Når det går (for) stærkt med IT Tekst: Jørgen Hindse, formand Allerede de gamle grækere kendte til problemet med, at man får sagt noget, inden man rigtig har koblet hjernen til. I heltedigtet Iliaden finder man verselinjen: ”Atreus’s Søn! hvad Ord undslap dig dog Tændernes Gærde?” – eller på mere nutidigt dansk: ”Hvad var det, der røg ud af munden på dig?” De fleste af os kender udmærket situationen. Vi bruger udtrykket: ”Jeg kunne have bidt tungen af mig selv”, når vi får sagt noget i kampens hede, som vi bagefter fortryder. Vi fortryder måske ikke selve indholdet af vores udsagn. Men vi fortryder måden, det blev sagt på – og måske tidspunktet og omstændighederne. Fantastisk i mange sammenhænge – men ikke i alle Når man udtrykker sig skriftligt, får et udsagn ofte endnu mere vægt, end når vi blot siger noget. Indtil for en halv snes år siden var vi henvist til at sende et brev, hvis vi ville meddele os til hinanden på tryk. Det var mere besværligt, men det skabte også rum til omtanke. Inden man nogensinde havde fundet papiret frem, overvejede man situationen. Så skulle brevet skrives – i hånden eller på maskine, og derefter skulle der fremskaffes kuvert og frimærke, så det kunne blive lagt i postkassen. Der var kort sagt adskillige lejligheder til at besinde sig, hvis noget havde været på vej til at ”undslippe over tændernes gærde”. Sådan er det ikke længere. Med muligheden for at sende mails fra en computer – måske endda med kopi til andre – begyndte udviklingen at tage fart. Men man skulle dog stadig hen og sætte sig foran computeren. Dét er så heller ikke nødvendigt længere. SMS-beskeder sendt fra det lille – mere eller mindre raffinerede – stykke IT, de fleste nu bærer rundt på, ryger af sted i fuld fart. Det er fantastisk i mange sammenhænge – men ikke i alle! Husk at koble hjernen til I hundeverdenen ser vi heldigvis overordnet en meget positiv anvendelse af de utallige teknologiske muligheder. Dyrlægerne kan sende elektroniske røntgenbilleder. Vi kan lynhurtigt få adgang til millioner af data i hundeweb.dk. Vi kan foretage registrerings- og udstillingsanmeldelser over nettet. Vi kan få besvaret spørgsmål (DKK modtager f.eks. årligt over 200.000 mailforespørgsler om snart sagt ALT). Vi kan indsende materiale til klubblade og dele fotos af vores dejlige hvalpe med andre. Og det går stærkt. Så vi ville selvfølgelig ikke undvære de muligheder, som teknologien tilbyder os. Men vi skal huske, at negative, usande udsagn og udsagn, hvor man tillægger personer motiver og holdninger, som de måske slet ikke har, synes at have en tilbøjelighed til at sprede sig med en helt særlig hastighed og styrke. Derfor skal vi huske at ”koble hjernen til”, inden vi trykker på send, så det ikke går for stærkt. Fucking flinke firbensvenner Nu er jeg normalt ikke så vild med udtrykket ”fucking”. Men her vil jeg gøre en undtagelse og endda bruge udtrykket skriftligt. Det er interessant at se, at en af de hastigst voksende grupper på Facebook er gruppen ”Fucking Flink” med over 95.000 venner. Jeg vil gerne opfordre til, at vi lader ”fucking flink-tankegangen” sprede sig overalt, hvor hundefolk færdes: I parken, på stranden, ved udstillingsringen, til generalforsamlingen i klub eller kreds og altså ikke mindst i mails, på Facebook, på blogs og i SMS’er, hvor tempoet nogle gange næsten kan tage magten fra os. Så: I gang med at arbejde på at blive ”fucking flinke firbensvenner”. N.B. Siden lederen blev skrevet i midten af september er Fucking Flink bevægelsen på Facebook vokset til 135.000 personer.