– At bidrage til forskning er en vigtig del af Agrias virksomhed som specialiseret dyreforsikringsselskab. Vi ønsker at bidrage til øget viden om dyrs helbred, og om hvordan sygdomme kan forebygges, diagnosticeres og behandles mere effektivt, siger Pekka Olson, dyrlæge og forskningsansvarlig hos Agria Dyreforsikring. EKSEMPLER PÅ PROJEKTER Flere af projekterne fokuserer på diagnosticerings- og behandlingsmetoder. To nye projekter, et i Sverige og et i Danmark, handler om at finde DNA-tests for forskellige sygdomme. Det svenske projekt kører på Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) og har til formål at kortlægge sygdomsforårsagende mutationer i arvemassen, som siden kan identificeres via DNA-tests. - Vi står midt i et utroligt spændende teknikskifte, hvor det bliver muligt at kortlægge hele arvemassen på et individ og ikke bare enkelte dele, siger Tomas Bergström, som er forskningsleder på SLU. Det kommer til at betyde utroligt meget for veterinærmedicinen og for avlsarbejdet. SLU får også midler til at fremstille den avancerede type udstyr, der er nødvendigt for at kunne udføre en såkaldt total genomsekventering. Det er en rigtig god teknik til at identificere og sekventere hele arvemassens sammensætning. Det danske projekt, der kører på Københavns Universitet, har til formål at fremstille en gentest, som kan påvise arvelighed af diskusprolaps hos gravhunde – en almindelig og alvorlig sygdom hos racen. Et andet projekt på SLU, som har fået tildelt midler, skal forske i stamcellebehandling af hunde med kroniske ledsygdomme. Stamcellerne udvindes fra hundens eget fedt og sprøjtes ind i det syge led. Annika Bergström er forskningsleder fortæller: - Behandlingen anvendes ganske ofte i Australien og USA. Der findes en del studier, men der mangler stadig en del viden på området. Hvis det er, som vi håber, får hunden mindre ondt og større bevægelighed i leddene. Vi vil også vurdere, om effekten holder over længere tid. DU KAN SE EN SAMMENFATNING AF ALLE AKTUELLE FORSKNINGSPROJEKTER 2014 VIA LINKET UNDER BILLEDET TIL HØJRE AGRIA DYREFORSIKRINGS FORSKNINGSFOND Agria Dyreforsikrings forskningsfond har eksisteret siden 1938 og Agria afsætter 4 promille af præmieindtægten hvert år. Formålet er at støtte forskning i dyrehelbred og forholdet menneske-dyr. Bevilling og uddeling af midler koordineres sammen med Svensk Kennel Klub, der også bidrager med midler.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
60-års jubilæum i DKK: Fra den første lakeland terrier til topvindende mynder og whippets – et langt, kærligt og lærerigt liv med hunde
Dansk Canicross Forbund (DCF) lancerer i år en landsdækkende løbsserie, DCF Dog Series 2025-26, der skal samle hundeentusiaster fra hele Danmark til motion, konkurrence og fællesskab i naturen. Serien giver deltagerne mulighed for at samle point gennem sæsonen ved at deltage i flere løb, og ved sæsonens afslutning kåres en samlet vinder
Hvordan gik hunden fra at være en vild, frygtet gadehund til at blive et højtelsket familiemedlem og danskernes bedste ven? Det spørgsmål får du svar på i den kommende bog Dyrenes byhistorie i Holstebro, som udkommer den 17. oktober 2025
Når vejret holder jer indenfor, kan du stadig give din hund motion og mental stimulering – uden at blive gennemblødt
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Seks steriliserede mårhunde med GPS-halsbånd er sat ud på Fyn. De spiller en nøglerolle i indsatsen for at holde den invasive art væk fra Østdanmark
