Janni Ree kastede stjerneglans over Fredericia

10-02-2019 15:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Den kendte realitydeltager og tidligere oddsetpige Janni Ree udstillede sin nye mops, Cobra, på udstillingen i Fredericia søndag

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På en hundeudstilling er alle hunde stjerner. Det fornemmer man allerede, når man første gang træder ind ad døren, og bliver ramt dybt i hjertet af den ene søde hund efter den anden.

Søndag i Fredericia var stjernehundene suppleret af en menneskekendis.

Janni Ree var på besøg med sin otte måneder gamle mops, Cobra. Hunden, som er opkaldt efter Carsten Rees bil, har hun haft siden, han var 13 uger.

– Nu er begge de to gamle hunde gået bort, så Cobra er min nye hund, fortæller hun.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndag var det tredje gang, Cobra skulle i ringen, og begge de to første gange er han endt blandt de bedste. Alligevel var Janni Ree ikke alt for optimistisk, inden Cobra skulle i ringen.

–For det første er hans søster i løbetid, så han er helt kulret, og vi bliver nødt til at holde ham væk fra hende. Derudover har han dårlig mave, så jeg må indrømme, at jeg er lidt nervøs, erkendte hun.

Mens Cobra var i ringen med en anden handler, stod Janni og følte nervøst med fra sidelinjen. Her kunne hun se sin hund blive bedømt som særdeles lovende. En sejr blev det dog ikke til.

– Jeg er meget tilfreds med, at han fik særdeles lovende. Så var det bare ærgerligt, der var en, der var bedre end ham, lød det efterfølgende fra en glad Janni Ree.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout