To af Danmarks førende eksperter i hundevelfærd taler på Hundevelfærdskonferencen

31-08-2025 13:00

Karina Green Damsgaard

Når Hundevelfærdskonferencen løber af stablen på tirsdag d. 2/9, kan deltagerne se frem til et spændende oplæg fra dyrlæge og adfærdsekspert Iben Meyer og dyrlæge og lektor Helle Friis Proschowsky. Begge har gennem en årrække forsket, undervist og formidlet viden om hundes adfærd og velfærd, og sammen er de to blandt de mest markante stemmer i debatten om, hvordan vi bedst forstår og behandler vores hunde

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fra dominans til samarbejde

I deres oplæg vil Meyer og Proschowsky sætte fokus på, hvordan traditionelle råd om dominans og lederskab kan være både forældede og skadelige for hundens trivsel. I stedet peger de på, at hunde – langt fra at ville dominere – grundlæggende ønsker samarbejde med mennesker. Denne tilgang bygger på nyere forskning i hundens sociale liv og relation til mennesker, hvor tilknytning og tryghed spiller en afgørende rolle.

Copyright Hunden.dk
Iben Meyer Foto: Theodorcmphotos

Kendt fra artiklen Din hund ønsker at samarbejde – ikke at dominere

De to eksperter satte netop dette tema under lup i deres artikel i HUNDEN nr. 5, maj 2025: “Din hund ønsker at samarbejde – ikke at dominere”. Her argumenterede de for, at mange af de råd, hundeejere igennem årtier har fået – såsom at spise før hunden, nægte den at ligge i møblerne eller at holde den fast for at demonstrere magt – ikke blot er unødvendige, men i værste fald skadelige for relationen mellem hund og ejer.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I artiklen, som bygger videre på bogen Din kompetente hund (Gyldendal, 2025), viser de, hvordan vi i stedet kan skabe stærkere bånd til vores hunde gennem tillid, tryghed og respekt.

Copyright Hunden.dk
Helle Friis Proschowsky Foto: Line Hjorth Islington

En vigtig stemme i debatten

Med deres oplæg på konferencen fortsætter Iben Meyer og Helle Friis Proschowsky arbejdet med at skabe større forståelse for hundens behov og styrke dialogen om god hundevelfærd.

Læs mere om konferencen og det fulde program på DKK's hjemmeside.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout