Udvidet mentalbeskrivelse – både i Jylland og på Sjælland

21-04-2021 13:31

Bjarke Kirkegaard Nielsen

En smuk hund er en fryd for øjet, men endnu vigtigere er det, at du deler hverdagen med en hund, der er velafbalanceret og velfungerende

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 


En mentalbeskrivelse viser, hvor din hunds mentale styrker og svagheder ligger - et redskab, du kan bruge ikke bare som opdrætter eller aktiv hundesportsudøver, men også som familiehundeejer, og nu giver Dansk Kennel Klub dig som hundeejer mulighed for at lade din hund gennemgå den såkaldt ”udvidede mentalbeskrivelse” – hhv. på Sjælland (Holbæk) og Jylland (Mariager).
En udvidet mentalbeskrivelse er – som navnet antyder – en lidt mere omfattende gennemgang og længere beskrivelse af hundens reaktioner: Hvor en ”almindelig mentalbeskrivelse” typisk varer ca. 30 min. pr. hund, løber den udvidede mentalbeskrivelse over ca. halvanden time pr. hund og inkluderer flere test-momenter end den ”den almindelige mentalbeskrivelse”, bl.a. med fokus på flokmentalitet, kampadfærd og trueadfærd.
Ved afslutning af udvidet mentalbeskrivelse vil en af mentalbeskriverne gennemgå hundens reaktioner på de enkelte momenter og svare på spørgsmål.
Den udvidede mentalbeskrivelse bruges bl.a. af specialklubberne til avlskåring af de racer, der har dette som avlskrav.

Deltagelse på disse to specifikke udvidede mentalbeskrivelser er for ALLE racer, der har fået udarbejdet en ønskeprofil, og det koster kr. 900 pr. hund at deltage.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Læs mere om den udvidede mentalbeskrivelse her:

Se her om din race har en ønskeprofil:

Tilmelding via hundeweb:
Holbæk den 2. maj
Mariager den 5. juni

Tilmeldingsfrist for begge arrangementer: 25. april.
 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout