Denne artikel blev bragt i majnummeret af magasinet HUNDEN.
Skovflåterne sidder i græsstråene og venter på, at et dyr eller menneske passerer tæt forbi. Det første stykke tid efter at have hægtet sig fast til et dyr eller menneske, kravler flåten rundt for at finde et godt sted at bide sig fast og gøre sig klar til at suge blod. De bruger god tid på at sætte sig ordentligt fast, og de udskiller en slags cement, der gør, at de ikke bare lige falder af under blodsugningen.
Under blodsugningen kan flåten overføre sygdomsfremkaldende mikroorganismer og virus, der kan give anledning til sygdomme som f.eks. borreliose, anaplasmose og flåtbåren hjernebetændelse (TBE) for skovflåtens vedkommende.
Skovflåten er den mest talrige og kendte flåt i Danmark
Mange kender skovflåten, som er vidt udbredt i hele Danmark. Du møder den hyppigt i skove og på naturarealer, hvor der er bevoksning til at holde på fugten, som den er afhængig af. Du kan dog også møde den i din egen have og i parker i byerne.
De unge stadier af skovflåter er bittesmå. Når de kommer ud af ægget som larver, er de på størrelse med et birkeskorn og helt blege. Larverne suger blod og bliver til nymfer, der er på størrelse med et sesamfrø. Nymferne suger blod og bliver til de velkendte voksne flåter.
Den voksne hanflåt er helt sort, og hunnen er tofarvet; sort med rødbrun bagende. Når den voksne hunflåt har suget blod og er blevet parret, hvilket sker samtidig, er hun grå, opsvulmet og på størrelse med en stor ært eller et lille blåbær. Hun falder af og ligger lidt i omgivelserne, indtil hun lægger 2-3000 æg. Måske i din have.
Det tager adskillige år for en skovflåt at udvikle sig fra æg til voksen, og de klarer nemt at overvintre. Man ser flest skovflåter fra forår til efterår, men de kan holde sig i aktivitet, når som helst jorden ikke er frossen.
Engflåten er lige om hjørnet og meget bekymrende
Forskellige flåtarter kan overføre forskellige sygdomme. Det varmere klima muligør, at flåtarter sydfra slår sig ned permanent i Danmark, og det er bekymrende for danske hunde og deres ejere. Utallige flåter transporteres hvert eneste år rundt ombord på trækfugle og på andre rejsende dyr, f.eks. hunde, der har været med en tur sydpå på ferie.
Hvis klimaet og udbuddet af dyr, de kan suge blod fra, passer dem der, hvor de falder af, så kan de etablere sig et nyt sted. En engflåthun kan lægge mere end dobbelt så mange æg som en skovflåt, så det kan hurtigt blive til mange.
Engflåten har spredt sig hastigt i Europa, og nu finder man den så tæt på som Hamborg, og den forventes at kunne slå sig ned permanent i Danmark når som helst. Måske er det allerede sket i afgrænsede områder. Engflåten er af særlig bekymring for hunde, da den kan overføre sygdommen babesiose, som kan have et alvorligt, dødeligt forløb hos hunde. Babesiose kaldes også for hundemalaria, da Babesia-mikroorganismen ødelægger hundens røde blodlegemer. Babesia selv er en encellet parasit i flåten, der jo også er en parasit, så der er dobbelt op på parasitter.
Kennelflåten/husflåten
Kennelflåten er en anden flåtart, man kan få med sig hjem fra ferie. Den er ganske sjælden i Norden, men længere sydpå i Europa er den meget almindelig. Det specielle ved kennelflåten, også kaldet husflåten eller den brune hundeflåt, er, at den trives glimrende indendørs, hvor den lægger æg i gulvsprækker og lignende steder. Det tager kun kennelflåten få måneder at udvikle sig fra æg til voksen, så man kan lynhurtigt få sit hjem fyldt med flåter.
Skovflåten er følsom for udtørring, men det er kennelflåten ikke, så den behøver faktisk ikke engang at sidde fastsuget på en hund, der er på vej hjem fra ferie. Den kan også overleve turen hjem fra ferie i din kuffert. Kennelflåten kan smitte hunde med sygdomme som f.eks. ehrlichiose og babesiose.
Kæmpeflåten/jagtflåten
Kæmpeflåten eller jagtflåten er en anden flåtart, som man sommetider, men heldigvis meget sjældent, ser i Danmark. Den er nem at genkende, fordi den er større end de andre flåter, og så har den nogle meget karakteristiske gule bånd eller striber om benene. Jagtflåten er kendt for aktivt at løbe efter sit bytte, deraf navnet. Jagtflåten kommer hertil ombord på trækfugle fra varmere himmelstrøg. De overlever ikke længe i Danmark, da her er for koldt, men man kan støde på dem før de dør, især hvis vi har en varm sommer. Jagtflåten kan bære på en virus, der kan give mennesker alvorlig blødningsfeber.
Sådan beskytter du din hund og dig selv mod flåter
Det er en god idé at beskytte sin hund mod flåter, og der er efterhånden mange forskellige muligheder. Spørg gerne din dyrlæge til råds, da dyrlægerne har et godt overblik over de forskellige muligheder samt, hvad der passer til din hund og dens livsstil.
Hvis du skal have din hund med på ferie, er det ekstra vigtigt at beskytte den mod flåter som engflåten og kennelflåten. Både for hundens egen skyld, men også for ikke uforvarende at tage flåter med hjem, der kan slå sig ned i Danmark. Der kan også være andre parasitter og sygdomme, som det er vigtigt at beskytte mod, hvis hunden skal med på ferie, så du skal forberede dig grundigt og spørge sin dyrlæge til råds i god tid.
