Denne artikel blev bragt i majnummeret af magasinet HUNDEN.
Skovflåterne sidder i græsstråene og venter på, at et dyr eller menneske passerer tæt forbi. Det første stykke tid efter at have hægtet sig fast til et dyr eller menneske, kravler flåten rundt for at finde et godt sted at bide sig fast og gøre sig klar til at suge blod. De bruger god tid på at sætte sig ordentligt fast, og de udskiller en slags cement, der gør, at de ikke bare lige falder af under blodsugningen.
Under blodsugningen kan flåten overføre sygdomsfremkaldende mikroorganismer og virus, der kan give anledning til sygdomme som f.eks. borreliose, anaplasmose og flåtbåren hjernebetændelse (TBE) for skovflåtens vedkommende.
Skovflåten er den mest talrige og kendte flåt i Danmark
Mange kender skovflåten, som er vidt udbredt i hele Danmark. Du møder den hyppigt i skove og på naturarealer, hvor der er bevoksning til at holde på fugten, som den er afhængig af. Du kan dog også møde den i din egen have og i parker i byerne.
De unge stadier af skovflåter er bittesmå. Når de kommer ud af ægget som larver, er de på størrelse med et birkeskorn og helt blege. Larverne suger blod og bliver til nymfer, der er på størrelse med et sesamfrø. Nymferne suger blod og bliver til de velkendte voksne flåter.
Den voksne hanflåt er helt sort, og hunnen er tofarvet; sort med rødbrun bagende. Når den voksne hunflåt har suget blod og er blevet parret, hvilket sker samtidig, er hun grå, opsvulmet og på størrelse med en stor ært eller et lille blåbær. Hun falder af og ligger lidt i omgivelserne, indtil hun lægger 2-3000 æg. Måske i din have.
Det tager adskillige år for en skovflåt at udvikle sig fra æg til voksen, og de klarer nemt at overvintre. Man ser flest skovflåter fra forår til efterår, men de kan holde sig i aktivitet, når som helst jorden ikke er frossen.
Engflåten er lige om hjørnet og meget bekymrende
Forskellige flåtarter kan overføre forskellige sygdomme. Det varmere klima muligør, at flåtarter sydfra slår sig ned permanent i Danmark, og det er bekymrende for danske hunde og deres ejere. Utallige flåter transporteres hvert eneste år rundt ombord på trækfugle og på andre rejsende dyr, f.eks. hunde, der har været med en tur sydpå på ferie.
Hvis klimaet og udbuddet af dyr, de kan suge blod fra, passer dem der, hvor de falder af, så kan de etablere sig et nyt sted. En engflåthun kan lægge mere end dobbelt så mange æg som en skovflåt, så det kan hurtigt blive til mange.
Engflåten har spredt sig hastigt i Europa, og nu finder man den så tæt på som Hamborg, og den forventes at kunne slå sig ned permanent i Danmark når som helst. Måske er det allerede sket i afgrænsede områder. Engflåten er af særlig bekymring for hunde, da den kan overføre sygdommen babesiose, som kan have et alvorligt, dødeligt forløb hos hunde. Babesiose kaldes også for hundemalaria, da Babesia-mikroorganismen ødelægger hundens røde blodlegemer. Babesia selv er en encellet parasit i flåten, der jo også er en parasit, så der er dobbelt op på parasitter.
Kennelflåten/husflåten
Kennelflåten er en anden flåtart, man kan få med sig hjem fra ferie. Den er ganske sjælden i Norden, men længere sydpå i Europa er den meget almindelig. Det specielle ved kennelflåten, også kaldet husflåten eller den brune hundeflåt, er, at den trives glimrende indendørs, hvor den lægger æg i gulvsprækker og lignende steder. Det tager kun kennelflåten få måneder at udvikle sig fra æg til voksen, så man kan lynhurtigt få sit hjem fyldt med flåter.
Skovflåten er følsom for udtørring, men det er kennelflåten ikke, så den behøver faktisk ikke engang at sidde fastsuget på en hund, der er på vej hjem fra ferie. Den kan også overleve turen hjem fra ferie i din kuffert. Kennelflåten kan smitte hunde med sygdomme som f.eks. ehrlichiose og babesiose.
Kæmpeflåten/jagtflåten
Kæmpeflåten eller jagtflåten er en anden flåtart, som man sommetider, men heldigvis meget sjældent, ser i Danmark. Den er nem at genkende, fordi den er større end de andre flåter, og så har den nogle meget karakteristiske gule bånd eller striber om benene. Jagtflåten er kendt for aktivt at løbe efter sit bytte, deraf navnet. Jagtflåten kommer hertil ombord på trækfugle fra varmere himmelstrøg. De overlever ikke længe i Danmark, da her er for koldt, men man kan støde på dem før de dør, især hvis vi har en varm sommer. Jagtflåten kan bære på en virus, der kan give mennesker alvorlig blødningsfeber.
