Bjarke Kirkegaard Nielsen
Har du et talent for ord og navne, så er det måske lige dig, der kan komme op med det perfekte navn til en af disse hvalpe.
Det kan være du er ordsmed, numerolog, præst eller på anden måde har styr på, hvilke navne, der hitter lige nu. Det kan også være, at du ikke aner noget som helst om navne, men bare har en god ide til lige netop denne lille hvalp. Så skriv dit forslag i kommentarfeltet eller send en mail til bkn@wiegaarden.dk.
Der er nogle regler, der skal følges. Hunden skal hedde Hegnsager’s og derefter et tævenavn. Det er dette tævenavn, du kan være med til at bestemme.
Navnet skal også være seriøst. Derfor kan det ikke betale sig foreslå, at hunden skal hedde Hedeager’s Damptromle, da dette navn ikke vil blive taget i betragtning.
Det er den kommende ejer Cim Ulrick von Arenstorff, kennelejer Carsten Nissen og redaktør Bjarke Kirkegaard Nielsen, der i fællesskab finder vinderen af konkurrencen.
Der er ikke andre præmier end æren over at have valgt en fremmed hunds navn. Men det er da også ganske godt.
Vindernavnet vælges 19. juni og bliver offentliggjort her på hunden.dk.
Vi glæder os til at høre jeres gode navneforslag til den smukke lille hvalp.