Gennem mange tusinde år har der eksisteret lavbenede hunderacer, men om de er i direkte familie med nutidens gravhunde, er der nogen uenighed om. Den lavbenede statur er opstået pga. arvelig betinget dværgvækst kaldet kondrodystrofi.
Den moderne gravhund er i hovedtræk opstået i middelalderen; stamfædrene er tyske, lavbenede støvere, hvis ben er korte på grund af, at de er ramt af dværgvækst (kondrodystrofi). Der var individer, der havde kortere ben end flertallet, og dem har man selektivt avlet på, da de ekstra korte ben var en fordel i forhold til jagt på ræve, grævlinger og kaniner under jorden.
Den korthårede variant er den oprindelige type, lige som dens forfader støveren. Den ruhårede variant er opstået ved at krydse den oprindelige korthårede udgave med ruhårede hunde som f.eks. dandie dinmont terrier, som også er en kortbenet race. Den langhårede udgave, mener man, er opstået ved at krydse den oprindelige korthårede udgave med f.eks. små spanieltyper. Over tid udviklede der sig tre størrelser inden for hvert hårlag ved, at man krydsede de mindste individer med hinanden, så man fik de helt små varianter, som kunne gå i kaniners gangsystemer og jage dem ud. Således er vi kommet frem til de i alt ni racer, vi kender i dag; tre forskellige hårlag – hver i tre forskellige størrelser.
Gravhunden er på grund af sin oprindelse en drivende hund, somarbejder både over og under jorden. På grund af sine korte ben arbejder gravhunden langsommere end andre drivende racer over jorden, hvilket der er flere og flere jægere, der sætter pris på. Vildtet stresses ikke i samme grad, og drevet er lettere at følge.
Fysiske behov
Når gravhunden går under jorden, er det stadig drevet, der karakteriserer dens måde at arbejde på. Dens mål er at flytte f.eks. ræven, så den kommer ud af graven. Man har gennem avlen fremelsket hunde, der via taktik og snilde formår at få ræven til at flytte sig.
Gravhundens mentalitet og behov er direkte afledt af den arbejdsform, den gennem generationer er fremavlet til. Det selvstændige arbejde både over og under jorden gør, at racen har en udpræget selvstændighed, og den skal kunne gøre det i lang tid. Arbejdsformen gør også, at hunden skal være fysisk stærk og skal kunne holde til at arbejde i mange timer i træk. Så daglig tilfredsstillelse af fysiske behov for bevægelse og behovet for mentale udfordringer i form af udfordringer til næse og hjerne er et must for, at en gravhund er en tilfreds gravhund. Man skal være forberedt på, at giver man ikke sin gravhund mulighed for at bruge sig selv, så er den ikke sen til selv at finde på det, den selv synes, er passende beskæftigelse, den bruger sin veludviklede selvstændighed og problemløsningstrang til selv at finde meningsfulde opgaver.
En velstimuleret gravhund er derimod en rolig hund, der elsker at være sammen med sin familie, både store og små; også gerne i møblerne og gerne mange timer ad gangen. Så er man en aktiv familie, der enten vil bruge hunden på jagt eller til andre aktive udendørsaktiviteter, så er gravhunden et godt valg. Dog skal man være klar over, at hundens arbejdsradius er stor, og at det i mange situationer kræver at hunden er i snor. Ubetinget lydighed er på grund af gravhundens oprindelige arbejdsområde ikke dens stærke side, og ønsker man at kunne gå løs med sin gravhund, kræver det en tidlig og grundig indlæring.
Pelspleje
Pelsplejen for den ruhårede variant er, at den skal trimmes jævnligt for, at pelsen bevarer sin stride karakter og smudsafvisende egenskab. Det er meget forskelligt fra individ til individ, hvor meget pels de har, og hvor tit de skal trimmes. Almindeligvis hvert halve år. En trimning betyder, at man fjerner de døde og halvdøde hår. Man må aldrig klippe en ruhåret pels, da dette gør pelsen blød og svær at arbejde med resten af hundens liv. Kroppen skal være dækket af en fuldkommen ensartet tilliggende, tæt og strid dækpels. Ansigtet skal have skæg og øjenbryn, der giver den ruhårede gravhund sit frække og gavtyveagtige udseende.
Gravhunden kan tilbydes meget varieret beskæftigelse. Jægeren kan bruge den på grav og drevjagt, samt til eftersøgningsopgaver i form af spor. Dem, der vælger at have gravhunden som familiehund, kan bruge den til rigtig mange ting. F.eks. lange gåture ud i naturen, hygge med agility, spor og nosework. Kort sagt al beskæftigelse er værdsat, bare det rummer en vis grad af fysisk aktivitet og mental udfordring.
Aktiviteter med en gravhund
Gravjagt er jo den jagtform, som gravhunden oprindeligt er ”designet” til. Her får hunden brug for alle sine instinkter, såsom dens utrolige taktiske tæft, dens lugtesans og ikke mindst dens mod. Langt de fleste gravhunde elsker gravjagt, og er de oplært med respekt for ræven, vil hund og jæger få mange gode timer sammen på jagt efter ræven.
Gravhunden egner sig også til drevjagt, hvor dens evner som fremragende, lille driver kan bruges. Her er der fokus på hundens evner og egnethed til at opsøge, rejse og drive vildt over jorden. Gravhunden driver langsomt med vildtet, som derved stresses mindre, og det giver et roligere drev, og derved et bedre overblik for jægeren. Gravhunden driver alle former for klovbærende vildt, samt hare og ræv. Gravhunden driver ofte meget selvstændigt, men skal helst have en god kontakt med sin fører, for at drevarbejdet bliver vellykket.
