Fyns Politi får sprængstofhunde

22-06-2020 15:21

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Fyns Politi bliver hjemsted for en gruppe af sprængstofhunde. I alt 10 sprængstofhunde og deres hundeførere vil få deres arbejdsplads i politikredsen

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

De første fire sprængstofhunde og hundeførere starter i Fyns Politi i 2020, derefter følger yderligere to makkerpar i 2021, og de sidste fire sprængstofhunde og deres hundefører kommer til politikredsen i 2022.

– Jeg er glad for, at Rigspolitiet har besluttet yderligere at forstærke vores dygtige hundeafdeling på Fyn med en gruppe sprængstofhunde og -førere, og jeg ser frem til at følge arbejdet med vores nye to- og firbenede kollegaer. Med den markante tilførsel bliver Fyns Politi i stand til at løse en række nye og vigtige opgaver både på Fyn og i andre dele af landet. Der er for mig ingen tvivl om, at beslutningen er et meget positivt løft i forhold til borgernes tryghed og sikkerhed, siger politidirektør Arne Gram.

Når Fyns Politi har brug for sprængstofhunde skal de i dag tilkaldes fra enten Østjyllands Politi eller fra Københavns Politi. Det kan betyde ventetid i akutte situationer med behov for at få afsøgt fx et gerningssted, fordi køreafstanden til de nuværende grupper med sprængstofhunde er lang. 

 

Hurtigere fremme
I Fyns Politis hundeafdeling ser politikommissær Jesper Schmidt-Nielsen og frem til at få nye kolleger.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Det glæder vi os rigtig meget til. Det betyder, at vi hurtigt kan komme til stede, hvis der er behov for at få afsøgt et gerningssted eller et område for alle former for sprængstoffer, men også efter et afskudt gerningsvåben, afskudte projektiler eller andet, der har den mindste krudtlugt, siger Jesper Schmidt-Nielsen.

Tilførslen af sprængstofhunde-gruppen til Fyns Politi sker som et led i regeringens Trygheds- og Sikkerhedspakke. I forvejen er der sprængstofhunde i Københavns Politi og i Østjyllands Politi. Disse grupper vokser også – Østjyllands Politi får tilført 4 sprængstofhunde og Københavns Politi får til ført fem sprængstofhunde. Endelig får Politihundeskolen tilført en sprængstofhund.

De fynske sprængstofhunde vil kunne rekvireres af andre politikredse. 

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout