– Hvad laver du? spørger nogle forbipasserende en kvinde, som slæber en lille puddelhund ud af sin bil på gaden udenfor byen San Antonio de los Altos.
– Jeg forlader Venezuela, og jeg har hørt, at nogen tager sig af hunde her, svarer kvinden, inden hun kører væk.
Senere samme dag bliver pudlen samlet op af Maria de los Ángeles mere kendt under kælenavnet La Negra. Hun tager ham med til sit hundeherberg nogle blokke væk, en pels- og hundelortduftende oase blandt Venezuelas tropiske bjerge. Pudlens nye familie består af 120 hunde, der tidligere var herreløse.
Efter noget tid i det venezuelanske hundeherberg har den forkomne puddelhund ændret udseende.
Et halvt kilo
La Negra har døbt den nu lodne og hvidlokkede hund Mediokilo, som betyder halvkilo på spansk.
– Da han kom hertil, vejede han ingenting. Hans pels var tynd og tjavset. Vi lod ham æde sig tyk og se lige, hvor fin han er blevet, siger hun glad.
La Negra er pensioneret lærer og arbejder frivilligt med hunde alle ugens dage. Hun renser bure, kasser og kurve, som hundene sover i, hun vasker sine firbenede venner, giver dem mad og medicin. Når hun ikke har noget hundefoder laver hun hundemaden selv.
Hun forklarer, at hun altid har elsket dyr.
– Disse liv er afhængige af mig, så jeg må fortsætte med at kæmpe. Der findes ikke noget alternativ, siger La Negra.
Herbergets dronning
På herberget bor Viva, som har en glinsende sort, lang pels på sin spæde krop. La Negra fandt hende en morgen i en papkasse udenfor herberget. Hendes små ben var brækkede. Ved siden af hende lå et stykke papir, hvorpå der stod, påkørt men i live. Dyrlægen sagde, at den lille hund burde aflives, men efter at have tænkt i tre dage bestemte La Negra sig for at lade Viva leve. Hun gav hvalpen det spanske navn for liv.
En anden af herbergets beboere er den gyldenbrune Vieja, den gamle, som plejede at dukke op, når La Negra fodrede gadehunde på vej til herberget. Den magre tæves blik var så sorgfuldt, at det skar i La Negras hjerte hver gang, hun så hende, fortæller hun.
– Jeg kunne ikke tage hende med til herberget, da det var og stadig er fyldt til bristepunktet. Men så kom regntiden, og jeg kunne ikke klare at efterlade hende med en gennemblødt pels. Nu er Vieja herbergets dronning, griner La Negra.
En velsignelse
Historierne om de firbenede beboere kan fortsætte i en uendelighed. De er blevet efterladt på gaden, i forladte huse eller stået bundet i bambustræet udenfor herberget. Deres tidligere ejere har ofte valgt husdyrene fra for at få råd til mad på bordet. Andre af hundene har tilhørt nogle af de flere end tre millioner mennesker, der er udvandret fra Venezuela de sidste år.
– Der findes ingen undskyldninger for at overdrage sine dyr. Hvis jeg kan tage vare på 100 hunde, så kan alle tage vare på en hund. Så jeg retfærdiggør slet ikke de tidligere ejeres handlinger, men jeg fordømmer dem heller ikke. Hundemad er dyrt, og det er dyrt at tage en hund med sig til udlandet, siger La Negra.
Hun har kaldt det en velsignelse at få lov at beskæftige sig med, hun elsker højest, siden hun begyndte at tage hånd om forladte hunde for snart 20 år siden.
Venezuela
Dengang var Venezuela det rigeste land i Latinamerika. Da den legendariske præsident Hugo Chavez overtog magten i 1999 mindskedes fattigdommen med en femtedel. De store skel mellem rig og fattig blev mindre, og store dele af landets marginaliserede befolkning fik adgang til uddannelse.
Men i 2014, året efter Chavez’ død, faldt råvareprisen på olie, som udgør næsten hele Venezuelas eksportindkomst. Siden dengang har regeringen flere gange forsøgt at kompensere for underskuddet af udenlandsk kapital ved at trykke flere sedler. Dette har resulteret i en inflation af en karakter, man sjældent har set i verdenshistorien.
Inflationen har tømt Venezuelas statskasse og butikshylder, ligesom den har gjort mennesker fattige med store konsekvenser for både mennesker og husdyr. Indimellem kigger la Negra på hundeherbergets udfordringer og spørger sig selv, om hun virkelig er velsignet.
