Bjarke Kirkegaard Nielsen
23. juni 1998. Den dato står klokkeklart i mange norske fodboldhjerter. Her formåede det norske landshold nemlig at gøre det, som Danmark ikke kunne 10 dage senere. De besejrede de brasilianske verdensstjerner ved VM i Frankrig.
På sidelinjen stod landstræner Egil Drillo Olsen, der med sin store succes for det norske landshold efterfølgende vadede i tilbud fra storklubber rundt omkring i Europa.
En af klubberne var den skotske gigant Celtic, som den norske træner havde lange forhandlinger med. Det kan man læse i bogen Mine Kampe, som udkom i fredags.
Faktisk var forhandlingerne med den skotske klub, at konen var rejst til Skotland for at kigge på hus, og der lå et kontraktudspil på fem år med en årsløn på fire millioner kroner foran den norske træner.
Men inden det norske ægtepar havde øvet sig i at tale engelsk med skotsk accent, nægtede de pludselig at rejse derover., og det var der en ganske god grund til.
Det viste sig nemlig, at familiens hund kunne se frem til at skulle i karantæne i seks måneder, hvis de flyttede til landet med det flotte højlandskvæg og den velsmagende whisky.
Det ville Drillos kone ikke være med til, og derfor blev kontrakten ikke til noget.
Derfor blev den norske træners millioneventyr ikke til noget, men det fortryder han ikke i dag.
– Jeg har aldrig fortrudt den beslutning. Det var det rigtige at gøre. Havde jeg accepteret kontrakten havde jeg haft lidt flere penge nu, men hvad skulle jeg dog bruge dem til, siger han til Dagbladet.
Har du nogensinde sagt nej til noget på grund af din hund?
