Miljø- og fødevarerminister Esben Lunde Larsen støttede tilbage i februar måned en smiley-ordning fremsat af Dansk Folkeparti. Ordningen skulle fungere på sammen måde, som vi kender det fra fødevareindustrien, da den skulle blåstemple de erhvervsdrivende opdrættere. Men ordningen blev hurtigt kritiseret af DKK for ikke at medtage de mange opdrættere, som kun laver ganske få kuld hvalpe om året – de såkaldte stueopdræt.
DKK udsendte derfor i sidste måned en pressemeddelelse, som gør rede for, hvorfor DKK ikke ser smiley-ordningen som løsningen på problemet med hvalpefabrikker.
Læs DKK’s pressemeddelelse i sin fulde længde nedenunder.
______
Pressemeddelelse, 16. juni 2017
Hundespecialisterne overses i Fødevareministerens smileyordning
Veluddannede hundeopdrættere, der kun laver få hvalpekuld, bliver overset i miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens Smiley-ordning. Det mener Dansk Kennel Klub, som derfor har forelagt Fødevareministeren en alternativ løsning.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har igangsat en proces, der har til formål at løfte dyrevelfærden i danske hundekenneler og gøre det tryggere for forbrugerne at købe hund.
I Dansk Kennel Klub hilser vi alle tiltag, der er til gode for dyrevelfærden velkommen, og vi er meget tilfredse med det fokus, der i den seneste tid har været på hvalpekøb og hvalpe fra opdrættere med ordnede forhold.
Halvdelen vil drukne i Smileyordningen
”I Dansk Kennel Klub forudser vi dog, at den løsning, som Miljø- og Fødevareministeren har lagt op til – den såkaldte Smiley-ordning for hundeområdet – vil betyde, at godt halvdelen af de, der opdrætter hunde i Danmark, vil blive overset af forbrugerne,” udtaler Jørgen Hindse, der er formand for Dansk Kennel Klub.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside er der nemlig nu offentliggjort en liste over såkaldte erhvervsmæssige opdrættere, hundehandlere, hundeinternater og hundepensioner, en liste, som omfatter virksomheder, der driver såkaldt erhvervsmæssigt hundehold. Det er opdrættere, der producerer tre eller flere kuld hvalpe på tre eller flere tæver i løbet af et kalenderår. Som erhvervsmæssig opdrætter skal du indhente en tilladelse fra Fødevarestyrelsen til erhvervsmæssigt hundehold og vil derefter blive opført på Fødevarestyrelsens liste over ”Godkendte kenneler”.
Forbrugerne overser de små hundehold
Mindst halvdelen af de ca. 62.000 hunde, der årligt opdrættes i Danmark, kommer fra opdrættere, der ikke er omfattet af Fødevarestyrelsens krav til erhvervsmæssige opdrættere. Disse producerer måske et enkelt kuld i ny og næ eller maksimalt to kuld om året.
”Det betyder, at mere end 50 procent af de, der opdrætter hunde i Danmark, vil være usynlige for forbrugerne. Med denne liste blåstempler Fødevareministeren udelukkende kenneler, der producerer rigtig mange hvalpe, mens de virkelige hundespecialister – opdrættere, der har uddannet sig indenfor f.eks. reproduktion, genetik og hundeadfærd, og som lægger et stort stykke arbejde i at udvælge avlspartnere og efterfølgende socialisere hvalpene, så de er bedst muligt rustet til at fungere på egen pote som sunde og stabile voksne hunde – risikerer at blive overset af potentielle hvalpekøbere. Fordi disse har fået opfattelsen af, at det kun er fra de af Fødevarestyrelsen godkendte opdræt, man bør købe hundehvalpe. Og det er meget problematisk,” mener Jørgen Hindse.
Hundeholdets udfordringer
I efteråret 2016 afholdt DKK et seminar for de organisationer i Danmark, der fører tilsyn med hundeholdet. Sammen med Fødevarestyrelsen, Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse og repræsentanter fra Politiet identificerede vi de problematikker, der kan være forbundet danske hundehold, og vi fandt fælles fodslag til, hvordan disse kunne løses. Dyrenes Beskyttelse har efterfølgende (bl.a. på baggrund af seminarets løsningsforslag) fremlagt et udspil til at komme hundehandleri og vanrøgt til livs igennem et online register, hvor man som sælger opretter sig via sit NemID og tilføjer ID fra Dansk Hunderegister på hunden, som man ønsker at sælge.
