Denne artikel blev bragt i majnummeret af magasinet HUNDEN.
Skovflåterne sidder i græsstråene og venter på, at et dyr eller menneske passerer tæt forbi. Det første stykke tid efter at have hægtet sig fast til et dyr eller menneske, kravler flåten rundt for at finde et godt sted at bide sig fast og gøre sig klar til at suge blod. De bruger god tid på at sætte sig ordentligt fast, og de udskiller en slags cement, der gør, at de ikke bare lige falder af under blodsugningen.
Under blodsugningen kan flåten overføre sygdomsfremkaldende mikroorganismer og virus, der kan give anledning til sygdomme som f.eks. borreliose, anaplasmose og flåtbåren hjernebetændelse (TBE) for skovflåtens vedkommende.
Skovflåten er den mest talrige og kendte flåt i Danmark
Mange kender skovflåten, som er vidt udbredt i hele Danmark. Du møder den hyppigt i skove og på naturarealer, hvor der er bevoksning til at holde på fugten, som den er afhængig af. Du kan dog også møde den i din egen have og i parker i byerne.
De unge stadier af skovflåter er bittesmå. Når de kommer ud af ægget som larver, er de på størrelse med et birkeskorn og helt blege. Larverne suger blod og bliver til nymfer, der er på størrelse med et sesamfrø. Nymferne suger blod og bliver til de velkendte voksne flåter.
Den voksne hanflåt er helt sort, og hunnen er tofarvet; sort med rødbrun bagende. Når den voksne hunflåt har suget blod og er blevet parret, hvilket sker samtidig, er hun grå, opsvulmet og på størrelse med en stor ært eller et lille blåbær. Hun falder af og ligger lidt i omgivelserne, indtil hun lægger 2-3000 æg. Måske i din have.
Det tager adskillige år for en skovflåt at udvikle sig fra æg til voksen, og de klarer nemt at overvintre. Man ser flest skovflåter fra forår til efterår, men de kan holde sig i aktivitet, når som helst jorden ikke er frossen.
Engflåten er lige om hjørnet og meget bekymrende
Forskellige flåtarter kan overføre forskellige sygdomme. Det varmere klima muligør, at flåtarter sydfra slår sig ned permanent i Danmark, og det er bekymrende for danske hunde og deres ejere. Utallige flåter transporteres hvert eneste år rundt ombord på trækfugle og på andre rejsende dyr, f.eks. hunde, der har været med en tur sydpå på ferie.
Hvis klimaet og udbuddet af dyr, de kan suge blod fra, passer dem der, hvor de falder af, så kan de etablere sig et nyt sted. En engflåthun kan lægge mere end dobbelt så mange æg som en skovflåt, så det kan hurtigt blive til mange.
Engflåten har spredt sig hastigt i Europa, og nu finder man den så tæt på som Hamborg, og den forventes at kunne slå sig ned permanent i Danmark når som helst. Måske er det allerede sket i afgrænsede områder. Engflåten er af særlig bekymring for hunde, da den kan overføre sygdommen babesiose, som kan have et alvorligt, dødeligt forløb hos hunde. Babesiose kaldes også for hundemalaria, da Babesia-mikroorganismen ødelægger hundens røde blodlegemer. Babesia selv er en encellet parasit i flåten, der jo også er en parasit, så der er dobbelt op på parasitter.
Kennelflåten/husflåten
Kennelflåten er en anden flåtart, man kan få med sig hjem fra ferie. Den er ganske sjælden i Norden, men længere sydpå i Europa er den meget almindelig. Det specielle ved kennelflåten, også kaldet husflåten eller den brune hundeflåt, er, at den trives glimrende indendørs, hvor den lægger æg i gulvsprækker og lignende steder. Det tager kun kennelflåten få måneder at udvikle sig fra æg til voksen, så man kan lynhurtigt få sit hjem fyldt med flåter.
Skovflåten er følsom for udtørring, men det er kennelflåten ikke, så den behøver faktisk ikke engang at sidde fastsuget på en hund, der er på vej hjem fra ferie. Den kan også overleve turen hjem fra ferie i din kuffert. Kennelflåten kan smitte hunde med sygdomme som f.eks. ehrlichiose og babesiose.
Kæmpeflåten/jagtflåten
Kæmpeflåten eller jagtflåten er en anden flåtart, som man sommetider, men heldigvis meget sjældent, ser i Danmark. Den er nem at genkende, fordi den er større end de andre flåter, og så har den nogle meget karakteristiske gule bånd eller striber om benene. Jagtflåten er kendt for aktivt at løbe efter sit bytte, deraf navnet. Jagtflåten kommer hertil ombord på trækfugle fra varmere himmelstrøg. De overlever ikke længe i Danmark, da her er for koldt, men man kan støde på dem før de dør, især hvis vi har en varm sommer. Jagtflåten kan bære på en virus, der kan give mennesker alvorlig blødningsfeber.
