Nordjyllands Politi slår alarm: Hundehold under kritisable forhold

30-01-2025 10:10, af Cecilie Friis Amstrup

Dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi har inden for de seneste uger haft en række dyrevelfærdssager vedrørende hunde, der har været udsat for det, der som minimum defineres som ”uforsvarlig behandling”.
Fem hunde er blevet beslaglagt, imens syv andre er blevet overdraget til Dyrenes Beskyttelse. Politikommissær opfordrer hvalpekøbere til at være opmærksomme.

Copyright Ridehesten.com
Dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi har inden for de seneste uger haft en række dyrevelfærdssager vedrørende hunde, der har været udsat for det, der som minimum defineres som ”uforsvarlig behandling”. Foto: Adobe

For små bure, korthårede hunde i udendørs løbegårde uden mulighed for at få varmen og mangel på de helt grundlæggende behov: mad, vand, et tørt og blødt leje samt motion.

Ovenstående er den korte opsummering på nogle af de forhold, der har gjort sig gældende i den seneste tids sager, som dyrevelfærdssektionen ved Nordjyllands Politi har været ude til, når det gælder hunde.

Hvalpefabrikker i tomgang
Leder af sektionen, politikommissær Henrik Jensen, fortæller at der i nogle tilfælde er tale om det, man populært kalder ’hvalpefabrikker’. 

– Det, vi ser i øjeblikket, er, at markedet har nået et mætningspunkt. Nogle af de her avlere prøver at lave nogle hurtige penge, men når det så ikke er muligt at afsætte hvalpene, kan de ende i små bure. Her har mange af dem boet under kritisable forhold. Opholdsstederne har ligeledes været snavsede og uhumske. Vi kom ind til hunde, som gik på gulve, der var dækket med afføring og urin. Det er simpelthen ikke rimeligt at holde hund i sådanne omgivelser, understreger Henrik Jensen. 

Politikommissæren fortæller videre: 
– De hvalpefabrikker, som vi møder, er hovedsagligt steder, hvor det er de små racer, som indgår. Herunder også de populære doodle-racer, som der har været massiv efterspørgsel på de seneste år.

Hvalpefabrikkernes eksistensgrundlag er i sagens natur de købere, som vælger at lukke øjnene for den manglende dyrevelfærd eller som lader sig narre:

– Selvom en del hvalpe strander hos de her avlere, så må vi jo konstatere, at der er et marked, hvor køberne i mange tilfælde er villige til handle med de pågældende sælgere – også selvom de kan se, at noget ikke er helt, som det skal være. Ofte hører vi, at de ønsker at ’redde’ hvalpen, men det, de gør, er i stedet at understøtte en hvalpefabrik, der ikke har det etiske kompas kalibreret. Så længe der er penge at hente og købere til hvalpene, så vil vi have rigtig svært ved at bekæmpe de her hvalpefabrikker.

Bøder og pålæg
Den seneste tids sager er alle begyndt med en anmeldelse til politiet, der så er taget på kontrol på stedet sammen med Fødevarestyrelsens embedsdyrlæger.

En del af sagerne medførte pålæg efter anbefaling af embedsdyrlægerne. Et af pålæggene blev ikke opfyldt, hvorfor der skete beslaglæggelse af seks hunde. Denne sag afventer nu en juridisk behandling. 

I alt har politiet beslaglagt fem hunde, mens syv andre hunde er blevet overdraget til Dyrenes Beskyttelse. 

– Vi har et rigtig godt samarbejde med alle dyreværnsorganisationer. I disse her sager var det Dyrenes Beskyttelse, som traf hurtige beslutninger og overtog hundene. Det bedste er jo, når det kan gå af frivillighedens vej, og i de konkrete sager har ejerne af de syv hunde indset, at de ikke længere kan håndtere eller magter at have hundene af forskellige årsager, forklarer Henrik Jensen. 

Han fortæller også, at dyrevelfærdssager som disse som regel ender i bøder:
– Som regel kan vi på anbefaling fra dyrlægen give et pålæg, som ejeren skal efterkomme. Ligeledes vil der i de her sager blive givet bøder. Der skal ofte flere gentagelser til, før vi kan få nogen frakendt retten til at have dyr. Vi er meget opmærksomme på at følge op på sagerne for at sikre os, at ejerne følger op på de pålæg, der er blevet givet.

Behov for specialiseret politi
Dyrenes Beskyttelse fortæller på deres hjemmeside, at internatet i Nordjylland har blandt andet taget imod tre hvalpe, som er blevet fundet i en kælder, hvor de boede i en kommode, der var blevet omdannet til et bur. Hvalpene var medtagede og tilbageholdne, da de ankom til internatet, men har godt i dag og er klar til adoption. Men hvis ikke politiet havde fundet dem, ville de muligvis stadig leve i kælderen. 

- Sagen understreger behovet for de specialiserede politifolk, der prioriterer at efterforske dyremishandling, hvalpefabrikker, ulovlig dyrehandel og komplicerede dyreværnssager, fortæller Yvonne Johansen, der er dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.  

I 2024 kunne Dyrenes Beskyttelses kilder i politiet berette, at regeringen ville nedlægge de regionale dyrevelfærdsenheder, men efter pres fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse valgte regeringen at trække besparelserne tilbage. Ifølge Yvonne Johansen er det et vigtigt skridt i den rigtige retning, men der er behov for yderligere sikring af disse enheder i politiet, når politiforligsaftalerne finder sted senere i år. 

