Årets koldeste måneder er over os, og motivationen til at bevæge sig ud i den friske luft kan være svær at søge frem. Som hundeejer er du dog nødt til at komme afsted på gåture, så hunden kan blive stimuleret og få brugt en masse energi.
- Også om vinteren har hunden behov for fysisk aktivitet for at føle sig godt tilpas og mindske chancen for overvægt. Mange har desværre tendens til at lufte hunden mindre i vinterhalvåret, men langt de fleste racer har behov for omkring to timers aktivitet om dagen, hvor en frisk gåtur er en rigtig god idé, lyder det fra Sanne Ross, der er chefdyrlæge ved AniCura Dyrehospitaler.
Ifølge Sanne Ross er der imidlertid flere ting, hundeejere bør være opmærksomme på om vinteren, så hundene ikke kommer galt afsted i de kølige måneder.
Vær opmærksom ved lave temperaturer
Vores firbenede venner kan også fryse, og særligt for de mindste racer kan vinterkulden være hård. Ved lave temperaturer er der risiko for kuldeskader hos hunde, og det er normalt hundens ører, poter, haletip og snude, der rammes først. Mens nogle racer er fremavlet til at udholde de lave temperaturer, eksempelvis slædehunde, er andre racer samt unge, ældre og små hunde nødt til at få hjælp til at klare kulden.
- Det er individuelt fra hund til hund, hvor lave temperaturer den enkelte kan klare. Der er større risiko for kuldeskader, hvis hunden ikke bevæger sig nok udendørs og dermed vænner sig til kulden. Derfor er det vigtigt at holde blodcirkulationen i gang og aktivere hunden mest muligt. Derudover kan et stykke tøj eller et dækken gøre underværker for hunden om vinteren – særligt for de mindre eller tyndpelsede racer, siger Sanne Ross.
I værste fald kan en kombination af kulde, vind og fugt over en periode få hundens små blodkar til at trække sig sammen, og vævet kan fryse til, så der dannes iskrystaller, hvilket kan ødelægge cellernes struktur og føre til vævsdød. Ud over lokale kuldeskader kan hunden også rammes af generel nedkøling, og det er altid en god idé at opsøge dyrlæge, hvis hunden pludselig ændrer adfærd i kulden.
Vejsalt kan give smerter i poterne
Vejsalt er effektivt mod is- og sneglatte veje, men for hundepoter kan salt være årsag til smerter og skader. Det er derfor en god idé at smøre poterne med beskyttende voks eller potesalve for at forhindre, at sne og salt sætter sig fast i poterne. Når du kommer hjem fra gåturen, kan du med fordel skylle hundens poter med lunkent vand og tørre forsigtigt efter med et håndklæde. Vejsalt kan også give hudproblemer på mave og brystkasse for de lave hunde, og det er ifølge Sanne Ross derfor vigtigt at holde øje med hundens hud i de udsatte områder.
Sneen er væk i store dele af landet, men de gode minder lever videre hos de mange brugere på hunden.dk. Vi har samlet halvtreds fantastiske billeder, der viser, hvordan vinteren forener os alle i ren og skær hundeglæde.
Når dagene er korte, kræver gåturene ekstra omtanke. Med synlighed, gode rutiner og forståelse for hundens sanser kan turene i mørket blive både trygge og behagelige.
Skal du rejse til de varme lande her til vinter? Måske har du og dit kæledyr brug for en rabiesvaccine
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.