Nyfødte hvalpe er udelukkende afhængige af tævens mælk de første 3-4 uger. Mælken har et højt protein- og fedtindhold, som dækker en nyfødt hvalps energibehov. Derudover videregiver tæven også antistoffer via råmælken det første døgn. Disse antistoffer giver hvalpene en vis immunitet og beskytter mod sygdomme i hvalpens første levetid. De fleste hvalpe begynder langsomt at vise interesse for tørfoder efter 2-3 uger, hvor tænderne også så småt er begyndt at bryde frem.
Det er vigtigt, at hvalpefoder kan understøtte hvalpenes enorme vækst i modningsfasen. Små racer kan nå deres voksenvægt indenfor det første leveår, hvorimod større racer når deres voksenvægt indenfor de første to leveår. Hvis man sammenligner med mennesker, vil det tage omkring 16 år for et barn at nå fuld modenhed. Hvalpene gennemgår derfor en enorm vækst i modningsfasen, og det er derfor vigtigt at fodre med et afbalanceret hvalpefoder i denne fase for at sikre optimal vækst samt undgå knoglelidelser.
Hvalpefoder har et højere energiindhold, da det typisk indeholder mere protein og fedt end voksenfoder. Det højere energiindhold skal understøtte hvalpens vækst i modningsfasen. Det er vigtigt, at energitildelingen er baseret på forventet voksenvægt. Foderpakker har typisk en doseringsvejledning med en oversigt bagpå pakken, hvor man kan se anbefalet daglig foderdosis baseret på alder, kropsvægt og/eller forventet voksenvægt. Udover ekstra energi, indeholder hvalpefoder også et højere indhold af calcium, som understøtter korrekt knogledannelse.
Unghund til voksen
Et hyppigt spørgsmål angående fodring af sin hund er, hvornår man skal skifte fra hvalpefoder til voksenfoder. Den primære forskel på de to typer foder er et højere indhold af energi (fedt & protein) og calcium i hvalpefoder end voksenfoder. For at vurdere hvornår skiftet skal ske, må man kigge nærmere på, hvornår hunden når sin voksenvægt. Figur 1 viser vækstkurver for racer af forskellige størrelser i vækstfasen. Dér hvor kurven flader ud indikerer, at hunden har nået sin voksenvægt.
Dog er en nået voksenvægt ikke ensbetydende med, at hunden skal skifte til voksenfoder. Selvom vægten stabiliseres, kan skelettet stadig vokse yderligere lidt endnu, og det kan ikke ses med det blotte øje. Som udgangspunkt kan små racer (<10kg) typisk skifte foder omkring 10-12 måneders alderen, mellem racer (10-25kg) omkring 12-14 måneders alderen, og store racer (>25kg) omkring 14-18 måneders alderen. Generelt kræver store hvalpe (især gigant racer) en større opmærksomhed på foder og tilvækst, da de ikke må vokse for hurtigt, og er mere sensitive overfor udsving i calcium. Det gælder dog for alle racer, at det er vigtigt at vurdere, hvor hunden ligger på den individuelle vækstkurve for at afgøre, hvornår et foderskift er optimalt for den enkelte hund. Dette kan gøres i samråd med en foderekspert eller dyrlæge.
Foderskiftet til voksenfoder sker for at undgå overvægt, da den voksne hund har et lavere energibehov grundet at vækstfasen er afsluttet. Energibehovet falder i slutningen af vækstfasen, og når hunden når voksenalderen skal foderet ”kun” dække hundens basale energibehov (antallet af kalorier forbrændt i hvile) samt yderligere energibehov grundet andre faktorer, såsom:
Voksen til senior
Når hunden kommer godt op i årene daler aktivitetsniveauet. Det samme gør hundens energibehov. Det er derfor særligt vigtigt at holde øje med, at hunden ikke får tildelt for meget energi, som ellers vil blive lagret som fedt. Foderrationen skal justeres ned, eller også kan man skifte til et foder med et lavere energiindhold. Derudover skal man huske på, at godbidder og snold skal trækkes fra den daglige energiration.
En tommelfingerregel for at tjekke om din hund er overvægtig er, at du skal kunne mærke din hunds ribben, når du føler den ned langs ryggen. Det anbefales også at få hunden vejet jævnligt, så man kan kontrollere, at hunden ligger indenfor det rette vægtinterval.
Er din nuttede hundehvalp pludselig blevet til en pubertetsplaget teenager, der har glemt alt, hvad den har lært? Mangler du en overlevelsesguide til at tackle unghundens mange fysiske og hormonelle forandringer? Du er ikke den eneste! Her får du hundeekspertens tips og tricks til at guide din firbenede igennem denne udfordrende periode.
Overvægt har i flere år været et stigende problem hos de danske hunde, men hvad kan vi gøre, hvis vores hund bliver for tyk?
Fordi kiloene sniger sig på gradvist, kan det være svært for hundeejeren at opdage, hvis hunden er blevet for tyk. En ny undersøgelse foretaget for Agria Dyreforsikring viser, at kun ti procent af danske hundeejere anser deres hund for at være overvægtig, hvilket ikke helt harmonerer med den fremherskende opfattelse blandt dyrlæger, der anslår, at mindst 20 procent af de danske hunde er overvægtige.
Overvægt er ikke kun et menneskeligt problem. Mange hunde i Danmark kæmper med for mange kilo, og det kan gå ud over både livskvalitet og levetid. Heldigvis er der meget, du kan gøre for at hjælpe din hund tilbage i trivsel.
Januar er nytårsfortsætternes tid - og mange går måske på slankekur, fordi de godt ved, at der er kommet et par kilo for meget på sidebenene. Men hvad med hunden? Flere og flere hunde vejer for meget. Og det virker desværre som om, at overvægt hos vores hunde på vej til at blive "det nye normal". Og det egentlig fair overfor hunden, når vi ved, hvor skadeligt det er for deres livskvalitet og livslængde?
Vejer din hund for meget – og hvor meget skal den egentlig veje? Skalaen ”Body Condition Score” kan give dig svaret
Overvægt blandt hunde er et stigende problem, og opstår oftest som et resultat af et for højt energiindtag i forhold til aktivitetsniveau
Fedme er et stigende problem hos hunde, og et problem man som ejer bør tage alvorligt – for med overvægten følger mange af de samme følgesygdomme, der ses hos mennesker med for mange kilo på sidebenene
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. De tre flotteste billeder bliver bragt i bladet, og alle tre vindere får tilsendt lækre foderpræmier fra Gilpa.
Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 23. september for at være med i oktober måneds konkurrence.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.
SfCOEB, Specialklubben for Continental & Old English Bulldog, kunne lørdag den 30. august fejre en sand hundefest, da klubbens allerførste hundematch blev afholdt på Boeslunde Camping i Slagelse. Hele 45 hunde var tilmeldt, og pladsen summede af god stemning, glade hunde og engagerede ejere.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