Sådan beskytter du din hund og dig selv mod flåter
Det er en god idé at beskytte sin hund mod flåter, og der er efterhånden mange forskellige muligheder. Spørg gerne din dyrlæge til råds, da dyrlægerne har et godt overblik over de forskellige muligheder samt, hvad der passer til din hund og dens livsstil.
Hvis du skal have din hund med på ferie, er det ekstra vigtigt at beskytte den mod flåter som engflåten og kennelflåten. Både for hundens egen skyld, men også for ikke uforvarende at tage flåter med hjem, der kan slå sig ned i Danmark. Der kan også være andre parasitter og sygdomme, som det er vigtigt at beskytte mod, hvis hunden skal med på ferie, så du skal forberede dig grundigt og spørge sin dyrlæge til råds i god tid.
Du skal også huske at passe på dig selv og dine børn og tjekke jer for flåter en gang i døgnet, hvis I har været i områder med flåter. Husk at de også kan være i din egen have. Går du udenfor stierne i skoven, er det bedst at have lange bukser på og strømperne udenpå buksebenene, så flåterne ikke kravler uset ind på huden. Flåterne kan godt lide at sidde på steder med tynd hud såsom i knæhaserne, lysken, armhulen og bag ørerne. Vær opmærksom på, at på børn kan flåterne godt lide at sidde i håret, så der skal du også huske at tjekke.
Sluttelig skal du huske, at mens de voksne flåter har en størrelse, der gør dem nogenlunde nemme at se, så er nymferne noget mindre, så du skal se virkelig godt efter på hunden, dig selv og børnene for at opdage dem.
Hvis du finder en flåt på din hund, dig selv eller dit barn, skal du fjerne den hurtigst muligt. Man kan få forskellige slags flåtfjernere, nogle ligner et lille brækjern, andre et kreditkort med en slids i eller en pincet eller lille tang, man kan sætte omkring flåten. Hvad man vælger, er smag og behag. Du skal ikke smøre noget på flåten først, men blot tage fat i flåten tættest muligt på huden og trække den ud. Fortvivl ikke hvis du ikke får flåtens munddele helt med ud. De kan give anledning til lidt infektion i huden, men de vil blive afstødt af sig selv senere.
I disse dage udkommer juninummeret af HUNDEN, som er Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin - læs hvad du blandt andet kan glæde dig til.
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
Ja, det kan sagtens lade sig gøre. I vores familie er vi ikke så gode til at lægge ferieplaner flere måneder forud, så når vi nærmere os ferien, begynder vi at overveje, hvordan vi skal holde den.
I den kommende weekend den 22.-24. september afvikler Danmarks største hundeorganisation, Dansk Kennel Klub, hundeudstilling på Roskilde Dyrskueplads.
Stifter af Indog Elitecenter og tidligere verdensmester i lydighed Miriam Søndergaard har modtaget prisen som årets ”Dog training specialist of the year” ved Corporate LiveWire Denmark Prestige Awards 2020
Lørdag den 9. november blev årets sidste DKK udstilling, Winter Wonder Show, skudt i gang med masser af smukke hunde og ivrige hundeejere.
Allerede nu er der sat gang i pollensæsonen, og det kan allergiske hunde måske også mærke
De to weimaranere, der er blevet efterlyst på hunden.dk i sidste uge, kan være stjålet, mener DKK’s adfærdskonsulent Lise Lotte Christensen, der kalder det usædvanligt, at de to hunde er forsvundet uden at blive set
Onsdag aften var der stiftende generalforsamling på ny forening, der skal sikre brugere af servicehundes rettigheder. Disse brugere oplever nemlig rigtig mange svigt og misforståelser
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Når huden pludselig bliver rød, fugtig og kløende, kan det være starten på et smertefuldt hot spot. Særligt i de varme måneder bør hundeejere være ekstra opmærksomme.
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?
Nye data fra Agria Dyreforsikring dokumenterer et markant følelsesmæssigt og kulturelt skifte i danskernes forhold til deres kæledyr. Alligevel sidestilles dyr fortsat med "ting" i dansk lovgivning – en juridisk virkelighed, der er ude af trit med befolkningens syn på dyr som sansende og uundværlige familiemedlemmer.
Det var en træt og tørstig hvalpeflok, der ankom til Dyrenes Beskyttelses internat i Aarhus i begyndelsen af foråret som en del af en social sag. Det tog heldigvis kun få uger i kærlig pleje, før flokken var klar til at kaste sig ud i nye begyndelser.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Fødevareminister Jacob Jensen viser vejen med ”den danske model for sund hundeavl”. – Vi skal have bedre dyrevelfærd for hunde, og det får vi bl.a. ved at fokusere på at vælge at bruge de sundeste avlsdyr samt at give avlstæven gode betingelser. Det skal gælde for alle hunde, der opdrættes i Danmark og ikke kun i den organiserede del af hundeopdrættet, lyder det resolut fra Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.
