Narkohund belønnes med 1000 tyggeben

13-04-2015 13:29
Da Finlands mest kendte narkohund har gjort sit narkofund nr. 1000 er den blevet belønnet med ikke mindre end 1000 tyggeben. Hunden har fundet narko helt på specielle gemmesteder.
Copyright Hunden.dk
Dygtige Dani har gjort 1000 narkofund - og har sin egen Facebookside - du finder link dertil nedenfor. (Foto fra FB)

Dani er en syv år gammel labrador retriever – og ikke en hvilken som helst af slagsen. Den dygtige narkohund har sammen med sin fører, toldinspektør Mika Niemenmaa, arbejdet for det finske toldvæsen de seneste fem år. Hunden er i den grad et aktiv for toldvæsenet. På sin arbejdsplads, Helsingfors lufthavn, har Dani fundet narko på vidt forskellige gemmesteder. Smuglerne er f.eks. blevet afsløret med narko i kuglepenne, kaffedåser, et skakbrædt og i vakumpakninger. Dani har også snuset sig frem til narko i en passagers endetarm – så ingen smugler kan vide sig sikker i Danis nærhed! Fund nummer 1000 gjorde Dani i en postforsendelse, som indeholdt 5,9 gram amfetamin. Hans største fund hidtil blev gjort i 2012 og bestod af hele 12 kg hash. Alene i 2012 gjorde han 324 narkofund. Kilde: dognews.se

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout