Labradoren stammer formentlig fra Newfoundland beliggende tæt på Labrador halvøen i Canada, hvorfra dens talent for at assistere fiskere med at hente udstyr og net i det kolde vand blev spottet. Labradoren blev bragt til England i løbet af 1800-tallet, hvor den hurtigt kom i arbejde på de engelske godser, som apportør af fuglevildt. Godsernes jagter blev – dengang som nu – bestyret af gamekeepers (skytter). Disse anlagde kenneler, hvor man overvejende var selvforsynende i jagthunde. Datidens labrador var ikke en selskabshund – det havde man andre racer til – og alt avlsmateriale, som ikke levede op til idealet, blev nådesløst skåret fra, for man havde ingen intention om at fodre på hunde som ikke gjorde nytte.
Jagthunden er fastlåst i DNA’en
Vi kan i dag takke datidens hårde selektion på de egenskaber, som gjorde labradoren velegnet til at være gods-apportør, for det er de samme egenskaber som fortsat sidder fastlåst i racens DNA. Dengang betød intelligens, tilpasningsevne, et stærkt ønske om at behage sine mennesker, stor trænbarhed, evnen til at begå sig socialt og et robust temperament koblet med arbejdsiver og jagtdrive alt for skytternes succes. I dag betyder det, at vi har samarbejdsvillige og stabile labrador-hunde, som med stor energi og positivitet deltager i alle familiens aktiviteter, og som kan koble familieliv med arbejdet som arbejdshund.
Labradoren er foruden skattet familiehund og en eminent apporterende jagthund også talentfuld som spor- narkotika-, blinde-, handicap-, cancer-, bygningssvamp- og pengehund, og der er sågar uddannet mobiltelefon-hunde til de danske fængsler, hvor de indsattes forsøg på at skjule telefoner, afsløres af en veluddannet labrador. Politiet har haft enkelte labrador-hunde i politihundearbejde, men det hører absolut til undtagelsen, at den besidder den skarphed, dette kræver. Faktisk er den forholdsvis håbløs som vagthund og vil formentlig byde enhver tyv velkommen ved at sætte vand over til kaffe.
Største aktiv og største problem
Labradoren er en intelligent arbejdsnarkoman, som elsker at være på arbejde. Så når den får omsat sig selv, hvad enten det er som jagthund, under træning, ved de daglige søg efter en godt gemt tennisbold, eller indlagte træningssekvenser under lufteturen, så er den allerlykkeligst. Men desværre anskaffes den ofte uden øje for dens arbejdsiver og behov for mentale udfordringer. Med det resultat at den i stedet opfinder et andet livsindhold, som kan være at finde og stjæle alt det spiselige, den kan komme i nærheden af, eller at rive tapetet af alle væggene i køkkenet. Når den er to-tre år gammel, har den formentlig trøstespist sig igennem alt i nedfaldsæbler og tilgængelige skraldespande og resignerer til en dvalelignende tilstand, hvor den har affundet sig med sit kedelige liv og nu er den ”rolige labrador”. man i første omgang søgte.
Labradoren fortjener et liv i aktivitet og belønner sin familien herfor med stor loyalitet og hengivenhed.
Når man er ejer af en labrador
Det er vigtigt at gå ind på præmissen om, at det er en ”jagthund forklædt som familiehund”, man har anskaffet. Det er ikke kun familiens tobenede medlemmer, som skal gå til fritidsaktiviteter – det skal labradoren også. Der udbydes masser af træningsdiscipliner, og labradoren er med på det meste – de elsker alt, som indebærer apportering, kropskontrol og samarbejde. Det er bare at prøve sig frem og finde lige den form for træning, som passer netop til jer, og som udbygger relationen mellem hund og ejer.
Labrador retrieveren – de forskellige stilarter
Under racenavnet og den beskrevne standard rummes flere stilarter. Foruden det som oftest omtales, som den ”Gammeldags labrador” findes også det, som kaldes ”FT labrador” (eller ”Formel 1”). Der er tale om samme race med forskellige mentale karakteristika og forskelligt udseende. Hvis man overvejer at anskaffe en labrador retriever bør man undersøge de to stilarters forskellighed og vælge den, som passer bedst til ønsker og behov.
Tre farver – og kun tre farver
Labradoren er alle mands hund. Så i en tid, hvor det at skille sig ud og være speciel er vigtigt for individet, opstår ønsket om en hund med alle labradorens fordele, men med et specielt udseende. Det har længe været den brune farvevariants svøbe, og senest har dygtige forretningsfolk set fidusen i at blande labrador og weimaraner. Resultatet er hunde med musegrå farve, som i bedste fald kan benævnes sølvfarvede hunde, men aldrig sølvfarvede labrador-hunde, da de jo netop ikke er racerene labrador retrievere. De er derimod blandingshunde med en spektakulær farve. Disse hunde DKK-registreres naturligvis ikke.
