Labradoren stammer formentlig fra Newfoundland beliggende tæt på Labrador halvøen i Canada, hvorfra dens talent for at assistere fiskere med at hente udstyr og net i det kolde vand blev spottet. Labradoren blev bragt til England i løbet af 1800-tallet, hvor den hurtigt kom i arbejde på de engelske godser, som apportør af fuglevildt. Godsernes jagter blev – dengang som nu – bestyret af gamekeepers (skytter). Disse anlagde kenneler, hvor man overvejende var selvforsynende i jagthunde. Datidens labrador var ikke en selskabshund – det havde man andre racer til – og alt avlsmateriale, som ikke levede op til idealet, blev nådesløst skåret fra, for man havde ingen intention om at fodre på hunde som ikke gjorde nytte.
Jagthunden er fastlåst i DNA’en
Vi kan i dag takke datidens hårde selektion på de egenskaber, som gjorde labradoren velegnet til at være gods-apportør, for det er de samme egenskaber som fortsat sidder fastlåst i racens DNA. Dengang betød intelligens, tilpasningsevne, et stærkt ønske om at behage sine mennesker, stor trænbarhed, evnen til at begå sig socialt og et robust temperament koblet med arbejdsiver og jagtdrive alt for skytternes succes. I dag betyder det, at vi har samarbejdsvillige og stabile labrador-hunde, som med stor energi og positivitet deltager i alle familiens aktiviteter, og som kan koble familieliv med arbejdet som arbejdshund.
Labradoren er foruden skattet familiehund og en eminent apporterende jagthund også talentfuld som spor- narkotika-, blinde-, handicap-, cancer-, bygningssvamp- og pengehund, og der er sågar uddannet mobiltelefon-hunde til de danske fængsler, hvor de indsattes forsøg på at skjule telefoner, afsløres af en veluddannet labrador. Politiet har haft enkelte labrador-hunde i politihundearbejde, men det hører absolut til undtagelsen, at den besidder den skarphed, dette kræver. Faktisk er den forholdsvis håbløs som vagthund og vil formentlig byde enhver tyv velkommen ved at sætte vand over til kaffe.
Største aktiv og største problem
Labradoren er en intelligent arbejdsnarkoman, som elsker at være på arbejde. Så når den får omsat sig selv, hvad enten det er som jagthund, under træning, ved de daglige søg efter en godt gemt tennisbold, eller indlagte træningssekvenser under lufteturen, så er den allerlykkeligst. Men desværre anskaffes den ofte uden øje for dens arbejdsiver og behov for mentale udfordringer. Med det resultat at den i stedet opfinder et andet livsindhold, som kan være at finde og stjæle alt det spiselige, den kan komme i nærheden af, eller at rive tapetet af alle væggene i køkkenet. Når den er to-tre år gammel, har den formentlig trøstespist sig igennem alt i nedfaldsæbler og tilgængelige skraldespande og resignerer til en dvalelignende tilstand, hvor den har affundet sig med sit kedelige liv og nu er den ”rolige labrador”. man i første omgang søgte.
Labradoren fortjener et liv i aktivitet og belønner sin familien herfor med stor loyalitet og hengivenhed.
Når man er ejer af en labrador
Det er vigtigt at gå ind på præmissen om, at det er en ”jagthund forklædt som familiehund”, man har anskaffet. Det er ikke kun familiens tobenede medlemmer, som skal gå til fritidsaktiviteter – det skal labradoren også. Der udbydes masser af træningsdiscipliner, og labradoren er med på det meste – de elsker alt, som indebærer apportering, kropskontrol og samarbejde. Det er bare at prøve sig frem og finde lige den form for træning, som passer netop til jer, og som udbygger relationen mellem hund og ejer.
Labrador retrieveren – de forskellige stilarter
Under racenavnet og den beskrevne standard rummes flere stilarter. Foruden det som oftest omtales, som den ”Gammeldags labrador” findes også det, som kaldes ”FT labrador” (eller ”Formel 1”). Der er tale om samme race med forskellige mentale karakteristika og forskelligt udseende. Hvis man overvejer at anskaffe en labrador retriever bør man undersøge de to stilarters forskellighed og vælge den, som passer bedst til ønsker og behov.
