Forestil dig, at din hund pludselig går i kramper. Du haster afsted mod dyrlægen, og når du ankommer med din krampende hund, får du den besked, at der nok lige går nogle timer, før hunden kan få noget krampedæmpende medicin.
Sådan er virkeligheden, ifølge dyrlæge Marlene Dickow, efter den nye EU-forordning trådte i kraft i fredags.
– Den krampedæmpende medicin, vi har, er i virkeligheden medicin til mennesker. Den må vi ikke længere bruge uden først at have undersøgt, om der findes et middel, der er beregnet til dyr i Europa. Men den database, vi kan søge i, er ikke opdateret, så vi skal i virkeligheden undersøge hvert eneste land, før vi må give den krampedæmpende medicin, som vi ved dirker. Det er der altså bare ikke tid til at vente på, når man står i en akut situation som denne, siger hun.
EU-forordningen er skabt for at mindske brugen af antibiotika og på den måde bekæmpe resistens, men det helt store problem for dyrlægerne er, at forordningen også gælder alle andre typer medicin.
– Vi kan for eksempel ikke længere smertedække en hund efter en operation, fordi den smertedækkende medicin ikke er godkendt til brug efter en operation. Vi skal følge producenternes retningslinjer til punkt og prikke, og det er også et problem, når det handler om allergi. Vi har allergimedicin, som vi giver i højere doser, end der står på medicinen. Det gør vi, fordi der er rigtig meget forskning, der viser, at det er ufarligt og har en rigtig god virkning. Men det må vi heller ikke længere, lyder det fra Marlene Dickow, der slet ikke forstår den nye forordning:
– Vi undrer os over, at det her skal trækkes ned over hele EU, og så undrer vi os over, hvorfor en forordning, der skal nedbringe brugen af antibiotika også gælder for præparater, der ikke har noget med antibiotika at gøre, siger hun.
Og det er ikke kun hundene, der får problemer med de nye regler. Dyrlæger får også rigtig svært ved at behandle kaniner i fremtiden.
– Kaniner er et produktionsdyr pr. definition, men vi har stort set kun kælekaniner i Danmark. Da myndighederne nu har meldt ud, at de også vil håndhæve reglerne for kælekaniner, så betyder det, at vi reelt ikke kan behandle dem mere. Eller vi må godt behandle med smertestillende og antibiotika, men vi kan ikke bedøve dem, behandle dem for (for nogle Kaniner) hyppige maveproblemer, eller hvad de nu kunne fejle. Kaniner er efterhånden blevet det mest populære kæledyr efter hunde og katte og bliver ofte holdt som "frikaniner" hvor de kan rende frit i hele huset. Men det kræver, at de er neutraliserede for at blive renlige. Men nu må vi ikke bedøve dem mere, så jeg frygter at det kommer til at betyde at kaninerne igen bliver degraderet til et bur i baghaven, fortæller Marlene Dickow og påpeger, at forordningen er i direkte strid med dyreværnsloven, idet dyrlæger ikke længere kan holde dyrene fri for smerte og unødig lidelse uden at kriminalisere sig:
– Dyrlæger har altid og burde fortsat stå forrest i kampen for at sikre, at alle dyr bliver behandlet efter dyreværnsloven, men det forhindrer denne nye forordning, siger Marlene Dickow.
Den sidste tid er et opslag blevet grundigt delt på Facebook. Opslaget handler om, at dyrlæger ikke kan udlevere alle de former for beroligende medicin til dyr til nytår, som de tidligere har kunnet. Formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof, mener, at man må prøve at finde andre løsninger for lydfølsomme hunde
Tirsdag demonstrerede dyrlæger og andre imod den nye EU-forordning. Her er en række billeder fra dagen
EU’s Veterinærforordning, der trådte i kraft 28. januar, får ikke rosende ord med på vejen af Socialdemokraternes fødevareordfører Anders Kronborg
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Når man har været medlem af Dansk Kennel Klub i 55 år, er hundene ikke bare en hobby, men en livslang passion. For Birte Scheel begyndte det hele som skoleelev i 1970, og siden har hundesporten fulgt hende gennem både opdræt, udstillinger, rejser og dommergerning. Her deler hun sin fortælling om glæden ved hundene – og fællesskabet i DKK:
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Det kan være udfordrende for den almindelige hundeejer at vurdere, om en hund har ondt eller er stresset. En gruppe forskere vil nu undersøge, hvordan hundens personlighed påvirker dens reaktioner på smerte og stress og desuden måle, hvordan en hund kan blive påvirket af dens ejer.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Mange hundeejere oplever udfordringer som stress, separationsangst, gøen i haven eller reaktivitet på gåture. Ifølge telepatør og specialist i menneske-dyr relationer, Mathilde Denning, handler det ofte ikke om ulydighed eller mangel på træning – men om, at hundene mangler helt basale færdigheder, som sjældent indgår i traditionel hundetræning.
SfCOEB, Specialklubben for Continental & Old English Bulldog, kunne lørdag den 30. august fejre en sand hundefest, da klubbens allerførste hundematch blev afholdt på Boeslunde Camping i Slagelse. Hele 45 hunde var tilmeldt, og pladsen summede af god stemning, glade hunde og engagerede ejere.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Sophia van Binsbergen og hendes labrador retriever Deus deltog i Dansk Kennel Klubs DM i schweissspor i de krævende og vildtrige skove omkring Gisselfeld Kloster. Det blev en dramatisk prøve med tidspres, afledninger og indre uro, men også en oplevelse, der endte med lettelse og stolthed.
