Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Sensommeren forandrer landskabet.
Kornet forsvinder fra markerne, halmballerne dukker op, og steder, der få uger tidligere var dækket af høje afgrøder, bliver pludselig åbne og overskuelige. For en hundeejer kan en nyhøstet mark næsten ligne en oplagt genvej eller et fristende sted til en ekstra tur.
Men en høstet mark bliver ikke offentlig, bare fordi afgrøden er væk.
Naturstyrelsen skriver helt kort, at man ikke må krydse en mark uden ejerens tilladelse. Det gælder også efter høsten.
Stubmarken er stadig landmandens
En stubmark er dyrket landbrugsjord, også selv om årets afgrøde allerede er høstet.
Det betyder, at den almindelige adgang til naturen ikke giver ret til at gå ud over selve marken. Har man fået tilladelse af ejeren, er situationen selvfølgelig en anden, men ellers går turen udenom.
Det kan være værd at huske netop på denne tid af året, fordi grænsen visuelt bliver mindre tydelig. En mark uden afgrøder kan nemt komme til at ligne et åbent naturområde, men adgangsreglerne ændrer sig ikke af den grund.
Markvejen kan være en anden sag
Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal vende om, hver gang ruten når landbrugsjord.
På veje og stier i det åbne land er færdsel til fods som udgangspunkt tilladt. Det gælder også mange markveje. Ejeren kan dog i bestemte situationer begrænse adgangen, blandt andet hvis færdsel er til væsentlig gene for produktionen, privatlivets fred eller dyre- og plantelivet. Adgangen kan også begrænses, hvor intensivt landbrugsarbejde gør færdsel farlig.
Så der er en vigtig forskel på at følge markvejen og at dreje ud over den høstede mark.
På private enkeltmandsejede veje og stier i det åbne land skal hunden desuden føres i snor.
Det åbne landskab frister
For hunden kan en høstmark være fuld af spændende dufte. Mus, harer, råvildt og fugle kan have opholdt sig i og omkring marken, og efter høsten bliver sporene pludselig lettere tilgængelige.
På naturområder, hvor offentligheden har adgang, gælder som udgangspunkt krav om snor blandt andet af hensyn til dyrelivet. Naturstyrelsen peger på, at hunde kan stresse vilde dyr, også selv om hunden ikke fanger eller fysisk kommer i kontakt med dem.
På turen gennem landbrugslandet er linen derfor ikke kun praktisk. Den gør det også lettere at holde hunden på den vej eller sti, man faktisk må bruge, selv når noget meget interessant bevæger sig ude på marken.
Spørg, hvis du gerne vil bruge marken
Der findes selvfølgelig masser af steder, hvor landmænd og lodsejere gerne giver lov til, at lokale hundeejere går bestemte steder.
Hvis man bor tæt ved marker, man gerne vil bruge, kan den enkleste løsning derfor være at spørge ejeren. Et ja fra lodsejeren ændrer situationen helt, og ejeren kan samtidig fortælle, hvor færdsel passer bedst i forhold til afgrøder, dyr og det arbejde, der foregår på jorden.
Indtil da er den enkle tommelfingerregel: Markvejen kan være en del af gåturen. Selve marken er det ikke automatisk, heller ikke når høsten er i hus.