Den gule labrador findes i alt fra cremefarvet til ræverød, ligesom de brune kan variere i nuancerne. Labradoren er altid ensfarvet, men kan have en hvid brystplet samt hvidt på bagsiden af forpoterne.
“Kvadratish – prachtich – gut”
Labradoren kommer i en praktisk indpakning, med indbygget firhjulstræk og isolerende og vandskyende overfrakke. Pelsen isolerer og får vand til at rende af, uden at den bliver våd til huden. Den foretrækker en svømmetur fremfor et shampoobad, men man kan med fordel trække den ind i bruseren under fældeperioden.
Den bader faktisk gerne i alt slags vejr og trives ude, men fornægter bestemt ikke en ordentlig morfar i sofahjørnet.
Motion med måde under opvæksten
Labradorens livsglæde og energi kan let forlede til at tro, at hvalpen på 5-6 måneder nu har behov for lange motionsture. Det er meget langt fra godt for hunden, og den bør motioneres med eftertanke hele sit første leveår. Det er en hurtigt voksende hund, hvorfor begrænset motion og restriktiv fodring er essentiel for dens sundhed som voksen.
Den voksne labrador elsker ture, og går gerne både march-strækninger og løber med på ture under 10 km.
Slægtskab
Seks racer deler betegnelsen ”retriever”, og man kunne forledes til at tro, at de seks racer er i nær familie. Men ”retriever” er nærmere en indikation af, at racerne har samme oprindelige arbejdsområde. ”To retrieve” betyder at hente, og alle de seks retrieverracer er specialister i arbejdet efter jægerens skud og i at hente de nedlagte fugle. Dette understøttes af en DNA-kortlægning foretaget af National Geographic, hvor det har vist sig, at labradorens DNA har flere fællestræk med f.eks. bulmastiff og newfoundland end med golden retriever og curly coated retriever.
Det nye nummer af HUNDEN er landet, og her kan du blandt andet læse det store portræt af Helle Nielsen. Efter 25 års dedikeret arbejde med flatcoated retrievere, har hun nu modtaget DKK’s opdrætterpris.
Som det absolut sidste i serien af gallerier fra DKK Fredericia, kommer her gruppevinderne fra weekenden. Find BIS vinderne i næste nummer af HUNDEN.
I næste nummer af HUNDEN har fået besøg af en helt særlig firbenet medarbejder. Mød James, en glad hund med et meget vigtigt job: Han er nemlig skolehund!
I forbindelse med vores sorgtema i det nummer af Magasinet HUNDEN, der udkommer i morgen, modtog vi denne beretning fra Hanne Bindslev Gregersen om at sige farvel til sin hund. Artiklen kom ikke med i bladet, men I skal ikke snydes for den. Derfor kommer den her på hunden.dk
Som en del af søndagens oplevelser i Store Ring, blev der ved Dansk Kennel Klubs Winter Wonderland uddelt en særlig hæder til de imponerende repræsentanter for Danmarks seks nationalracer. Og det var en gammel dansk hønsehund ved navn Charletan's Rollo, der løb med titlen som Bedste Hund af Dansk Race.
I hvert magasin af HUNDEN kårer vi månedens bedste læserfotos. Husk at sende jeres bedste billeder ind inden den 20. juli
Så kan I igen sende billeder fra jeres hverdag med hunden og komme med i Magasinet HUNDEN
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Nogle mennesker lever længe. Andre lever stort. Enid Bak Rasmussen gjorde begge dele – og hun gjorde det med en energi og vilje, som de fleste kun kan drømme om, selv når de halvtreds år yngre forsøger at følge med. Hun sov stille ind efter kort tids sygdom, 102 år gammel, men stille har hendes liv aldrig været. Det har været fyldt med poter, hove, pels, fart, handlekraft og kærlighed, og hun efterlader et tomrum, der vil mærkes langt ud over Mariager Fjord
Weekendens internationale udstilling i Fredericia bød på masser af håb for fremtiden, da de yngste årgange indtog de røde tæpper. Find babyer, hvalpe og junior-vinderne fra weekendens storering her.
I det næste nummer af HUNDEN giver Sanne Ammitzbøll sine bedste råd til hverdagen med den unge jagthund, så du får både en velfungerende familiehund og en dygtig jagtmakker.
Min bedste ven døde lige foran mig. På det, der skulle have været de sidste fem minutter af en ellers dejlig gåtur med logrende hale og hundeleg, faldt hun pludselig om på stranden.
Stendød.
Se billederne fra de placerede veteraner, samt opdrætsklasser i storering i Fredericia her.
I det næste nummer af HUNDEN bliver der taget hul på en spændende temaserie om hundesport for familiehunde, og vi lægger ud med en af de ældste og mest fundamentale discipliner: Lydighedsprøver (LP).
De dygtige juniorhandlere var i ringen både lørdag og søndag, og de første point til årets juniorhandler er dermed allerede fordelt. Se billederne af vinderne fra årets første udstilling her.
