Dessy var en sød, lille drever-tæve. Hun boede i en landsby, der hedder Klavsvik i Småland i Sverige. Hun var en usædvanlig lille hund, for hun havde en altovervejende interesse her i livet, og det var at lytte til kendingsmelodien fra den lokale radiostation.
Hver morgen klokken 6.00 gik hunden ind i dagligstuen, hvor radioapparatet stod, og når Radio Kronobergs signaturmelodi strømmede ud fra apparatet, strakte hun hals og hylede med på melodien. Dette gentog sig hver dag klokken 12.00 og klokken 17.00.
Men intet varer evigt! Dessys begejstring for melodien blev ikke delt af befolkningen på de kanter. De skrev i stedet et brev til Radio Kronoberg og truede med at brænde stationen ned til grunden, med mindre der blev skiftet kendingsmelodi.
Der var også tale om en utålelig melodi. Den blev spillet af skrattende trompeter, som ville have vækket en død.
Folkene på Radio Kronoberg besluttede at ændre melodien. De skiftede den ikke ud, men lod de larmende trompeter afløse af melodiøse strengeinstrumenter, og straks fik man en smuk, behagelig melodi.
Alle var nu tilfredse. Bortset fra lille Dessy. Hun blev skuffet hver gang, hun kom til radioen. Hun blev stedse mere deprimeret og urolig, og til slut besluttede familien at tage hende med til dyrlægen, som imidlertid ikke kunne konstatere nogle sygdomstegn på Dessy.
Kort efter fik man på Radio Kronoberg rede på, hvordan det forholdt sig med Dessy. I ekspresfart blev der fremskaffet et kassettebånd med den gamle kendingsmelodi, samt et stort kødben som blev givet til Dessy.
Men for sent. Depressionen havde varet for længe, og lille Dessy sygnede hen af sorg.
Nogle aviser tog historien op, og nu sørger masser af mennesker i Sverige over den lille hunds bitre lod. Hunden der savnede sin musik så meget, at den ikke brød sig om at leve foruden.
Vi har forsøgt at finde pågældende kendingsmelodi, og vi er nået frem til, at det godt kunne være nedenstående. God fornøjelse med lytningen
Vi har været i arkivet med de sort/hvide fotos. Der har vi fundet tre billeder, som vi har lavet til en lille gætteleg
I 1986 kom agility til Danmark. Det kan man læse i decemberudgaven af HUNDEN fra 1986. Du får artiklen her
I tog så godt imod vores lille tur rundt i nostalgien i sommerferien, at vi har valgt at fortsætte med det. Her får I et indlæg fra november 1971, som stadig er aktuelt
Fødevareminister Jacob Jensen viser vejen med ”den danske model for sund hundeavl”. – Vi skal have bedre dyrevelfærd for hunde, og det får vi bl.a. ved at fokusere på at vælge at bruge de sundeste avlsdyr samt at give avlstæven gode betingelser. Det skal gælde for alle hunde, der opdrættes i Danmark og ikke kun i den organiserede del af hundeopdrættet, lyder det resolut fra Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.
Borzoien Nina tog alle på sengen, da hun sprang fra en 22. plads og opnåede titlen som viceverdensmester i lure coursing
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
En grøn græsplæne, rullende hjul og logrende haler dannede rammen om en særlig dag for både nybegyndere og rutinerede hundeførere, da berner sennenhunde fik lov at vise, hvad de er skabt til: vognkørsel
Kan en hund egentlig være sur på sin ejer i længere tid og hævne sig over en manglende gåtur eller for få godbidder. Nej, mener amerikaner. Hvad tror du?
På Rold Gl. Kro føler både to og firbenede sig hjemme fra første sekund. Her fandt ægteparret Mikael og Jytte et sted, hvor deres pudler Wito og Luca ikke bare måtte være med, men blev mødt med ægte gæstfrihed.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Dansk Kennel Klub gør etiske anbefalinger til regler for at styrke ansvarlig hundeavl.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Et af mine største dilemmaer som hundeejer på snart 13. år er at få livet som solo-hundemor til Nemo til at gå op med min passion for at rejse og komme på eventyr. Gennem årene har jeg været heldig både at kunne tage ham med og at have søde og dygtige hundepassere, men efterhånden som Nemo er blevet ældre, mærker jeg også, at han helst vil være hos mig, eller dem han kender bedst, og det gør overvejelserne om at tage af sted endnu større.
