Fem af forårets farlige planter

02-03-2022 08:40

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Foråret er så småt ved at røre på sig, men med foråret kommer også forårsblomsterne, og nogle af dem er giftige for hunde. Her får du fem

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobestock
Nyheden fortsætter efter annoncen

 

Endelig er lyset ved at vinde over mørket, og det skønne forår kan anes ude i horisonten. Men ingen roser uden torne, og derfor har Tails.com lavet en lille liste over forårsblomster, man skal passe på, når man har hund.

Påskeliljer

 

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobestock


Selvom påskeliljer er smukke, er de giftige for hunde og kan føre til opkast, diarré og savlen. Nogle hunde elsker at grave huller, uanset om det er i din egen have eller på en gåtur, og det er her, de kan komme i kontakt med påskeliljeløg. Hvis du elsker planten, så overvej at hegne dem af for at holde dem sikkert uden for din hunds rækkevidde.

 

Azalea

 

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobestock


De giver farve i din forårshave, men de kan være giftige for hunde, hvis de indtages og forårsage milde problemer såsom opkastning, diarré og svaghed. De skal helst holdes uden for hundens rækkevidde.

 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Blåklokker

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobestock



Denne forårsfavorit er farlig at have i nærheden, hvis du har en nysgerrig hvalp. Ved indtagelse kan de forårsage opkastning, diarré, sløvhed og desorientering hos hunde, da de indeholder glykosider.

 

 

Liljer

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobestock


Indtagelse af liljeknolde er giftig for både hunde og katte, så det er bedst at holde disse uden for dit kæledyrs rækkevidde og være ekstra forsigtig, når du er ude at gå. Selvom ikke alle liljer er giftige for kæledyr, kan de fleste forårsage mavebesvær og andre ubehagelige reaktioner. Hvis din hund spiser en liljeplante, kan det forårsage forstyrrelser i mave/tarm-systemet, herunder opkastning, diarré og mavesmerter. Hvis din hund har fået poterne på en lilje og virker utilpas, er det vigtigt at kontakte din dyrlæge for yderligere råd.

 

Tulipaner og hyacinther


Mens tulipaner og hyacinter er to af verdens mest populære forårsblomster, anses de for at være giftige for de fleste dyr, inklusive hunde, katte og heste, så hvis du har kæledyr, er det vigtigt at holde dem uden for rækkevidde i dit hjem eller have. Ved indtagelse kan planten forårsage opkastning, diarré og savlen. Hvis din hund spiser en stor mængde af planteløget, kan den opleve ændringer i puls og vejrtrækning, og så skal du søge dyrlæge.


 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout