Gennem mange tusinde år har der eksisteret lavbenede hunderacer, men om de er i direkte familie med nutidens gravhunde, er der nogen uenighed om. Den lavbenede statur er opstået pga. arvelig betinget dværgvækst kaldet kondrodystrofi.
Den moderne gravhund er i hovedtræk opstået i middelalderen; stamfædrene er tyske, lavbenede støvere, hvis ben er korte på grund af, at de er ramt af dværgvækst (kondrodystrofi). Der var individer, der havde kortere ben end flertallet, og dem har man selektivt avlet på, da de ekstra korte ben var en fordel i forhold til jagt på ræve, grævlinger og kaniner under jorden.
Den korthårede variant er den oprindelige type, lige som dens forfader støveren. Den ruhårede variant er opstået ved at krydse den oprindelige korthårede udgave med ruhårede hunde som f.eks. dandie dinmont terrier, som også er en kortbenet race. Den langhårede udgave, mener man, er opstået ved at krydse den oprindelige korthårede udgave med f.eks. små spanieltyper. Over tid udviklede der sig tre størrelser inden for hvert hårlag ved, at man krydsede de mindste individer med hinanden, så man fik de helt små varianter, som kunne gå i kaniners gangsystemer og jage dem ud. Således er vi kommet frem til de i alt ni racer, vi kender i dag; tre forskellige hårlag – hver i tre forskellige størrelser.
Gravhunden er på grund af sin oprindelse en drivende hund, somarbejder både over og under jorden. På grund af sine korte ben arbejder gravhunden langsommere end andre drivende racer over jorden, hvilket der er flere og flere jægere, der sætter pris på. Vildtet stresses ikke i samme grad, og drevet er lettere at følge.
Fysiske behov
Når gravhunden går under jorden, er det stadig drevet, der karakteriserer dens måde at arbejde på. Dens mål er at flytte f.eks. ræven, så den kommer ud af graven. Man har gennem avlen fremelsket hunde, der via taktik og snilde formår at få ræven til at flytte sig.
Gravhundens mentalitet og behov er direkte afledt af den arbejdsform, den gennem generationer er fremavlet til. Det selvstændige arbejde både over og under jorden gør, at racen har en udpræget selvstændighed, og den skal kunne gøre det i lang tid. Arbejdsformen gør også, at hunden skal være fysisk stærk og skal kunne holde til at arbejde i mange timer i træk. Så daglig tilfredsstillelse af fysiske behov for bevægelse og behovet for mentale udfordringer i form af udfordringer til næse og hjerne er et must for, at en gravhund er en tilfreds gravhund. Man skal være forberedt på, at giver man ikke sin gravhund mulighed for at bruge sig selv, så er den ikke sen til selv at finde på det, den selv synes, er passende beskæftigelse, den bruger sin veludviklede selvstændighed og problemløsningstrang til selv at finde meningsfulde opgaver.
En velstimuleret gravhund er derimod en rolig hund, der elsker at være sammen med sin familie, både store og små; også gerne i møblerne og gerne mange timer ad gangen. Så er man en aktiv familie, der enten vil bruge hunden på jagt eller til andre aktive udendørsaktiviteter, så er gravhunden et godt valg. Dog skal man være klar over, at hundens arbejdsradius er stor, og at det i mange situationer kræver at hunden er i snor. Ubetinget lydighed er på grund af gravhundens oprindelige arbejdsområde ikke dens stærke side, og ønsker man at kunne gå løs med sin gravhund, kræver det en tidlig og grundig indlæring.
Pelspleje
Pelsplejen for den ruhårede variant er, at den skal trimmes jævnligt for, at pelsen bevarer sin stride karakter og smudsafvisende egenskab. Det er meget forskelligt fra individ til individ, hvor meget pels de har, og hvor tit de skal trimmes. Almindeligvis hvert halve år. En trimning betyder, at man fjerner de døde og halvdøde hår. Man må aldrig klippe en ruhåret pels, da dette gør pelsen blød og svær at arbejde med resten af hundens liv. Kroppen skal være dækket af en fuldkommen ensartet tilliggende, tæt og strid dækpels. Ansigtet skal have skæg og øjenbryn, der giver den ruhårede gravhund sit frække og gavtyveagtige udseende.
Gravhunden kan tilbydes meget varieret beskæftigelse. Jægeren kan bruge den på grav og drevjagt, samt til eftersøgningsopgaver i form af spor. Dem, der vælger at have gravhunden som familiehund, kan bruge den til rigtig mange ting. F.eks. lange gåture ud i naturen, hygge med agility, spor og nosework. Kort sagt al beskæftigelse er værdsat, bare det rummer en vis grad af fysisk aktivitet og mental udfordring.
Aktiviteter med en gravhund
Gravjagt er jo den jagtform, som gravhunden oprindeligt er ”designet” til. Her får hunden brug for alle sine instinkter, såsom dens utrolige taktiske tæft, dens lugtesans og ikke mindst dens mod. Langt de fleste gravhunde elsker gravjagt, og er de oplært med respekt for ræven, vil hund og jæger få mange gode timer sammen på jagt efter ræven.
Gravhunden egner sig også til drevjagt, hvor dens evner som fremragende, lille driver kan bruges. Her er der fokus på hundens evner og egnethed til at opsøge, rejse og drive vildt over jorden. Gravhunden driver langsomt med vildtet, som derved stresses mindre, og det giver et roligere drev, og derved et bedre overblik for jægeren. Gravhunden driver alle former for klovbærende vildt, samt hare og ræv. Gravhunden driver ofte meget selvstændigt, men skal helst have en god kontakt med sin fører, for at drevarbejdet bliver vellykket.
