Tine Luther
Det er ikke forbudt at dyrke sex med dyr i Danmark. Nogle mener ikke, at dyrene tager skade, men en gruppe dyrevenner er uenige og fastholder, at det er mishandling. Ifølge Dyreværnsloven skal dyr behandles "forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe”. Kun hvis man under de seksuelle aktiviteter ikke lever op til dette krav, bliver man straffet. Den 1. september kl. 13.00 arrangeres der en demonstration imod zoofili. Målet er, at sex med dyr skal ulovliggøres, så de, der gør det, kan straffes. Ruten Ruten går fra Polititorvet til Christiansborg Slotsplads via Hambrosgade - Rysenssteensgade - Vestervoldgade - Ny kongensgade - Tøjhusgade - Rigsdagsgården. Interesserede mødes ca. ½ time før. Folk er velkomne til at lave bannere, plakater mv. Der er allerede tilmeldt over 1100 til demonstrationen via Facebook (se link under billedet til højre).