Denne artikel blev bragt i majnummeret af magasinet HUNDEN.
Skovflåterne sidder i græsstråene og venter på, at et dyr eller menneske passerer tæt forbi. Det første stykke tid efter at have hægtet sig fast til et dyr eller menneske, kravler flåten rundt for at finde et godt sted at bide sig fast og gøre sig klar til at suge blod. De bruger god tid på at sætte sig ordentligt fast, og de udskiller en slags cement, der gør, at de ikke bare lige falder af under blodsugningen.
Under blodsugningen kan flåten overføre sygdomsfremkaldende mikroorganismer og virus, der kan give anledning til sygdomme som f.eks. borreliose, anaplasmose og flåtbåren hjernebetændelse (TBE) for skovflåtens vedkommende.
Skovflåten er den mest talrige og kendte flåt i Danmark
Mange kender skovflåten, som er vidt udbredt i hele Danmark. Du møder den hyppigt i skove og på naturarealer, hvor der er bevoksning til at holde på fugten, som den er afhængig af. Du kan dog også møde den i din egen have og i parker i byerne.
De unge stadier af skovflåter er bittesmå. Når de kommer ud af ægget som larver, er de på størrelse med et birkeskorn og helt blege. Larverne suger blod og bliver til nymfer, der er på størrelse med et sesamfrø. Nymferne suger blod og bliver til de velkendte voksne flåter.
Den voksne hanflåt er helt sort, og hunnen er tofarvet; sort med rødbrun bagende. Når den voksne hunflåt har suget blod og er blevet parret, hvilket sker samtidig, er hun grå, opsvulmet og på størrelse med en stor ært eller et lille blåbær. Hun falder af og ligger lidt i omgivelserne, indtil hun lægger 2-3000 æg. Måske i din have.
Det tager adskillige år for en skovflåt at udvikle sig fra æg til voksen, og de klarer nemt at overvintre. Man ser flest skovflåter fra forår til efterår, men de kan holde sig i aktivitet, når som helst jorden ikke er frossen.
Engflåten er lige om hjørnet og meget bekymrende
Forskellige flåtarter kan overføre forskellige sygdomme. Det varmere klima muligør, at flåtarter sydfra slår sig ned permanent i Danmark, og det er bekymrende for danske hunde og deres ejere. Utallige flåter transporteres hvert eneste år rundt ombord på trækfugle og på andre rejsende dyr, f.eks. hunde, der har været med en tur sydpå på ferie.
Hvis klimaet og udbuddet af dyr, de kan suge blod fra, passer dem der, hvor de falder af, så kan de etablere sig et nyt sted. En engflåthun kan lægge mere end dobbelt så mange æg som en skovflåt, så det kan hurtigt blive til mange.
Engflåten har spredt sig hastigt i Europa, og nu finder man den så tæt på som Hamborg, og den forventes at kunne slå sig ned permanent i Danmark når som helst. Måske er det allerede sket i afgrænsede områder. Engflåten er af særlig bekymring for hunde, da den kan overføre sygdommen babesiose, som kan have et alvorligt, dødeligt forløb hos hunde. Babesiose kaldes også for hundemalaria, da Babesia-mikroorganismen ødelægger hundens røde blodlegemer. Babesia selv er en encellet parasit i flåten, der jo også er en parasit, så der er dobbelt op på parasitter.
Kennelflåten/husflåten
Kennelflåten er en anden flåtart, man kan få med sig hjem fra ferie. Den er ganske sjælden i Norden, men længere sydpå i Europa er den meget almindelig. Det specielle ved kennelflåten, også kaldet husflåten eller den brune hundeflåt, er, at den trives glimrende indendørs, hvor den lægger æg i gulvsprækker og lignende steder. Det tager kun kennelflåten få måneder at udvikle sig fra æg til voksen, så man kan lynhurtigt få sit hjem fyldt med flåter.
Skovflåten er følsom for udtørring, men det er kennelflåten ikke, så den behøver faktisk ikke engang at sidde fastsuget på en hund, der er på vej hjem fra ferie. Den kan også overleve turen hjem fra ferie i din kuffert. Kennelflåten kan smitte hunde med sygdomme som f.eks. ehrlichiose og babesiose.
Kæmpeflåten/jagtflåten
Kæmpeflåten eller jagtflåten er en anden flåtart, som man sommetider, men heldigvis meget sjældent, ser i Danmark. Den er nem at genkende, fordi den er større end de andre flåter, og så har den nogle meget karakteristiske gule bånd eller striber om benene. Jagtflåten er kendt for aktivt at løbe efter sit bytte, deraf navnet. Jagtflåten kommer hertil ombord på trækfugle fra varmere himmelstrøg. De overlever ikke længe i Danmark, da her er for koldt, men man kan støde på dem før de dør, især hvis vi har en varm sommer. Jagtflåten kan bære på en virus, der kan give mennesker alvorlig blødningsfeber.
Sådan beskytter du din hund og dig selv mod flåter
Det er en god idé at beskytte sin hund mod flåter, og der er efterhånden mange forskellige muligheder. Spørg gerne din dyrlæge til råds, da dyrlægerne har et godt overblik over de forskellige muligheder samt, hvad der passer til din hund og dens livsstil.
Hvis du skal have din hund med på ferie, er det ekstra vigtigt at beskytte den mod flåter som engflåten og kennelflåten. Både for hundens egen skyld, men også for ikke uforvarende at tage flåter med hjem, der kan slå sig ned i Danmark. Der kan også være andre parasitter og sygdomme, som det er vigtigt at beskytte mod, hvis hunden skal med på ferie, så du skal forberede dig grundigt og spørge sin dyrlæge til råds i god tid.
Du skal også huske at passe på dig selv og dine børn og tjekke jer for flåter en gang i døgnet, hvis I har været i områder med flåter. Husk at de også kan være i din egen have. Går du udenfor stierne i skoven, er det bedst at have lange bukser på og strømperne udenpå buksebenene, så flåterne ikke kravler uset ind på huden. Flåterne kan godt lide at sidde på steder med tynd hud såsom i knæhaserne, lysken, armhulen og bag ørerne. Vær opmærksom på, at på børn kan flåterne godt lide at sidde i håret, så der skal du også huske at tjekke.
Sluttelig skal du huske, at mens de voksne flåter har en størrelse, der gør dem nogenlunde nemme at se, så er nymferne noget mindre, så du skal se virkelig godt efter på hunden, dig selv og børnene for at opdage dem.
Hvis du finder en flåt på din hund, dig selv eller dit barn, skal du fjerne den hurtigst muligt. Man kan få forskellige slags flåtfjernere, nogle ligner et lille brækjern, andre et kreditkort med en slids i eller en pincet eller lille tang, man kan sætte omkring flåten. Hvad man vælger, er smag og behag. Du skal ikke smøre noget på flåten først, men blot tage fat i flåten tættest muligt på huden og trække den ud. Fortvivl ikke hvis du ikke får flåtens munddele helt med ud. De kan give anledning til lidt infektion i huden, men de vil blive afstødt af sig selv senere.
Rold Skov med 8000 hektars skygge og ro ligger kun fem minutters gang fra Danmarks første hundekro. Her kan både to- og firbenede få en svalende pause fra sommervarmen.
Græsavne kan bore sig ind i poter, ører og sågar øjne på hunden, og lige nu kommer menneskets bedste ven ofte slemt til skade, når den boltrer sig i det danske sommerland.
Hunden.dk vil gerne fejre både store og små mærkedage – uanset om det handler om en firbenet ven, en kendt profil i hundeverdenen eller en personlig begivenhed. Tip redaktionen, og vær med til at hylde alt det, der gør hundelivet helt særligt.
Hver måned finder vi månedens læserfoto i Magasinet HUNDEN. Her kan du se alle de ti vinderbilleder fra i år, ligesom du kan se, hvilke tre, vi valgte som årets bedste fotos. Alle billederne er blevet præmieret med gode præmier fra Gilpa
?
Mange ser netop nu frem til lunere forårs- og sommertemperaturer, men det snarlige vejrskifte betyder desværre også, at der venter en række farer for vores firbenede venner. I forårs- og sommermånederne skal hunde- og katteejere nemlig være ekstra opmærksomme på flåter, forårsblomster og hugorme, lyder det fra chefdyrlæge
Siden 1898 har Dyreværnet kæmpet for at beskytte og redde udsatte dyr i Danmark. Med internater, mobile dyreklinikker og en stærk stemme for dyrevelfærd fortsætter organisationen sit livsvigtige arbejde
Den irske ulvehund Butler er den første af sin race i Danmark, der har opnået en 1. præmie i en schweissprøve med et spor, der var 400 meter langt og tre timer gammelt. En præstation, der viser, at også de store mynder kan arbejde med næsen og nyde det.
Sommeren nærmer sig og derfor er det også snart tid til hyggelige familieture til landets forlystelser. Men må du egentlig have hund med? Her får du et lille overblik over nogle af de mest populære udflugtsmål og deres hundepolitik
De stigende forårstemperaturer får lige nu mange danskere til at tilbringe mere tid udendørs, men de lune forårsdage øger samtidig antallet af flåter i naturen. Kæledyrsejere skal derfor være ekstra opmærksomme på den blodsugende mide, da flåter i værste tilfælde kan overføre alvorlige sygdomme til både hunde og mennesker, lyder det fra chefdyrlæge
Gitte Morell har skruet ned for opdræt og udstilling, men op for design og detaljesans. Med tøjmærket, CBK, producerer hun suits, der kombinerer bling og bevægelse, og som i dag bæres af udstillere i hele verdenen.
Fra den 1. juli kan både lokale hundeejere og gæster på Rold Gl. Kro forkæle deres hunde med vask, klip og spa i trygge og rolige omgivelser, og de første bookinger er allerede i hus.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Kortere snor, sundere avl og bedre trivsel: Fra den 1. juli 2025 gælder nye regler for alle hundeejere i Danmark.
Græsavne kan bore sig ind i poter, ører og sågar øjne på hunden, og lige nu kommer menneskets bedste ven ofte slemt til skade, når den boltrer sig i det danske sommerland.
Sommeren kan være hård for vores firbenede venner. Hunde har svært ved at komme af med varmen, og derfor skal du som ejer tage særlige hensyn, når solen bager. Her får du gode råd til, hvordan du holder din hund sund og glad i sommervarmen.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