Gravhunden er fortrinlig til eftersøgning af anskudt eller på anden måde skadet vildt. Gravhunden søger roligt og grundigt, og dens medfødte evner og vilje til at følge fod kommer den her til gode. Gravhunden må ifølge gældende regler anvendes til eftersøgning af klovbærende vildt i op til 6 timer efter anskydningen, dog kun indenfor eget revir. Sportræning og -arbejde er en stimulerende aktivitet for både hund og fører.
På en udstilling kvalitetsbedømmes hunden og får en præmiering alt efter sit eksteriør samt sin opførsel på dagen; begge bedømt efter racestandarden for gravhunde. Inden hunden skal på udstilling, er det en god ide at træne både sin hund i at gå i ringen samt at stå på bordet. Under træningen lærer man at fremvise sin hund bedst muligt. Man kan deltage i såvel officielle som i uofficielle udstillinger. Deltagelse i udstillinger er både lærerigt og hyggeligt for såvel hund som for ejer.
Gravhunden som familiehund
Gravhunden er en rigtig god familiehund, der omgås både børn, voksne og ældre med kærlighed og omsorg. Den er både en god legekammerat og en omsorgsfuld beskytter.
Racen har da også i mange år haft sin faste plads i det danske Kongehus. Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik havde i alt 17 hunde sammen, hvoraf de fleste var gravhunde. I anledning af Majestætens 80 års fødselsdag, blev der skabt en række nye portrætter af Majestæten, som havde gravhunden Tilia med på flere af billederne. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik var da også protektor for Dansk Kennel Klub frem til sin død i 2018. Gravhunden har en fin fornemmelse for sindsstemninger og tilgiver dig gerne, når du har været urimelig, om end det kan tage lidt tid. Gravhunden er vældig trofast og utrolig hengiven overfor sin familie.
Gravhunden trives godt sammen med andre hunde både af samme og af anden race. De fleste gravhunde kan også sagtens omgås andre husdyr, dog skal man huske på, at gravhunden er en jagthund med sine instinkter intakte.
Når gravhunden efter en aktiv dag har fået brugt sin energi, elsker den at dele sofa, seng, hængekøje osv. med sin familie. Så vær forberedt på, at har du gravhund, så har du en hund, der deler alt med sin familie, både de gode og de svære stunder, men du får så også en hengiven ven for livet.
Som det absolut sidste i serien af gallerier fra DKK Fredericia, kommer her gruppevinderne fra weekenden. Find BIS vinderne i næste nummer af HUNDEN.
I næste nummer af HUNDEN har fået besøg af en helt særlig firbenet medarbejder. Mød James, en glad hund med et meget vigtigt job: Han er nemlig skolehund!
I det næste nummer af HUNDEN giver Sanne Ammitzbøll sine bedste råd til hverdagen med den unge jagthund, så du får både en velfungerende familiehund og en dygtig jagtmakker.
Dansk Kennel Klubs projekt "Ven med en hund" lærer børn at forstå og omgås hunde på en tryg og positiv måde. På Tjæreborg Skole i Sydjylland har det vigtige emne fået en særlig plads, og begejstringen er til at tage og føle på blandt både elever, lærere og forældre.
HUNDEN gør klar til årets store racekavalkade i februarnummeret 2026, og har din hund opnået titlen som årets DKK racevinder 2025, kan den komme med i bladet
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. juli
Så er det igen blevet tid til at vente ved postkassen på, at HUNDEN ankommer. Det gør den i den kommende uge, og her får du et lille indblik i, hvad du kan læse om
Mediehuset Wiegaarden søger en redaktør til Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin, HUNDEN
Vi er igen klar til at modtage billeder til HUNDENS fotokonkurrence
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Nogle mennesker lever længe. Andre lever stort. Enid Bak Rasmussen gjorde begge dele – og hun gjorde det med en energi og vilje, som de fleste kun kan drømme om, selv når de halvtreds år yngre forsøger at følge med. Hun sov stille ind efter kort tids sygdom, 102 år gammel, men stille har hendes liv aldrig været. Det har været fyldt med poter, hove, pels, fart, handlekraft og kærlighed, og hun efterlader et tomrum, der vil mærkes langt ud over Mariager Fjord
Weekendens internationale udstilling i Fredericia bød på masser af håb for fremtiden, da de yngste årgange indtog de røde tæpper. Find babyer, hvalpe og junior-vinderne fra weekendens storering her.
I det næste nummer af HUNDEN giver Sanne Ammitzbøll sine bedste råd til hverdagen med den unge jagthund, så du får både en velfungerende familiehund og en dygtig jagtmakker.
Efter den voldsomme sag i Ribe kæmper Genbrugsmastiff for hundenes fremtid. Her får du en opdatering på de små skæbner, der nu er begyndt at finde vej til tryghed og nye hjem.
Min bedste ven døde lige foran mig. På det, der skulle have været de sidste fem minutter af en ellers dejlig gåtur med logrende hale og hundeleg, faldt hun pludselig om på stranden.
Stendød.
Se billederne fra de placerede veteraner, samt opdrætsklasser i storering i Fredericia her.
I det næste nummer af HUNDEN bliver der taget hul på en spændende temaserie om hundesport for familiehunde, og vi lægger ud med en af de ældste og mest fundamentale discipliner: Lydighedsprøver (LP).