Gravhunden er fortrinlig til eftersøgning af anskudt eller på anden måde skadet vildt. Gravhunden søger roligt og grundigt, og dens medfødte evner og vilje til at følge fod kommer den her til gode. Gravhunden må ifølge gældende regler anvendes til eftersøgning af klovbærende vildt i op til 6 timer efter anskydningen, dog kun indenfor eget revir. Sportræning og -arbejde er en stimulerende aktivitet for både hund og fører.
På en udstilling kvalitetsbedømmes hunden og får en præmiering alt efter sit eksteriør samt sin opførsel på dagen; begge bedømt efter racestandarden for gravhunde. Inden hunden skal på udstilling, er det en god ide at træne både sin hund i at gå i ringen samt at stå på bordet. Under træningen lærer man at fremvise sin hund bedst muligt. Man kan deltage i såvel officielle som i uofficielle udstillinger. Deltagelse i udstillinger er både lærerigt og hyggeligt for såvel hund som for ejer.
Gravhunden som familiehund
Gravhunden er en rigtig god familiehund, der omgås både børn, voksne og ældre med kærlighed og omsorg. Den er både en god legekammerat og en omsorgsfuld beskytter.
Racen har da også i mange år haft sin faste plads i det danske Kongehus. Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik havde i alt 17 hunde sammen, hvoraf de fleste var gravhunde. I anledning af Majestætens 80 års fødselsdag, blev der skabt en række nye portrætter af Majestæten, som havde gravhunden Tilia med på flere af billederne. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik var da også protektor for Dansk Kennel Klub frem til sin død i 2018. Gravhunden har en fin fornemmelse for sindsstemninger og tilgiver dig gerne, når du har været urimelig, om end det kan tage lidt tid. Gravhunden er vældig trofast og utrolig hengiven overfor sin familie.
Gravhunden trives godt sammen med andre hunde både af samme og af anden race. De fleste gravhunde kan også sagtens omgås andre husdyr, dog skal man huske på, at gravhunden er en jagthund med sine instinkter intakte.
Når gravhunden efter en aktiv dag har fået brugt sin energi, elsker den at dele sofa, seng, hængekøje osv. med sin familie. Så vær forberedt på, at har du gravhund, så har du en hund, der deler alt med sin familie, både de gode og de svære stunder, men du får så også en hengiven ven for livet.
Selvom de fleste hundeejere kender til fænomenet, findes der ingen endegyldig forklaring på græsspisning. Forskningen peger på flere mulige teorier, der rækker fra naturlige instinkter til simple præferencer i hverdagen.
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Valget af navn er en af de første store beslutninger som ny hundeejer. Vi guider dig her til hvordan du finder et navn der både passer til hundens personlighed og fungerer perfekt i hverdagen.
Fra sommertræning i baghaven til 30 titler og stjernestatus. For Sofus, der fylder fire år i dag, er Sirius blevet en livsglad livsstil, og sammen med ejer Margit har han fundet en hverdag fyldt med motivation, glæde og samarbejde.
Dansk Kennel Klub har ekstra stor fokus på dyrevelfærden på European Dog Show. Her kan du quizze lidt i reglerne
Har du læst Julie Valentins guide til indendørs aktivering i det seneste nummer af magasinet HUNDEN?
Solskin, blå himmel og kølig brise rammer Vejen Idrætscenter – en frisk kontrast til sidste års regnvejr
I forbindelse med vores sorgtema i det nummer af Magasinet HUNDEN, der udkommer i morgen, modtog vi denne beretning fra Hanne Bindslev Gregersen om at sige farvel til sin hund. Artiklen kom ikke med i bladet, men I skal ikke snydes for den. Derfor kommer den her på hunden.dk
Når Hundevelfærdskonferencen løber af stablen på tirsdag d. 2/9, kan deltagerne se frem til et spændende oplæg fra dyrlæge og adfærdsekspert Iben Meyer og dyrlæge og lektor Helle Friis Proschowsky. Begge har gennem en årrække forsket, undervist og formidlet viden om hundes adfærd og velfærd, og sammen er de to blandt de mest markante stemmer i debatten om, hvordan vi bedst forstår og behandler vores hunde
Her får du klummen fra det nummer af Magasinet HUNDEN, der udkommer i disse dage
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Giardia er en af de mest frustrerende parasitter, som en hundeejer kan stifte bekendtskab med i hverdagen. Her får du den komplette guide til symptomer, behandling og den omfattende rengøring, der kræves for at blive smitten kvit.
Lær hvordan din hunds indre maskinrum fungerer fra første bid til færdig afføring og hvorfor sundhed starter i tarmen.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Weekenden er et oplagt tidspunkt til at skabe små oplevelser sammen med hunden. Det behøver hverken være tidskrævende eller kræve særligt udstyr. Her får du tre aktiviteter, der giver både mental stimulering, bevægelse og fællesskab.
Alt for mange hunde lider af voldsom angst hver eneste nytårsaften på grund af fyrværkeri. For at ændre dette er det afgørende at samle opbakningen, og at dele budskabet.
En 58 årig kvinde fra Ribe er sigtet for overtrædelse af dyreværnsloven. Politiet fandt over 50 voksne hunde under meget ringe forhold, hvilket har ført til flere aflivninger og en omfattende efterforskning.
Vinteren kan være hård for hundens poter. Kulde, fugt, is og særligt vejsalt giver udfordringer, der kræver ekstra opmærksomhed. Med den rette pleje kan du hjælpe hunden sikkert gennem årets koldeste måneder.