Sådan beskytter du din hund og dig selv mod flåter
Det er en god idé at beskytte sin hund mod flåter, og der er efterhånden mange forskellige muligheder. Spørg gerne din dyrlæge til råds, da dyrlægerne har et godt overblik over de forskellige muligheder samt, hvad der passer til din hund og dens livsstil.
Hvis du skal have din hund med på ferie, er det ekstra vigtigt at beskytte den mod flåter som engflåten og kennelflåten. Både for hundens egen skyld, men også for ikke uforvarende at tage flåter med hjem, der kan slå sig ned i Danmark. Der kan også være andre parasitter og sygdomme, som det er vigtigt at beskytte mod, hvis hunden skal med på ferie, så du skal forberede dig grundigt og spørge sin dyrlæge til råds i god tid.
Du skal også huske at passe på dig selv og dine børn og tjekke jer for flåter en gang i døgnet, hvis I har været i områder med flåter. Husk at de også kan være i din egen have. Går du udenfor stierne i skoven, er det bedst at have lange bukser på og strømperne udenpå buksebenene, så flåterne ikke kravler uset ind på huden. Flåterne kan godt lide at sidde på steder med tynd hud såsom i knæhaserne, lysken, armhulen og bag ørerne. Vær opmærksom på, at på børn kan flåterne godt lide at sidde i håret, så der skal du også huske at tjekke.
Sluttelig skal du huske, at mens de voksne flåter har en størrelse, der gør dem nogenlunde nemme at se, så er nymferne noget mindre, så du skal se virkelig godt efter på hunden, dig selv og børnene for at opdage dem.
Hvis du finder en flåt på din hund, dig selv eller dit barn, skal du fjerne den hurtigst muligt. Man kan få forskellige slags flåtfjernere, nogle ligner et lille brækjern, andre et kreditkort med en slids i eller en pincet eller lille tang, man kan sætte omkring flåten. Hvad man vælger, er smag og behag. Du skal ikke smøre noget på flåten først, men blot tage fat i flåten tættest muligt på huden og trække den ud. Fortvivl ikke hvis du ikke får flåtens munddele helt med ud. De kan give anledning til lidt infektion i huden, men de vil blive afstødt af sig selv senere.
Julen er fyldt med dufte og smag, og mange hundeejere vil gerne lade deres firbenede familiemedlem være en del af hyggen. Med hjemmelavede julesnacks kan du forkæle hunden med noget lækkert, der samtidig er sundt og sikkert
Kulde påvirker hunde forskelligt, og mange af de første tegn kan være svære at opdage. Når du kender signalerne, kan du give hunden tryghed og sikre, at vinterens gåture bliver en god oplevelse
Mød den dansk/svenske gårdhund i det nye nummer af HUNDEN
Et vaskeægte hattrick af Shyloch Statement
Grand danoisen med det store hjerte og den smittende glæde overvandt både modgang og fysiske ar for at nå til tops i udstillingsringen
Fødevareminister Jacob Jensen viser vejen med ”den danske model for sund hundeavl”. – Vi skal have bedre dyrevelfærd for hunde, og det får vi bl.a. ved at fokusere på at vælge at bruge de sundeste avlsdyr samt at give avlstæven gode betingelser. Det skal gælde for alle hunde, der opdrættes i Danmark og ikke kun i den organiserede del af hundeopdrættet, lyder det resolut fra Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.
I dagens juniorhandlerkonkurrence ved DKKs internationale udstilling i Roskilde lykkedes det Mathilde Bekker at sikre sig både sejren og en plads på landsholdet.
Nogle hunde har det bare i sig. Den danske spids ludvig må siges at være en af dem
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Del 2 af Karen Frost Knudsens populære serie er landet i november nummeret af HUNDEN
Kulde påvirker hunde forskelligt, og mange af de første tegn kan være svære at opdage. Når du kender signalerne, kan du give hunden tryghed og sikre, at vinterens gåture bliver en god oplevelse
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Mød den dansk/svenske gårdhund i det nye nummer af HUNDEN
Weekendens hundekalender byder på et bredt udvalg af aktiviteter over hele landet fra specialklubudstillinger og skuer til rally, lydighed og hyrdehundeprøver for alle, der vil ud og opleve hundelivet tæt på