Du skal også huske at passe på dig selv og dine børn og tjekke jer for flåter en gang i døgnet, hvis I har været i områder med flåter. Husk at de også kan være i din egen have. Går du udenfor stierne i skoven, er det bedst at have lange bukser på og strømperne udenpå buksebenene, så flåterne ikke kravler uset ind på huden. Flåterne kan godt lide at sidde på steder med tynd hud såsom i knæhaserne, lysken, armhulen og bag ørerne. Vær opmærksom på, at på børn kan flåterne godt lide at sidde i håret, så der skal du også huske at tjekke.
Sluttelig skal du huske, at mens de voksne flåter har en størrelse, der gør dem nogenlunde nemme at se, så er nymferne noget mindre, så du skal se virkelig godt efter på hunden, dig selv og børnene for at opdage dem.
Hvis du finder en flåt på din hund, dig selv eller dit barn, skal du fjerne den hurtigst muligt. Man kan få forskellige slags flåtfjernere, nogle ligner et lille brækjern, andre et kreditkort med en slids i eller en pincet eller lille tang, man kan sætte omkring flåten. Hvad man vælger, er smag og behag. Du skal ikke smøre noget på flåten først, men blot tage fat i flåten tættest muligt på huden og trække den ud. Fortvivl ikke hvis du ikke får flåtens munddele helt med ud. De kan give anledning til lidt infektion i huden, men de vil blive afstødt af sig selv senere.
Vi siger ofte, at hunden er vores bedste ven, men er vi hundens bedste ven? Lever vi overhovedet op til den titel? Og hvordan kan vi optimere relationen mellem hunde og mennesker? Det er blot et par af de spørgsmål, forskergruppen "Mit liv med hund" igennem flere år har undersøgt.
“Det gør ikke noget, min jakke skal vaskes alligevel”. “Pyt med det, jeg elsker hunde”. Sådanne kommentarer hører man ofte, når folk hilser på en hund, der hopper op. Hvis hunden er din, og du drømmer om en hund, som kan hilse på mennesker, mens den har alle fire poter på jorden, så GØR det noget.
World Dog Show 2025 bliver i denne weekend skudt i gang i Finland, og danske udstillere er selvfølgelig med blandt de mange tusind deltagere. Hos hunden.dk vil vi meget gerne høre jeres historier – måske kommer din oplevelse med i magasinet HUNDEN.
Dansk Sankt Bernhard Klub blev stiftet den 25. marts 1973. Derfor kunne klubben i 2023 fejre deres 50-års jubilæum.
Vi har været i kontakt med Frederiksberg Kommune angående problemerne med hunde, der får stød
I onsdagens udgave af Kontant på DR1 så vi, hvordan hunde mistrives i såkaldte hvalpefabrikker og hos avlere, hvor opgaven var steget dem over hovedet. Kennelklubben har nogle råd til, hvordan man undgår at støtte en hvalpefabrik
Årets Dyrehelt blev torsdag afgjort, og det blev den halvandet år gamle engelske bulldog, Churchill, der løb med sejren og den store ære
Forsker fremsætter en ny teori om, at hunden har været et værdsat og værdifuldt individ, der havde krav på en begravelse i lighed med mennesket, allerede inden 600 år før vores tidsregning
Nytåret står snart for døren, og med det kommer den for hundene frygtelige larm. Her får du lidt gode råd til en god nytårsaften med hunden
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Blommerne og mirabeller hænger tungt fra træernes grene og truer med at falde ned i hovedet på de forbipasserende. Er man så heldig at gå tur på en natursti, kan man oven i købet plukker dem og nyde dem med det samme. Og er hunden med, fristes man helt naturligt til også at give sin hund et par stykker af disse sødmefyldte og saftige frugter. Men er det nu en god ide?
En parasitisk orm fra Sydeuropa er for første gang blevet opdaget i huden på en dansk hund. Ormen trives i varme og fugtige omgivelser og kan nu være ved at etablere sig i Danmark.
Sidsel Rycther Lauridsen og border collien Shadow blev verdensmestre i Heelwork to Music efter ti års dedikeret træning, tæt samarbejde og en præstation, der tryllebandt både dommere og publikum i Finland.
Dansk Kennel Klub inviterer endnu en gang til haleglad hundefest i Rønne – hele tre dage med vovser i verdensklasse. Der er over 5000 logrende grunde til at tage en pause fra hverdagen, og både racenørder og nysgerrige familier kan glæde sig til at opleve et unikt univers af pels, poter og præcision – og ikke mindst masser af god stemning og fællesskab blandt hundeglade mennesker.
“Det gør ikke noget, min jakke skal vaskes alligevel”. “Pyt med det, jeg elsker hunde”. Sådanne kommentarer hører man ofte, når folk hilser på en hund, der hopper op. Hvis hunden er din, og du drømmer om en hund, som kan hilse på mennesker, mens den har alle fire poter på jorden, så GØR det noget.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
I juni var mave-tarmlidelser den mest almindelige årsag til, at hundeejere kontaktede dyrlægen hos Agria. Men 62 % af disse hundeejere undgik dyre klinikbesøg og den dertilhørende stress for både hund at ejer, fordi de kunne nøjes med at søge dyrlægerådgivning i hjemmet via en digital dyrlægetjeneste.
