Da jeg i 1984 fik min første hund, kan jeg ikke erindre, at lopper og flåter var et stort problem. Jovist, min hund fik ind imellem lopper, men så vaskede jeg den i loppeshampoo og kæmmede den i et par dage, og så var den potte ud af verden. Flåter hørte man aldrig noget om.

Mimi Jakobsen

Men så kom flåterne for alvor på danmarkskortet, da Mimi Stilling Jakobsen i 1997 blev bidt af en flåt, som overførte bakterien borrelia og gav hende sygdommen borreliose. Efterfølgende blev Mimi Jakobsen lam i ansigtet, og det tog hende et halvt år at blive nogenlunde rask. Derfor skrives der nu hvert forår om faren for flåter og borrelia og om, hvordan vi og vores hunde kan undgå at blive bidt. Men hvordan er det med borrelia? Hvornår hører vi første gang om disse bakterier?

Borrelias historie

Fundet af rav fra Vestindien indeholdende borreliabakterien fortæller os, at bakterien har eksisteret i 15-20 millioner år, og smitten har derfor eksisteret lige så længe. Man har beskrevet sygdommen siden slutningen af 1800-tallet, men i Europa associerede man første gang borrelia med skovflåten i slutningen 1930’erne. I 1970’erne blev sygdommen så officielt anerkendt, da man havde et udbrud af sygdommen i den amerikanske by Lyme, hvilket gav borreliose tilnavnet “Lyme Disease” i engelsktalende lande. Men faktisk var man først i stand til at isolere borreliabakterien i en skovflåt i 1982. I dag har man så fundet hundredevis af borrelia-arter, men kun fire arter ved man med sikkerhed, kan forårsage borrelia hos mennesker. Med til billedet hører, at kun en femtedel af alle flåter er inficeret med bakterien.

Læs også: Foråret bringer flåterne frem

Flåter er mider og ikke tæger

Den voksne hun lægger ca. 6000 æg, hvorefter hun dør. Æggenen lægges i høj og tæt vegetation, såsom krat og højt græs, og her klækkes de til larver efter to uger. Larven finder en mus og suger derefter blod i tre dage. Så er den klar til at gennemgå forvandlingen til en nymfe. Hvis det er tidligt på sommeren, når den frem til voksenstadiet, ellers overvintre den. Som nymfe vil den finde et offer og suge blod i ca. fem dage. De findes 20 gange så mange nymfer, som der findes voksne flåter, hvilket betyder, at langt størsteparten går til undervejs. Endelig i voksenstadiet suger den blod i ca. 10 dage ad gangen – det er kun hunnerne, som suger blod – hvorefter hun befrugtes af hannen. Det efterfølgende forår lægger hun så æggene og dør.

Når den voksne skovflåt suger blod, vokser den fra få millimeter til ca. 1 cm.

Råvildt og flåter hører sammen

Læs også: Sådan fjerner du en flåt

Men hvis borrelia har eksisteret i 15-20 millioner år, hvorfor er vi først opmærksomme på det nu? Svaret bunder til dels i, at skovflåternes antal er stigende. I disse år stiger antallet af råvildt således, og da råvildt er bærer af skovflåter i stort antal – der kan sidde 200 skovflåter på et enkelt dyr – ja, så kommer der også flere skovflåter. Dermed øges risikoen for at blive bidt af en, når vi færdes i naturen. Andre faktorer bidrager helt sikkert også.

Flåterne det meste af året

Med vores milde klima er det lige før, vi må regne med at møde flåter året rundt, men sæsonen går normalt fra april til oktober med højsæson fra juni til august. Når temperaturen når over 5 grader, vågner de og kommer frem, og først når temperaturen igen er under 5 grader, går de i dvale. Mens de er fremme, skal flåterne suge blod tre gange i deres liv: Når de er larver, når de er nymfer, og derefter igen når de er voksne. Det er især, når flåterne er larver og nymfer, at de overfører smitten. Det skyldes selvsagt, at de er så små, at vi ikke ser dem og ikke mærker dem.

Kilde: netdoktor.dk, skovflaat.dk, flåtbid.dk

Læs også: Nu er skovflåten snart aktiv igen