Bjarke Kirkegaard Nielsen
Mange er nok allerede begyndt at længes efter bare et par af de varme dage, vi oplevede sidste sommer. Men der er også andet at tænke længselsfuldt tilbage på fra året 2018. En af de ting er det fantastiske VM for schæferhunde i Randers.
For godt nok havde moder sol trukket varmestrålerne til sig, da de mange schæferhunde indtog den kronjyske hovedstad. Alligevel blev det et mesterskab, som fik stor ros både nationalt og internationalt, og det er slet ikke glemt endnu. For bare seks dage siden uploadede amerikanske Jessica Vampola en video, hun har lavet fra Randers, og den har fået stor opmærksomhed blandt de amerikanske deltagere. Det forstår man godt, da videoen virkelig er godt lavet.
Længes du også tilbage til dagene i Randers, eller var du der måske slet ikke. Så bør du se denne flotte video.
God fornøjelse.