Denne artikel blev bragt i majnummeret af magasinet HUNDEN.
Skovflåterne sidder i græsstråene og venter på, at et dyr eller menneske passerer tæt forbi. Det første stykke tid efter at have hægtet sig fast til et dyr eller menneske, kravler flåten rundt for at finde et godt sted at bide sig fast og gøre sig klar til at suge blod. De bruger god tid på at sætte sig ordentligt fast, og de udskiller en slags cement, der gør, at de ikke bare lige falder af under blodsugningen.
Under blodsugningen kan flåten overføre sygdomsfremkaldende mikroorganismer og virus, der kan give anledning til sygdomme som f.eks. borreliose, anaplasmose og flåtbåren hjernebetændelse (TBE) for skovflåtens vedkommende.
Skovflåten er den mest talrige og kendte flåt i Danmark
Mange kender skovflåten, som er vidt udbredt i hele Danmark. Du møder den hyppigt i skove og på naturarealer, hvor der er bevoksning til at holde på fugten, som den er afhængig af. Du kan dog også møde den i din egen have og i parker i byerne.
De unge stadier af skovflåter er bittesmå. Når de kommer ud af ægget som larver, er de på størrelse med et birkeskorn og helt blege. Larverne suger blod og bliver til nymfer, der er på størrelse med et sesamfrø. Nymferne suger blod og bliver til de velkendte voksne flåter.
Den voksne hanflåt er helt sort, og hunnen er tofarvet; sort med rødbrun bagende. Når den voksne hunflåt har suget blod og er blevet parret, hvilket sker samtidig, er hun grå, opsvulmet og på størrelse med en stor ært eller et lille blåbær. Hun falder af og ligger lidt i omgivelserne, indtil hun lægger 2-3000 æg. Måske i din have.
Det tager adskillige år for en skovflåt at udvikle sig fra æg til voksen, og de klarer nemt at overvintre. Man ser flest skovflåter fra forår til efterår, men de kan holde sig i aktivitet, når som helst jorden ikke er frossen.
Engflåten er lige om hjørnet og meget bekymrende
Forskellige flåtarter kan overføre forskellige sygdomme. Det varmere klima muligør, at flåtarter sydfra slår sig ned permanent i Danmark, og det er bekymrende for danske hunde og deres ejere. Utallige flåter transporteres hvert eneste år rundt ombord på trækfugle og på andre rejsende dyr, f.eks. hunde, der har været med en tur sydpå på ferie.
Hvis klimaet og udbuddet af dyr, de kan suge blod fra, passer dem der, hvor de falder af, så kan de etablere sig et nyt sted. En engflåthun kan lægge mere end dobbelt så mange æg som en skovflåt, så det kan hurtigt blive til mange.
Engflåten har spredt sig hastigt i Europa, og nu finder man den så tæt på som Hamborg, og den forventes at kunne slå sig ned permanent i Danmark når som helst. Måske er det allerede sket i afgrænsede områder. Engflåten er af særlig bekymring for hunde, da den kan overføre sygdommen babesiose, som kan have et alvorligt, dødeligt forløb hos hunde. Babesiose kaldes også for hundemalaria, da Babesia-mikroorganismen ødelægger hundens røde blodlegemer. Babesia selv er en encellet parasit i flåten, der jo også er en parasit, så der er dobbelt op på parasitter.
Kennelflåten/husflåten
Kennelflåten er en anden flåtart, man kan få med sig hjem fra ferie. Den er ganske sjælden i Norden, men længere sydpå i Europa er den meget almindelig. Det specielle ved kennelflåten, også kaldet husflåten eller den brune hundeflåt, er, at den trives glimrende indendørs, hvor den lægger æg i gulvsprækker og lignende steder. Det tager kun kennelflåten få måneder at udvikle sig fra æg til voksen, så man kan lynhurtigt få sit hjem fyldt med flåter.
Skovflåten er følsom for udtørring, men det er kennelflåten ikke, så den behøver faktisk ikke engang at sidde fastsuget på en hund, der er på vej hjem fra ferie. Den kan også overleve turen hjem fra ferie i din kuffert. Kennelflåten kan smitte hunde med sygdomme som f.eks. ehrlichiose og babesiose.
