang 1981. Her får du en artikel fra juninummeret
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 22. juli
Så er det igen blevet tid til at vente ved postkassen på, at HUNDEN ankommer. Det gør den i den kommende uge, og her får du et lille indblik i, hvad du kan læse om
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Skolehunden James blev nøglen til eksamensro og succes for Magnus i 9. klasse.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Danmark bugner af lækre badestrande med blå flag, men her er hunde forbudt. Læs her hvorfor
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
