Forestil dig, at din hund pludselig går i kramper. Du haster afsted mod dyrlægen, og når du ankommer med din krampende hund, får du den besked, at der nok lige går nogle timer, før hunden kan få noget krampedæmpende medicin.
Sådan er virkeligheden, ifølge dyrlæge Marlene Dickow, efter den nye EU-forordning trådte i kraft i fredags.
– Den krampedæmpende medicin, vi har, er i virkeligheden medicin til mennesker. Den må vi ikke længere bruge uden først at have undersøgt, om der findes et middel, der er beregnet til dyr i Europa. Men den database, vi kan søge i, er ikke opdateret, så vi skal i virkeligheden undersøge hvert eneste land, før vi må give den krampedæmpende medicin, som vi ved dirker. Det er der altså bare ikke tid til at vente på, når man står i en akut situation som denne, siger hun.
EU-forordningen er skabt for at mindske brugen af antibiotika og på den måde bekæmpe resistens, men det helt store problem for dyrlægerne er, at forordningen også gælder alle andre typer medicin.
– Vi kan for eksempel ikke længere smertedække en hund efter en operation, fordi den smertedækkende medicin ikke er godkendt til brug efter en operation. Vi skal følge producenternes retningslinjer til punkt og prikke, og det er også et problem, når det handler om allergi. Vi har allergimedicin, som vi giver i højere doser, end der står på medicinen. Det gør vi, fordi der er rigtig meget forskning, der viser, at det er ufarligt og har en rigtig god virkning. Men det må vi heller ikke længere, lyder det fra Marlene Dickow, der slet ikke forstår den nye forordning:
– Vi undrer os over, at det her skal trækkes ned over hele EU, og så undrer vi os over, hvorfor en forordning, der skal nedbringe brugen af antibiotika også gælder for præparater, der ikke har noget med antibiotika at gøre, siger hun.
Og det er ikke kun hundene, der får problemer med de nye regler. Dyrlæger får også rigtig svært ved at behandle kaniner i fremtiden.
– Kaniner er et produktionsdyr pr. definition, men vi har stort set kun kælekaniner i Danmark. Da myndighederne nu har meldt ud, at de også vil håndhæve reglerne for kælekaniner, så betyder det, at vi reelt ikke kan behandle dem mere. Eller vi må godt behandle med smertestillende og antibiotika, men vi kan ikke bedøve dem, behandle dem for (for nogle Kaniner) hyppige maveproblemer, eller hvad de nu kunne fejle. Kaniner er efterhånden blevet det mest populære kæledyr efter hunde og katte og bliver ofte holdt som "frikaniner" hvor de kan rende frit i hele huset. Men det kræver, at de er neutraliserede for at blive renlige. Men nu må vi ikke bedøve dem mere, så jeg frygter at det kommer til at betyde at kaninerne igen bliver degraderet til et bur i baghaven, fortæller Marlene Dickow og påpeger, at forordningen er i direkte strid med dyreværnsloven, idet dyrlæger ikke længere kan holde dyrene fri for smerte og unødig lidelse uden at kriminalisere sig:
– Dyrlæger har altid og burde fortsat stå forrest i kampen for at sikre, at alle dyr bliver behandlet efter dyreværnsloven, men det forhindrer denne nye forordning, siger Marlene Dickow.
Den sidste tid er et opslag blevet grundigt delt på Facebook. Opslaget handler om, at dyrlæger ikke kan udlevere alle de former for beroligende medicin til dyr til nytår, som de tidligere har kunnet. Formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof, mener, at man må prøve at finde andre løsninger for lydfølsomme hunde
Tirsdag demonstrerede dyrlæger og andre imod den nye EU-forordning. Her er en række billeder fra dagen
EU’s Veterinærforordning, der trådte i kraft 28. januar, får ikke rosende ord med på vejen af Socialdemokraternes fødevareordfører Anders Kronborg
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Skolehunden James blev nøglen til eksamensro og succes for Magnus i 9. klasse.
Et liv uden gåture, tryghed eller selskab – og med mundkurv på. Sådan begyndte tilværelsen for Jessi, en sort pudelblanding, der aldrig havde fået lov at være hund på hundens præmisser. Først da hun blev indleveret på Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland, begyndte rejsen mod et bedre liv.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Helen Riis og hendes kæreste rejser til Norges fjelde med deres hunde, hvor de oplever naturens storhed, fysisk udfordring og et stærkt fællesskab. Vandreturene er krævende og kræver både træning, planlægning og godt udstyr, men giver uforglemmelige minder og dyb samhørighed.
Når først beslutningen er taget, og drømmen om en lille, logrende hvalp går fra tanke til realitet, kan det være svært at lægge følelserne helt på hylden for at forholde sig til de lidt mere praktiske sider af hvalpekøbet. Men før du lader dig rive med af nuttede hvalpehoveder, små poter og den bløde hvalpemave, er der måske noget, du ikke helt har stillet skarpt på endnu.
Golden retrievere, is, glade familier og en brandbil fyldt med vand og god stemning. Guldbasseklubbens brandmandsdag blev en uforglemmelig fest for både to- og firbenede.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