Kæmpeflåten/jagtflåten
Kæmpeflåten eller jagtflåten er en anden flåtart, som man sommetider, men heldigvis meget sjældent, ser i Danmark. Den er nem at genkende, fordi den er større end de andre flåter, og så har den nogle meget karakteristiske gule bånd eller striber om benene. Jagtflåten er kendt for aktivt at løbe efter sit bytte, deraf navnet. Jagtflåten kommer hertil ombord på trækfugle fra varmere himmelstrøg. De overlever ikke længe i Danmark, da her er for koldt, men man kan støde på dem før de dør, især hvis vi har en varm sommer. Jagtflåten kan bære på en virus, der kan give mennesker alvorlig blødningsfeber.
Sådan beskytter du din hund og dig selv mod flåter
Det er en god idé at beskytte sin hund mod flåter, og der er efterhånden mange forskellige muligheder. Spørg gerne din dyrlæge til råds, da dyrlægerne har et godt overblik over de forskellige muligheder samt, hvad der passer til din hund og dens livsstil.
Hvis du skal have din hund med på ferie, er det ekstra vigtigt at beskytte den mod flåter som engflåten og kennelflåten. Både for hundens egen skyld, men også for ikke uforvarende at tage flåter med hjem, der kan slå sig ned i Danmark. Der kan også være andre parasitter og sygdomme, som det er vigtigt at beskytte mod, hvis hunden skal med på ferie, så du skal forberede dig grundigt og spørge sin dyrlæge til råds i god tid.
Du skal også huske at passe på dig selv og dine børn og tjekke jer for flåter en gang i døgnet, hvis I har været i områder med flåter. Husk at de også kan være i din egen have. Går du udenfor stierne i skoven, er det bedst at have lange bukser på og strømperne udenpå buksebenene, så flåterne ikke kravler uset ind på huden. Flåterne kan godt lide at sidde på steder med tynd hud såsom i knæhaserne, lysken, armhulen og bag ørerne. Vær opmærksom på, at på børn kan flåterne godt lide at sidde i håret, så der skal du også huske at tjekke.
Sluttelig skal du huske, at mens de voksne flåter har en størrelse, der gør dem nogenlunde nemme at se, så er nymferne noget mindre, så du skal se virkelig godt efter på hunden, dig selv og børnene for at opdage dem.
Hvis du finder en flåt på din hund, dig selv eller dit barn, skal du fjerne den hurtigst muligt. Man kan få forskellige slags flåtfjernere, nogle ligner et lille brækjern, andre et kreditkort med en slids i eller en pincet eller lille tang, man kan sætte omkring flåten. Hvad man vælger, er smag og behag. Du skal ikke smøre noget på flåten først, men blot tage fat i flåten tættest muligt på huden og trække den ud. Fortvivl ikke hvis du ikke får flåtens munddele helt med ud. De kan give anledning til lidt infektion i huden, men de vil blive afstødt af sig selv senere.
Det nye nummer af HUNDEN er spækket med alt det, vi elsker – fællesskab, viden og kærligheden til hunde.
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
Hvordan gik hunden fra at være en vild, frygtet gadehund til at blive et højtelsket familiemedlem og danskernes bedste ven? Det spørgsmål får du svar på i den kommende bog Dyrenes byhistorie i Holstebro, som udkommer den 17. oktober 2025
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Sidste sommer døde flere hunde af forgiftning i Ishøj og Greve. Nu har politiet konkluderet, at der ikke lå noget kriminelt bag dødsfaldene
Det er i den grad blevet ferietid - Også her på hunden.dk
22. februar er det igen tid til Show of Winners. Et show som har formået at trække folk i gallatøjet, når de mest vindende hunde skal kåres
Igen i år kan du sammen med Maxi Zoo komme på en fælles gåtur med hunden
I dag starter årets Hingstekåring i Herning. Men det er ikke kun heste, du kan opleve ved det store event. Der er også noget for hundefolket
Galaksi Klip og Trim står sammen med Core bag en fantastisk online hundeudstilling, som hunden.dk nu også er en del af
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
Fantastisk præstation af det danske landshold ved VM i Østrig i weekenden
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Dansk Canicross Forbund (DCF) lancerer i år en landsdækkende løbsserie, DCF Dog Series 2025-26, der skal samle hundeentusiaster fra hele Danmark til motion, konkurrence og fællesskab i naturen. Serien giver deltagerne mulighed for at samle point gennem sæsonen ved at deltage i flere løb, og ved sæsonens afslutning kåres en samlet vinder
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Farver, blade og glade snuder – vi vil se jeres bedste efterårsbilleder
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Hvordan lærer man børn, der har svært ved sociale relationer, at være gode venner?
På en specialskole for børn med autisme har jeg fundet svaret i samarbejdet med vores firbenede kollega, skolehunden James
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
