Vinderen af vinderne

27-02-2017 09:03

Kasper Larsson

I projektørlysets skær havde 140 af hundeverdenens største stjerner sat hinanden stævne i weekenden ved det prestigefyldte Show of Winners
Copyright Hunden.dk
Winner of winners: afghansk mynde Shaira Bint Benasid von Haussman. (Foto: showofwinners.dk)

Show of Winners 2017 løb af stablen lørdag den 25. februar. Her mødtes de mest vindende hunde fra den forløbne sæson i festlige omgivelser, mens det festklædte og hundekyndige publikum levede sig ind i de spændende afgørelser, og klappede de mange vindere på podiet. Titlen Årets Vinder blev indstiftet i 1999 – og vinderne heraf tæller flere prominente navne, blandt andet statsminister Lars Løkke Rasmussen, Sanne Salomonsen, H.K.H Prins Henrik, H.K.H. Kronprins Frederik og mange, mange flere. I år blev det tv-vært Ole Steffensen, der modtog hæderen. Igen i år var det Ulf Fjelsted Jørgensen der med kyndig hånd guidede os igennem programmet som Show of Winners konferencier. Han ledte både to- og firbenede deltagere igennem dagen, mens de tre dommere Gabriela Veiga, Michael Laub og Audur Sif Sigurgeirsdottir styrede slagets gang i de mange spændende konkurrencer. Vinderen af vinderne Den hund, der til sidst kunne kalde sig Winner of Winners 2017, og hæve det imponerende trofæ, blev den afghanske mynde Shaira Bint Benasid von Haussman, v. Erika Heilmann. Den smukke hund blev samtidig også Champion Cup Winner 2017. Andre resultater fra Show of Winners Winners Cup Winner 2017: Malteser, Expana's Lucky Man, v. Pongkrit Yaprom, Surak Nongkaew, Michael Lauritsen og Manon Lauritsen Debutant Cup Winner 2017 Pudel, mellem Canmoy's Courtisan, v. Svend Bjørnes og Morten Nordskov Veteran Cup Winner 2017 Newfoundland Black Houdini's Sara Young, v. Lene Jeanett Stimose og Helle Højdam Stimose Sweep-Stake Winner 2017 Pudel, dværg The-Fast-Arrow v. Ute & Angelika Wellhofer og Anne Birgitte Schilling Junior Cup Winner Mini 2017 Naja Søgaard Junior Cup Winner Maxi 2017 Josefine Sandby Par Cup Winner 2017 Pharao hound Vaskurs Obelix Qiwison og Vaskurs Kixia Qiwidotter v. Christina Hagen Madsen Hvalpe Cup Winner 2017 American akita Fashion Star Michael Kors v. Kennel Senseo

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout