Bjarke Kirkegaard Nielsen
Mens solen langsomt brød gennem det lette skydække over Dyrskuepladsen i Roskilde trak helt andre og meget mørkere skyer ind over pladsen, som i denne weekend lægger græstæppe til årets anden internationale hundeudstilling.
Ved ring 35 faldt en hund om med hjertestop og efter en halv times flot udført hjertemassage gav dyrlæger og frivillige op. Den flotte hund var afgået ved døden.
Trods den alt for triste udgang viste episoden, at hundefolk bakker op om hinanden. Der var knus og kram til den ulykkelige ejer og flere frivillige brugte alle deres kræfter på at genoplive hunden.
Vi vælger ikke at nævne noget om race eller lignende af respekt for den ejer, der netop har mistet sin elskede hund.