Dyrlæge fjerner flåt fra hund.

Har du hund eller kat, og bliver dit kæledyr af og til luftet i områder med vilde dyr, er der ekstra god grund til at undersøge det jævnligt for flåter i de kommende måneder. Flåtsæsonen, der begynder i marts, får nemlig i år betydeligt flere flåter end sædvanligt. Den milde vinter har givet insekterne optimale betingelser for at overleve og yngle, vurderer dyrlægerne hos AniCura Københavns Dyrehospital. Tjek dyret og dig selv "Bliver ens hund eller kat bidt af en flåt, kan dyret blive smittet med bl.a. borrelia eller analplasmose, også kaldet flåtfeber. Symptomerne er typisk ekstrem træthed, feber, manglende appetit eller lyst til at røre sig. I værre tilfælde begynder dyret at halte og får andre forstyrrelser i nervesystemet. Og så skal man selvfølgelig huske, at flåter, der sidder i pelsen og kan være svære at få øje på, godt kan hoppe over på ejeren. Derfor er det vigtigt jævnligt at tjekke pelsen – og selvfølgelig sig selv,” siger adm. direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital, Jens Eslau, der forventer flere tilfælde af flåtoverførte sygdomme i år. Byhunde rammes også Ifølge AniCura Københavns Dyrehospital er hunde, der luftes i skove, i højrisikozonen, men byhunde går eller ikke ram forbi. Bor man i byen, kan hunden også blive smittet i haven, parker eller andre steder, hvor der er græs og fugt. Flåterne sidder i græsset, hvor de venter på en "vært”, som de kobler sig på. Når hunden, eller katten, kommer forbi, mærker flåten dyrets vibrationer og kulilte i udåndingen og gør sig klar til at springe op på dyret. Risikoen for flåter er størst i foråret og frem til det tidlige efterår. "Jo hurtigere man fjerner en flåt, des mindre er risikoen for, at dyret smittes. Man kan også forebygge med medikamenter. Er huden hævet og rød, kan flåten have overført en sygdom, og så skal man kontakte sin dyrlæge. Hvis dyrene er blevet syge, behandler vi dem med antibiotika, og de fleste bliver helt raske igen,” siger Jens Eslau. Derfor er skovflåten farlig • Skovflåten begynder sit liv på smådyr som mus og fugle, hvoraf 90 procent har borrelia • Smitten suges op gennem blod og gives videre til de næste værtsdyr, f.eks. pindsvin eller fasan • Da flåten er mindre end en lillefingernegl, overses den ofte i pelsen, hvorefter dyret ofte inficeres • Enkelte dyr, der smittes med borrelia eller analplasmose, udvikler kroniske symptomer, og bliver lamme eller halte. Med den rette behandling bliver de fleste helt raske Kilde: AniCura Københavns Dyrehospital