Foto: Shutterstock

Nyfødte hvalpe er udelukkende afhængige af tævens mælk de første 3-4 uger. Mælken har et højt protein- og fedtindhold, som dækker en nyfødt hvalps energibehov. Derudover videregiver tæven også antistoffer via råmælken det første døgn. Disse antistoffer giver hvalpene en vis immunitet og beskytter mod sygdomme i hvalpens første levetid. De fleste hvalpe begynder langsomt at vise interesse for tørfoder efter 2-3 uger, hvor tænderne også så småt er begyndt at bryde frem.

Det er vigtigt, at hvalpefoder kan understøtte hvalpenes enorme vækst i modningsfasen. Små racer kan nå deres voksenvægt indenfor det første leveår, hvorimod større racer når deres voksenvægt indenfor de første to leveår. Hvis man sammenligner med mennesker, vil det tage omkring 16 år for et barn at nå fuld modenhed. Hvalpene gennemgår derfor en enorm vækst i modningsfasen, og det er derfor vigtigt at fodre med et afbalanceret hvalpefoder i denne fase for at sikre optimal vækst samt undgå knoglelidelser.

Hvalpefoder har et højere energiindhold, da det typisk indeholder mere protein og fedt end voksenfoder. Det højere energiindhold skal understøtte hvalpens vækst i modningsfasen. Det er vigtigt, at energitildelingen er baseret på forventet voksenvægt. Foderpakker har typisk en doseringsvejledning med en oversigt bagpå pakken, hvor man kan se anbefalet daglig foderdosis baseret på alder, kropsvægt og/eller forventet voksenvægt. Udover ekstra energi, indeholder hvalpefoder også et højere indhold af calcium, som understøtter korrekt knogledannelse.

Unghund til voksen
Et hyppigt spørgsmål angående fodring af sin hund er, hvornår man skal skifte fra hvalpefoder til voksenfoder. Den primære forskel på de to typer foder er et højere indhold af energi (fedt & protein) og calcium i hvalpefoder end voksenfoder. For at vurdere hvornår skiftet skal ske, må man kigge nærmere på, hvornår hunden når sin voksenvægt. Figur 1 viser vækstkurver for racer af forskellige størrelser i vækstfasen. Dér hvor kurven flader ud indikerer, at hunden har nået sin voksenvægt.

Læs også: Overlevelsesguide for dig med hund i teenagealderen

Dog er en nået voksenvægt ikke ensbetydende med, at hunden skal skifte til voksenfoder. Selvom vægten stabiliseres, kan skelettet stadig vokse yderligere lidt endnu, og det kan ikke ses med det blotte øje. Som udgangspunkt kan små racer (<10kg) typisk skifte foder omkring 10-12 måneders alderen, mellem racer (10-25kg) omkring 12-14 måneders alderen, og store racer (>25kg) omkring 14-18 måneders alderen. Generelt kræver store hvalpe (især gigant racer) en større opmærksomhed på foder og tilvækst, da de ikke må vokse for hurtigt, og er mere sensitive overfor udsving i calcium. Det gælder dog for alle racer, at det er vigtigt at vurdere, hvor hunden ligger på den individuelle vækstkurve for at afgøre, hvornår et foderskift er optimalt for den enkelte hund. Dette kan gøres i samråd med en foderekspert eller dyrlæge.

Foderskiftet til voksenfoder sker for at undgå overvægt, da den voksne hund har et lavere energibehov grundet at vækstfasen er afsluttet. Energibehovet falder i slutningen af vækstfasen, og når hunden når voksenalderen skal foderet ”kun” dække hundens basale energibehov (antallet af kalorier forbrændt i hvile) samt yderligere energibehov grundet andre faktorer, såsom:

• Aktivitetsniveau. Hunde med et højt aktivitetsniveau har et højere energibehov end hunde med standard eller lavt aktivitetsniveau. Eksempler på hunde med højt aktivitetsniveau kunne være slædehunde og jagthunde
• Udendørshold. Hvis hunde holdes udenfor i en hundegård, kan kolde temperaturer øge energibehovet til varmeproduktion
• Fysiologisk stadie. Det kunne eksempelvis være en lakterende tæve med hvalpe, som har brug for ekstra energi til at understøtte mælkeproduktionen. Lakterende tæver får typisk hvalpefoder pga. et højere energiindhold
• Sterilisering/kastration. Kastrerede hanhunde og steriliserede tæver er i øget risiko for overvægt, da stofskiftet ændrer sig. Sådan hunde skal typisk have 80% af energirationen de fik før indgrebet for at blive holdt på en normal vægt.

Læs også: Unghund fandt brystkræft

Voksen til senior
Når hunden kommer godt op i årene daler aktivitetsniveauet. Det samme gør hundens energibehov. Det er derfor særligt vigtigt at holde øje med, at hunden ikke får tildelt for meget energi, som ellers vil blive lagret som fedt. Foderrationen skal justeres ned, eller også kan man skifte til et foder med et lavere energiindhold. Derudover skal man huske på, at godbidder og snold skal trækkes fra den daglige energiration.

En tommelfingerregel for at tjekke om din hund er overvægtig er, at du skal kunne mærke din hunds ribben, når du føler den ned langs ryggen. Det anbefales også at få hunden vejet jævnligt, så man kan kontrollere, at hunden ligger indenfor det rette vægtinterval. 

Læs også: Hund reddet op af havnebassin