Mange hundeejere har længe antaget, at hunde spiser græs for at fremprovokere opkastning, når de har ondt i maven. Forskning fra UC Davis sår dog tvivl om dette. I et omfattende studie viste det sig, at under 10 % af hundene virkede syge, før de spiste græs, og kun omkring 22 % kastede op bagefter. Det antyder, at græsspisning måske sjældnere er en bevidst form for selvmedicinering, end vi før har troet.

En mulig biologisk arv
En af de mest debatterede teorier i dag handler om instinkter fra forfædrene. Forskere peger på, at vilde hundedyr som ulve kan have spist græs for at rense deres tarmsystem for parasitter. Det grove græs kan muligvis hjælpe med at føre eventuelle parasitter ud med afføringen. Selvom vores moderne familiehunde får ormekure, kan dette urgamle instinkt stadig ligge gemt et sted i deres DNA.

Jagten på fibre eller smag
Nogle gange kan forklaringen være mere ligetil, selvom vi ikke kan vide det med sikkerhed. Det er muligt, at hunden blot mangler fibre i sin kost og derfor søger mod haven. Derudover viser observationer, at mange hunde foretrækker det friske forårsgræs, hvilket kunne tyde på, at smagen og teksturen i sig selv er en belønning for dem.