Tre farver – og kun tre farver
Labradoren er alle mands hund. Så i en tid, hvor det at skille sig ud og være speciel er vigtigt for individet, opstår ønsket om en hund med alle labradorens fordele, men med et specielt udseende. Det har længe været den brune farvevariants svøbe, og senest har dygtige forretningsfolk set fidusen i at blande labrador og weimaraner. Resultatet er hunde med musegrå farve, som i bedste fald kan benævnes sølvfarvede hunde, men aldrig sølvfarvede labrador-hunde, da de jo netop ikke er racerene labrador retrievere. De er derimod blandingshunde med en spektakulær farve. Disse hunde DKK-registreres naturligvis ikke.
Den gule labrador findes i alt fra cremefarvet til ræverød, ligesom de brune kan variere i nuancerne. Labradoren er altid ensfarvet, men kan have en hvid brystplet samt hvidt på bagsiden af forpoterne.
“Kvadratish – prachtich – gut”
Labradoren kommer i en praktisk indpakning, med indbygget firhjulstræk og isolerende og vandskyende overfrakke. Pelsen isolerer og får vand til at rende af, uden at den bliver våd til huden. Den foretrækker en svømmetur fremfor et shampoobad, men man kan med fordel trække den ind i bruseren under fældeperioden.
Den bader faktisk gerne i alt slags vejr og trives ude, men fornægter bestemt ikke en ordentlig morfar i sofahjørnet.
Motion med måde under opvæksten
Labradorens livsglæde og energi kan let forlede til at tro, at hvalpen på 5-6 måneder nu har behov for lange motionsture. Det er meget langt fra godt for hunden, og den bør motioneres med eftertanke hele sit første leveår. Det er en hurtigt voksende hund, hvorfor begrænset motion og restriktiv fodring er essentiel for dens sundhed som voksen.
Den voksne labrador elsker ture, og går gerne både march-strækninger og løber med på ture under 10 km.
Slægtskab
Seks racer deler betegnelsen ”retriever”, og man kunne forledes til at tro, at de seks racer er i nær familie. Men ”retriever” er nærmere en indikation af, at racerne har samme oprindelige arbejdsområde. ”To retrieve” betyder at hente, og alle de seks retrieverracer er specialister i arbejdet efter jægerens skud og i at hente de nedlagte fugle. Dette understøttes af en DNA-kortlægning foretaget af National Geographic, hvor det har vist sig, at labradorens DNA har flere fællestræk med f.eks. bulmastiff og newfoundland end med golden retriever og curly coated retriever.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Ægteparret bag kennel Nordcairn’s blev hædret for deres dedikerede avlsarbejde og succeser med cairn terriere gennem næsten tre årtier.
Hvert år bliver over 12.000 raske hunde aflivet i Danmark, fordi deres mennesker ikke længere kan eller vil beholde dem.
Det er ofte hundenes adfærd, som volder problemer, og problemerne skyldes næsten altid, at ejeren ikke var ordentligt afklaret omkring det at have hund – og om det rette racevalg, inden hunden blev anskaffet.
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
19 engagerede hundemennesker kunne denne weekend kalde sig færdiguddannede DKK-instruktører efter fem intense weekender på DKK Vilhelmsborg.
Dansk Kennel Klub åbner stambøgerne for tre racer af fladsnuede hunde. Det sker som led i et nyt samarbejde med flere dyreværnsorganisationer. En ny vision for hundeavl skal samtidig inspirere politikerne til at sikre sundere hunde i hele landet.
Den talentfulde juniorhandler Simone Riisgaard Kristiansen imponerede dommerne og sikrede sig sejren i juniorhandling-finalen ved Dansk Kennel Klubs prestigefyldte Show of Winners.
Så er billederne fra udstillingen i Herning kommet på hjemmesiden.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Skolehunden James blev nøglen til eksamensro og succes for Magnus i 9. klasse.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Danmark bugner af lækre badestrande med blå flag, men her er hunde forbudt. Læs her hvorfor
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
