Privatfoto

At skrive sit speciale er en stor ting for de fleste kandidatstuderende. Jeg havde i hvert fald set frem til det det meste af min studietid, selvom jeg også følte mig nervøs over at skulle begrave mig i et emne så længe. Det første store spørgsmål var så: hvad skulle emnet være? Jeg havde fundet den perfekte specialemakker, og vi vidste, at vi ville skrive om hunde og adfærd, men der var så mange spændende ting, vi kunne tage fat på. Adfærdsområdet er enormt, og der er utrolig mange ting, som vi ikke ved om den art, som vi ellers betegner som vores bedste ven. Emnet endte dog med at dumpe ned til os, da vi blev ansat som studentermedhjælpere på et projekt om tidligere gadehunde, og hvordan de klarer sig i Danmark. Vi kunne ikke slippe interessen for gadehundene igen, og ret hurtigt valgte vi, at vi i vores speciale ville undersøge tilpasningsevnen hos disse hunde.

To emner blev undersøgt
Specialet blev todelt. Vi lavedebåde et spørgeskema, hvor vi undersøgte forskelle i omfanget af adfærdsproblemer for tidligere gadehunde og hunde, som var opvokset i Danmark, og et adfærdsstudie, hvor vi undersøgte tilknytningen fra hund til ejer og ingen sammenlignede de to grupper. 

Spørgeskema
I spørgeskemaet fik vi svar fra 3123 danske hundeejere, hvoraf 22,7% ejede en tidligere gadehund. Vi havde stillet 47 spørgsmål om forskellige typer af problematisk adfærd, og på 16 af spørgsmålene fandt vi det, man kalder en signifikant forskel. At en forskel er signifikant betyder, at den forskel, man har fundet imellem to grupper, er så stor, at den ikke bare skyldes den normale variation, der altid er til stede. Herefter kiggede vi på, om det var de danske hunde eller de tidligere gadehunde, som oftere udviste den givne adfærd. Her fandt vi, at 13 af adfærdsproblemerne oftere var til stede i gruppen af tidligere gadehunde, mens 3 af dem sås oftere hos de danske hunde. 

Hos gadehundene var der især angivet problemer med frygt. De blev oftere set som frygtsomme overfor mænd, kvinder og børn, hvor frygten overfor mænd dog var størst. Eksempelvis fandt vi, at under halvdelen af tidligere gadehunde aldrig udviste frygteoverfor mænd. De tidligere gadehunde blev også rapporteret til at være mere frygtsomme overfor lyde, fremmede hunde og nye eller ukendte objekter.

Vi fandt også en forskel på aggression, hvor de tidligere gadehunde oftere blev angivet til at være aggressive overfor mænd og kvinder. Da vi kiggede på fordelingen, fandt vi dog, at aggression ikke så ud til at være et stort problem i nogle af grupperne af hunde, da størstedelen af ejerne rapporterede, at deres hunde aldrig udviste aggressiv adfærd i de givne situationer. 

Der var også en forskel på stress, hvor de tidligere gadehunde oftere blev rapporteret som stressede, når de var ved dyrlægen, i mødet med fremmede mennesker og på gåture. 

Læs også: Læsetid: en session med skolehunden James

For at undersøge omfanget af alene-hjemme-problemer, havde vi stillet spørgsmål omkring problematisk adfærd, der kan indikere problemer med at være alene. De tidligere gadehunde blev angivet til oftere at udvise to af disse, som var at stjæle og at være destruktive, når de var alene hjemme. Vi mente dog ikke, at vi havde data til at kunne konkludere, at tidligere gadehunde derfor har sværere ved at være alene. Det skyldes især, at begge adfærdstyper kan være indlært adfærd, som hundene har brugt til at overleve på gaden, eller det kan skyldes kedsomhed eller manglende aktivering af hundene.