- Det er vigtigt, at politikerne holder fast i dyrevelfærdsenhederne. Men hvis vi for alvor vil den organiserede kriminalitet til livs og beskytte dyrene, er det afgørende, at dyrepolitiet bliver styrket, siger hun.  

Har du mistanke om uforsvarlig behandling af dyr? 
Hvis du mistænker, at en hund – eller andre dyr – bliver behandlet uforsvarligt, så er det vigtigt, at du handler på det. 

Nordjyllands Politi anbefaler, at du eksempelvis kontakter følgende instanser: 

  • Dyrenes Vagtcentral: På telefon 1812. De kan give råd og vejledning og i nogle tilfælde også hjælpe med at få dyret tilset.
  • Politiet: På telefon 114. Politiet kan undersøge sagen og tage de nødvendige efterforskningsskridt.

Husk: Det er vigtigt at dokumentere dine mistanker, hvis det er muligt, for eksempel ved at tage billeder eller videooptagelser.

Er du hvalpekøber?
Politiet får mange henvendelser fra personer, som har indgået køb af hvalpe og efterfølgende har fortrudt. Både på grund af moralske skrupler, men også fordi de mener, at de ikke har fået det, de har betalt for. Nogle har købt hunde, som efterfølgende har vist sig at være syge med store dyrlægeregninger til følge. Enkelte hvalpe er aflivet efter anbefaling af dyrlæger, uden det er lykkedes at få erstatning. Mange er gået forgæves, når de har forsøgt at få sælgeren til at påtage sig et ansvar.  

Ved henvendelse til politiet oplever mange at blive skuffede, idet en handel mellem to private parter ikke er en sag, som politiet behandler. 

Politikommissær Henrik Jensen har en appel til kommende hvalpekøbere: 

– Mange gode råd er givet til hvalpekøbere i gennem tiden: Orienter dig på internettet og læs grundigt igennem, hvad de forskellige danske dyreorganisationer og hundeorganisationer skriver om gode råd til købere, inden du anskaffer sig ny hund eller hvalp. Og frem for alt: Vær skeptisk. Vi har eksempler på, at sælgerne kører hvalpene hen i et andet hjem, hvor de så vises frem under mere ordentlige forhold. 

 

Læs også

Lille hund fundet i Sæby

06-03-2024 11:26, af Anne Cecilie Sohl

Nordjyllands Politi efterlyser ejeren til en mindre hund med brun/rødlig pels. Hunden blev fundet løbende frit omkring i en skov i Sæby lørdag aften den 24. februar omkring kl. 21.00. 

Politihund skal ikke aflives

26-11-2022 09:57, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Det får ikke konsekvenser for den politihund, der mandag aften bed en kvinde, der var blevet væk. Tidligere har Nordjyllands Politi fortalt, at hunden i værste fald kunne risikere aflivning, men efter undersøgelser af handlingsforløbet bliver dette ikke tilfældet

Nordjyllands Politi: Hold hunden i snor

07-01-2022 13:50, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Torsdag blev en jagthund angrebet af en ulv vest for Svenstrup. Politiet opfordrer hundeluftere til at holde hunden i snor

Politianmeldt: Gipote vildleder forbrugere

30-04-2020 08:26, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Virksomheden Petimo, der står bag Gipote.dk er sammen med tre andre webbutikker politianmeldt af forbrugerombudsmanden for at vildlede om abonnementer

Hunden er (selvfølgelig) nummer 1

08-05-2018 08:51, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ny undersøgelse som Epinion har lavet for Dyrenes Beskyttelse viser, at hunden er danskernes foretrukne kæledyr

Redning? Dyrenes Beskyttelse går ind i Voice of Pets

04-08-2021 12:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Voice of Pets har længe været truet af lukning, men nu har Dyrenes Beskyttelse rakt en hjælpende hånd

Efterlyser schæferhvalps ejer

27-10-2020 15:20, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Østjyllands Politi leder efter ejerne af en schæferhvalp 

29 hunde indleveret til Dyrenes Beskyttelse

03-01-2023 08:30, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I alt 29 hunde er med få dages mellemrum indleveret til Dyrenes Beskyttelse i to store hundesager. Opgaven med dyrene var vokset de tidligere ejere over hovedet, og alle hundene er indleveret frivilligt til foreningen. Hundene befinder sig nu på Brande og Nordjyllands Internat

Dyrevelfærd er vigtigt i valget

06-05-2019 08:09, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Når Lars Løkke trykker på valgknappen, skal politikerne være klar med nogle gode forslag til dyrevelfærd, da det er et af de punkter, der betyder noget for vælgerne. Det skriver Dyrenes Beskyttelse

Undgå at støtte hvalpefabrikker

27-04-2018 15:00, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I onsdagens udgave af Kontant på DR1 så vi, hvordan hunde mistrives i såkaldte hvalpefabrikker og hos avlere, hvor opgaven var steget dem over hovedet. Kennelklubben har nogle råd til, hvordan man undgår at støtte en hvalpefabrik

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Søg gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen

Info|

Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Tegn på smerter hos hund

Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Er du klar til krise med hund?

Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder, vandet lukkes, eller du pludselig ikke kan få fat i hundefoder og medicin?

Hvad er det pinligste din hund har gjort?

De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

7 tegn på demens hos hunde

09-09-2021 12:06, af Astrid Holtet

Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund