Bjarke Kirkegaard Nielsen
Er du til gravhunde, så bliver der helt sikkert noget for dig i Silkeborg på lørdag.
Her afholdes der nemlig endnu engang hundeudstilling for den lille race i Silkeborg. Udstillingen er for alle 9 varianter af gravhunden. Selvom de alle er gravhunde, er der alligevel stor variation i udseendet. Gravhundene findes i nemlig i tre hårlagsvarianter ruhår, korthår og langhår, og alle tre hårlagsvarianter findes igen i tre størrelser: standard, miniature og dværg. Altså i alt ni varianter.
Gravhunden er både familiehund, jagthund og udstillingshund, så skulle du være på udkig efter om gravhunden er noget for dig, så kig endelig forbi
Bedømmelserne starter kl. 9.30 og varer indtil kl. ca 15.30 hvorefter de bedste af alle gravhundene skal dyste i store ring. Her kåres blandt andet en Jysk Vinder, som er den bedste af hver variant. Derudover kåres den bedste af alle som bliver Best In Show. En konkurrence på tværs af alle 9 varianter.
Der gives i løbet af dagen ca 200 bedømmelser, så der bliver noget at se på.
Der er to svenske dommere og en engelsk dommer i år, og de dømmer alle to gange på dagen.
Indtil videre lover DMI godt vejr på dagen, og der er helt sikkert nogle hunde, der gerne vil klappes med.