Bjarke Kirkegaard Nielsen
Dessy var en sød, lille drever-tæve. Hun boede i en landsby, der hedder Klavsvik i Småland i Sverige. Hun var en usædvanlig lille hund, for hun havde en altovervejende interesse her i livet, og det var at lytte til kendingsmelodien fra den lokale radiostation.
Hver morgen klokken 6.00 gik hunden ind i dagligstuen, hvor radioapparatet stod, og når Radio Kronobergs signaturmelodi strømmede ud fra apparatet, strakte hun hals og hylede med på melodien. Dette gentog sig hver dag klokken 12.00 og klokken 17.00.
Men intet varer evigt! Dessys begejstring for melodien blev ikke delt af befolkningen på de kanter. De skrev i stedet et brev til Radio Kronoberg og truede med at brænde stationen ned til grunden, med mindre der blev skiftet kendingsmelodi.
Der var også tale om en utålelig melodi. Den blev spillet af skrattende trompeter, som ville have vækket en død.
Folkene på Radio Kronoberg besluttede at ændre melodien. De skiftede den ikke ud, men lod de larmende trompeter afløse af melodiøse strengeinstrumenter, og straks fik man en smuk, behagelig melodi.
Alle var nu tilfredse. Bortset fra lille Dessy. Hun blev skuffet hver gang, hun kom til radioen. Hun blev stedse mere deprimeret og urolig, og til slut besluttede familien at tage hende med til dyrlægen, som imidlertid ikke kunne konstatere nogle sygdomstegn på Dessy.
Kort efter fik man på Radio Kronoberg rede på, hvordan det forholdt sig med Dessy. I ekspresfart blev der fremskaffet et kassettebånd med den gamle kendingsmelodi, samt et stort kødben som blev givet til Dessy.
Men for sent. Depressionen havde varet for længe, og lille Dessy sygnede hen af sorg.
Nogle aviser tog historien op, og nu sørger masser af mennesker i Sverige over den lille hunds bitre lod. Hunden der savnede sin musik så meget, at den ikke brød sig om at leve foruden.
Vi har forsøgt at finde pågældende kendingsmelodi, og vi er nået frem til, at det godt kunne være nedenstående. God fornøjelse med lytningen