– Det sidste år er antallet af hunde hos os steget med 50 procent. Hver dag får jeg beskeder fra folk, der skal forlade landet og beder mig tage hånd om deres dyr, fortæller hun.
Kærlighed og grøntsager
Alle herbergets fem frivillige har taget hunde med hjem, fordi manglen på plads gør dyrene aggressive. La Negras håb er at finde nye ejere til hundene men alt for få landsmænd har råd til at lade sig forbarme over de efterladte dyr. Donationerne til herberget er faldet til en brøkdel af, hvad folk plejede give, mens priserne på hundefoder er mangedoblet.
Inflationen har betydet, at en sæk hundefoder nu koster mere end fire måneders mindsteløn. La Negra siger, at hun gennem det sidste år har skaffet i alt ti sække foder. Derudover laver hun selv hundefoder. Hver dag må hun tænke over måder at skaffe ingredienser på.
– I vores by er der en fabrik, som laver pasta og mel, og vi har fået dem til at sælge resterne til os. Vi leder efter affaldsvarer på markederne, og ofte slås vi om dem med mennesker, som kommer for at spise affaldet. Jeg forsøger at give hundene tilstrækkeligt med næring, men det er rigtig rigtig svært, siger hun.
Diæten bestående af bouillon, halvrådne grøntsager og fabriksrester mætter hundene for en stund. På mange af dyrene ses ribbenene tydeligt gennem pelsen. Når der ikke er mad, overøser de frivillige hundene med kærlighed.
Håb og håbløshed
La Negra præsenterer den brun-hvide blandingshund José Gregorio. Hun siger, at han var tyk og smuk, da de fandt ham for fem år siden klemt inde mellem hundeherbergets væg og tag. Han blev til en af stedets mest kendte hunde. Blandt andet fordi, han elskede at gemme sig i gæsters biler.
Sidste år kom en familie for at adoptere en hund, og de faldt pladask for José Gregorio. La Negra sørgede over at skulle af med ham, men glædede sig på den anden side over at have fundet et rigtigt hjem til ham.
Det tog dog kun en enkelt dag, før Jose Gregorio flygtede fra sine nye ejere. En uge senere fandt La Negra ham ensom på en bakke.
– Så snart han så mig, spurtede han frem. Han hoppede op ad mig og græd, som om han sagde: ”Du kom for at hente mig.” Du kan ikke forestille dig, hvor lykkelig han var, da vi kom tilbage til herberget. Jeg bestemte mig for at lade ham blive. Vi er hans familie, og vi elsker ham, siger hun og fortsætter:
– Nogle dage føler jeg en håbløshed. Men for det meste, som nu, når jeg fortæller disse historier til dig, ved jeg, hvorfor jeg fortsætter med det her.
Ja, det må den godt. Agurker indeholder mestendels vand. Faktisk er 96% af agurken vand, men agurken er også rig på kalium samt C-vitamin. Og så er den fattig på kalorier. Vi kender alle den herlige, knasende fornemmelse ved at spise frisk agurk, og den holder mange hunde også af.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Den gamle danske hønsehund, en af Danmarks nationalracer, er kendt for sin alsidighed som både jagt- og familiehund. Men den er mere end det. Racen formår også at samle mennesker om en fælles passion, hvilket blev tydeligt ved DKK Kreds 4's nytårsskue i Brørup den 5. januar.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Karsten Hav Sørensen og Thor er et enestående team, der ikke kun har været med til at løse utallige sager, men også har sat standarden for, hvordan en hundefører og hans hund skal arbejde sammen. Deres samarbejde er et eksempel på det bedste, man kan forvente af politiets hundetjeneste, og det er derfor, Karsten og Thor er blevet udvalgt og indstillet til prisen som Årets Politihund af landets leder af hundeafdelingerne og Politihundetjenesten.
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
I næste nummer af HUNDEN kan du læse den rørende historie om tiårige Tiffanie, der overlevede mavedrejning og gennemgik en nøje planlagt genoptræning.
Hunde er trofaste - det samme er deres ejere, når det nye firbenede familiemedlem skal navngives. Derfor er der kun få nye navne at finde på hitlisten over Danmarks mest populære hundenavne i 2024: Det er menneskenavne på to stavelser, der hitter, viser ny opgørelse.
