Bjarke Kirkegaard Nielsen
Lure coursing sæsonen afsluttes, når temperaturene nærmer sig frysepunktet, ikke fordi hundene ikke kan tåle kulden, men fordi jorden bliver for hårdt et underlag, når den fryser. Det øger risikoen for skader på knogler og led, fordi hundene løber i så høj fart med skarpe sving.
I år var tilslutningen ved den sidste træning stor med en skøn blanding af familiehunde, udstillingshunde og de mere professionelle lure coursere.
– Man kender jo ikke sin mynde, før man har set den løbe, siger saluki-opdrætter Ole Rosschou, som til denne træning har fået selskab af en af sine hvalpekøbere, Ghita Nørby.
Ghita er en stor dyreven. Det ved vi alle, og hun har hele sit hundeliv været en god ambassadør for mynderne, og det opdager man hurtigt, når man kommer rundt i landet med for eksempel en afghansk mynde, og fortæller hvilken race det er. Så bliver der ofte spurgt om ikke, det er den race Ghita Nørby har.
Det er det ikke. Men hun har haft afghanske mynder. I dag har Ghita den mellemøstlige fætter, salukien, i skikkelse af den 5-årige tæve Aki, som i øvrigt er en datter af en super dygtig coursing-saluki , som to gange være imellem de 6 bedste til EM i coursing. En stor præstation for en dansk opdrættet saluki.
Aki (Med det røde dækken) får mest brugt sin energi i Geel hundeskov, men følger lige så koncentreret med i løbene som sine to søskende.
Ghita er lige så begejstret som de andre myndeejere, når hun ser hundene løbe.
– Eii hvor er de skønne, eiii sådan en har jeg også haft, den er helt fantastisk, nej hvor er den smuk, lyder det flere gange fra Ghita under træningen. Ingen var i tvivl om, at hun også synes det var en skøn måde at tilbringe en fridag på i selskab med mynderne og deres ejerne.
Lure coursing er som megen anden hundesport baseret på et korps af utrættelige frivillige, og en af bagmændene, Karin Jansz, har stadig samme gejst for sporten, som da hun startede for 35 år siden. Og spørger man hende hvorfor, svarer hun prompte:
– Glade hunde og glade mennesker. Hundene skal bruges til det ,de er skabt til, og jeg bliver stadigvæk vildt glad , når jeg kan se nye myndeejere bliver rørt over at se deres hund løbe coursing for første gang.
Når der er sørget for hundene efter løbene, er der indlagt pauser; Nogen medbringer en madpakke, andre kører en anden stil – et top hyggeligt fællesskab bundet sammen af glæden ved et aktivt hundeliv.
Sådan sluttede denne sæson altså for lure coursing folket, som allerede glæder sig til næste sæson.