De små opdrættere skal i spil
Dansk Kennel Klub foreslår Fødevarestyrelsen et supplement til Smileylisten for at tilgodese de opdrættere, der ikke er omfattet af de krav, som stilles til erhvervsmæssige hundehold.
”Vi har skelet til både Dyrenes Beskyttelses forslag om online salg med NemId og det, vi kalder ”den franske model”, baseret på den løsning, den franske stat benytter. Vi mener, at man ved alle online salg af hunde skal identificere sig med sit NemId eller tilsvarende – undtaget herfor skal være opdrættere under Dansk Kennel Klub, der opdrætter færre end fire kuld om året, fordi disse er i forvejen registreret og i øvrigt uddannet og kontrolleret af DKK. Desuden foreslår vi, at Fødevarestyrelsen opretter en alternativ liste, som man som ikke-erhvervsmæssig opdrætter kan tilmelde sig – eller alternativt tilføjer et link til opdrætterlisten på købhund.dk på Fødevarestyrelsens hjemmeside,” forklarer Jørgen Hindse.
De store opdrættere skal fortsat kontrolleres
Dansk Kennel Klub foreslår Fødevarestyrelsen, at kravet for at skulle registreres som erhvervsmæssig opdrætter samtidig hæver fra 3 til 4 kuld med den tilføjelse, at det skal handle om mindst 20 hvalpe. Med gennemførelsen af den regel vil man efter Dansk Kennel Klubs mening skabe en situation, hvor det er realistisk at kontrollere de store opdræt – en situation, man ikke har i dag.
Dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi har inden for de seneste uger haft en række dyrevelfærdssager vedrørende hunde, der har været udsat for det, der som minimum defineres som ”uforsvarlig behandling”.
Fem hunde er blevet beslaglagt, imens syv andre er blevet overdraget til Dyrenes Beskyttelse. Politikommissær opfordrer hvalpekøbere til at være opmærksomme.
Dyreværnet har stillet borgerforslaget, som de kalder Freyas Lov for at komme hvalpefabrikker og ulovlig import af hunde til livs. Men hvad står der egentlig i Freyas Lov
Hvordan har de hvalpe, der hentes til Danmark fra hvalpefabrikker i udlandet, det, inden de kommer her til landet. Det har Dyreværnet sat sig for at undersøge i en stærk dokumentarserie
Dyrenes Beskyttelse leder efter den tidligere ejer af fire hvalpe, der i juli blev fundet efterladt i en transportkasse på en landevej ved Brande i Midtjylland. Hvalpene, der både var døve og blinde, er formentlig resultatet af uansvarlig avl.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Sidsel Rycther Lauridsen og border collien Shadow blev verdensmestre i Heelwork to Music efter ti års dedikeret træning, tæt samarbejde og en præstation, der tryllebandt både dommere og publikum i Finland.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
En parasitisk orm fra Sydeuropa er for første gang blevet opdaget i huden på en dansk hund. Ormen trives i varme og fugtige omgivelser og kan nu være ved at etablere sig i Danmark.
I juni var mave-tarmlidelser den mest almindelige årsag til, at hundeejere kontaktede dyrlægen hos Agria. Men 62 % af disse hundeejere undgik dyre klinikbesøg og den dertilhørende stress for både hund at ejer, fordi de kunne nøjes med at søge dyrlægerådgivning i hjemmet via en digital dyrlægetjeneste.
Blommerne og mirabeller hænger tungt fra træernes grene og truer med at falde ned i hovedet på de forbipasserende. Er man så heldig at gå tur på en natursti, kan man oven i købet plukker dem og nyde dem med det samme. Og er hunden med, fristes man helt naturligt til også at give sin hund et par stykker af disse sødmefyldte og saftige frugter. Men er det nu en god ide?
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 19. august.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Vi siger ofte, at hunden er vores bedste ven, men er vi hundens bedste ven? Lever vi overhovedet op til den titel? Og hvordan kan vi optimere relationen mellem hunde og mennesker? Det er blot et par af de spørgsmål, forskergruppen "Mit liv med hund" igennem flere år har undersøgt.