Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
De fleste hundeejere kender situationen. Man går en tur med sin hund, måske i skoven, på en sti eller i et grønt område, og pludselig kommer en løs hund løbende. Ofte følger der en stemme på afstand: “Bare rolig, den gør ikke noget.”
Men for den, der står med en hund i snor, et barn ved hånden, en usikker hund, en gammel hund, en hund under træning eller måske bare et menneske, der ikke bryder sig om hunde, er det ikke nødvendigvis beroligende. For selv den venligste hund kan skabe utryghed, hvis den kommer for tæt på uden aftale.
Det handler ikke om, at hunde aldrig må løbe frit, eller at alle løse hunde er et problem. Det handler om hensyn. En løs hund kræver, at ejeren har fuld kontrol, og at andre ikke bliver påtvunget kontakt, de ikke har bedt om.
Reglerne er ikke kun til pynt
I Danmark er der regler for, hvor hunde må færdes uden snor. I byer og områder med bymæssig bebyggelse må hunde på gader, veje, stier og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, ikke færdes uden enten at være i bånd eller være i følge med en person, der har fuldt herredømme over dem. Hvis hunden føres i bånd, skal båndet være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren.
I naturen gælder der også klare rammer. Naturstyrelsen oplyser, at hunde som udgangspunkt skal være i snor langt de fleste steder i naturen, og at reglerne gælder alle hunde uanset størrelse, race, alder og temperament. Naturstyrelsen peger også på, at hunde må løbe frit i hundeskove, men kun hvis ejeren har fuldt herredømme over hunden.
Fuldt herredømme betyder ikke bare, at hunden plejer at komme, når der ikke sker noget spændende. Det betyder, at føreren kan standse hunden i situationer, hvor den for eksempel reagerer på andre dyr eller mennesker. Naturstyrelsen beskriver netop fuldt herredømme som evnen til at kunne standse hunden, hvis den eksempelvis angriber andre dyr eller mennesker.
Den anden hund kan have en grund
Når en hundeejer beder om afstand, er det sjældent for at være besværlig. Der kan være mange grunde. Hunden kan være syg, gammel, nyopereret, reaktiv, bange, i løbetid, under træning eller bare have brug for ro.
Nogle hunde har haft dårlige oplevelser med løse hunde. Andre bliver utrygge, når de ikke kan komme væk, fordi de selv er i snor. Det kan skabe en skæv situation, hvor den ene hund har fuld bevægelsesfrihed, mens den anden er begrænset af linen og sin ejer.
Derfor er det ikke nok at vide, at ens egen hund er venlig. Man ved ikke, hvad den anden hund kan rumme. Man ved heller ikke, om mennesket i den anden ende af snoren er tryg ved situationen.
Hunde behøver ikke hilse på alle
Mange konflikter opstår, fordi vi mennesker tænker, at hunde naturligvis gerne vil hilse på hinanden. Men hunde har ikke nødvendigvis behov for at møde alle hunde på deres vej. For nogle hunde er det ligefrem stressende, hvis fremmede hunde hele tiden kommer tæt på.
En god hundeejer er ikke den, der lader hunden hilse mest muligt. Det er den, der kan læse situationen, kalde hunden til sig og give andre plads.
Hvis man gerne vil lade sin hund hilse, er den enkle regel at spørge først. Et “må de hilse?” giver den anden hundeejer mulighed for at sige ja eller nej. Og et nej bør altid accepteres uden diskussion.
Hundeskoven er heller ikke uden hensyn
Hundeskove giver hunde mulighed for at løbe frit, og det kan være en stor glæde for mange hunde og ejere. Men hundeskoven er ikke et lovløst område. Også her kræver det kontrol, opmærksomhed og respekt for andre.
Naturstyrelsen skriver, at hunde må løbe frit i hundeskove under forudsætning af, at ejeren har fuldt herredømme over hunden. Det betyder, at hunden ikke må løbe ukontrolleret hen til andre, presse andre hunde, jagte dem eller skabe utryghed.
Det er også værd at huske, at hundeskove bruges af mange forskellige slags hunde. Der kan være hvalpe, ældre hunde, små hunde, store hunde, usikre hunde og hunde, der bare gerne vil gå en rolig tur. At hunden må være løs, betyder ikke, at den må være anmassende.
Hensyn gør hundelivet lettere for alle
De fleste problemer kan undgås med ganske få vaner. Kald hunden ind, når du ser andre komme. Sæt snor på, hvis du er i tvivl. Spørg før hundene hilser. Accepter et nej. Hold afstand til hunde i snor, børn, cyklister, løbere, ryttere og andre dyr.
Det er ikke et nederlag at sætte snor på sin hund. Det er ofte et tegn på ansvar. Snoren kan være med til at give ro, forebygge konflikter og sikre, at alle kan færdes trygt.
For hunden selv kan tydelige rammer også være en fordel. En hund, der får lov at løbe hen til alt og alle, kan hurtigt komme i situationer, den ikke selv kan håndtere. En hund, der lærer at passere andre roligt, får derimod en vigtig færdighed med sig.
Frihed kræver ansvar
Der findes mange hunde, der kan gå løse på en rolig og hensynsfuld måde de steder, hvor det er tilladt. Men frihed kræver ansvar. Jo mere frihed hunden får, desto større krav stiller det til ejerens opmærksomhed, indkald og situationsfornemmelse.
Når løse hunde skaber usikkerhed, handler det sjældent kun om selve hunden. Det handler om oplevelsen af ikke at blive taget hensyn til. Om at få sin grænse overskredet. Om at stå med en hund, der måske bliver presset, mens ejeren af den løse hund afviser problemet.
Hundeverdenen bliver langt rarere, når vi giver hinanden plads. Der skal være rum til den unge hund under træning, den gamle hund med ømme led, den reaktive hund, den glade hund, den rolige familiehund og den ejer, der bare gerne vil gå en tryg tur.
En god gåtur handler ikke kun om, hvad ens egen hund kan klare.
Den handler også om, hvad man tager hensyn til på vejen.