Privatfoto

De danske hunde udviste oftere den tvangslignende adfærd at jagte deres egen hale. Det kan være et tegn på mistrivsel, men det kan også være en indlært adfærd, som hundene har lært, giver opmærksomhed. De danske hunde vokaliserede også oftere for at få opmærksomhed og fulgte i højere grad efter deres ejer. Begge typer af adfærd kan være problematiske og irriterende for ejeren, men samtidig kan de også være tegn på, at hunden er knyttet til sin ejer. 

Vi endte med at konkludere, at tidligere gadehunde har tendens til flere adfærdsproblemer end danske hunde, men at en stor del af problemerne måske kan ledes tilbage til deres frygt for mennesker. Nogle steder lever hundene under forhold, der ikke er ideelle, og de bliver langt fra altid behandlet godt. Igennem kontakt med forskellige gadehundeorganisationer har vi hørt historier om hunde, der er blevet slået, sparket og skudt efter. Frygten giver derfor i flere tilfælde mening. Tvinges hunden af den ene eller anden grund til at skulle forholde sig til det, som den er frygtsom overfor, så kan den udtrykke sig ved aggression eller stress i situationen. 

Adfærdsstudie
Vi foretog også et adfærdsstudie, hvor vi undersøgte tilknytningen fra hund til ejer. Vi brugte en metode, der hedder the Strange Situation Test, og jeg planlægger at gå mere i detaljer med den i et senere blogindlæg. Kort fortalt brugte vi den til at undersøge hundenes adfærd i forskellige situationer, hvor hunden blev placeret i en situation, der ”var fremmede for den”. Hele adfærdsstudiet foregik i det samme lokale, hvor hunden hele tiden opholdt sig. Her var den enten sammen med sin ejer, sammen med en fremmede person, sammen med både ejer og en fremmede person eller alene. Vi havde udvalgt 14 typer af adfærd, som vi brugte til at vurdere, om hundene havde en sikker eller en usikker tilknytning til deres ejere. Hunde, som er sikkert knyttede til deres ejere, er i stand til at bruge deres ejer som en sikker base, så de bl.a. tør at lege, at undersøge det miljø, de befinder sig og at slappe af.

Læs også: Blog: De vigtige pauser

Privatfoto

Vi havde 13 tidligere gadehunde og 13 hunde opvokset i Danmark med i testen, og vi fandt ikke nogen forskel imellem de to grupper i om de var i stand til at danne en sikker tilknytning til deres ejer, idet at 77% af hundene i begge grupper blev vurderet til at have en sikker tilknytning. Der var dog få forskelle imellem de to grupper. Tidligere gadehunde havde mere kontakt til deres ejer igennem studiet, mens de danske hunde legede mere, både individuel leg, leg med ejer og leg med den fremmede person. Leg kan dog være en indlært adfærd, som de tidligere gadehunde ikke har haft mulighed for at udvikle, og det kan derfor være svært at vurdere om forskellen siger noget om tilknytningen. Den endelige konklusion blev, at tidligere gadehunde har bevaret deres evne til at knytte sig til deres ejere, selvom gruppen af hunde, vi baserede vores undersøgelse på, var lille. Vi var desværre nødt til at stoppe vores adfærdsstudie før tid pga. Covid-19. 

Den endelige konklusion på vores speciale blev, at tidligere gadehunde oftere havde tendens til problematisk adfærd, end hunde der er opvokset i Danmark. Dog var forskellen imellem de to grupper ikke så stor, som vi havde forventet inden projektets start. De tidligere gadehunde havde bevaret deres evne til at danne tilknytning til en ejer, og vi kunne derfor ikke konkludere, at den øgede forekomst af adfærdsproblemer, vi så hos gadehundene, skyldtes en usikker ejertilknytning. 

Dette er blot en kort sammenfatning af et projekt, der endte med at fylde 57 sider. Jeg har derfor været nødt til at udelade flere nuancer og overvejelser, men jeg håber, at kunne uddybe elementer af projektet i senere blogindlæg.

Læs også: Når en drøm ændres