Dyreværnet meldt til politiet

01-11-2019 16:27

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Torsdag blev Dyreværnet politianmeldt af Fødevarestyrelsen, da værnet nægtede at aflive to serbiske hunde

Copyright Hunden.dk
Foto: Dyreværnet
Nyheden fortsætter efter annoncen

Daisy og Alba er to shih-tzu hvalpe på 14 uger, der kommer fra Serbien.  De sidder lige nu i karantæne på Dyreværnets internat i Rødovre. Fødevarestyrelsen har bestemt, at hvalpene enten skal aflives eller sendes tilbage til Serbien, da de ikke er rabiesvaccineret. På grund af den manglende vaccine frygter Fødevarestyrelsen, at hvalpene kan have rabies.

Hundene er ulovligt importeret og derfor blevet beslaglagt af det nye dyrepoliti.

Dyreværnet har nægtet at følge Fødevarestyrelsens anbefalinger, idet man hos værnet mener, at hundene er sunde og raske.

– Det virker enormt meningsløst at kræve to hvalpe i sikker forvaring aflivet, når der går massevis rundt frit i Danmark. Så uden koordineret indsats på området, giver det ikke mening. Dyreværnet mener bestemt, at hele hvalpeimportområdet indebærer store risici som for længst burde være adresseret -heriblandt: FOLKESUNDHED -risiko for indførsel af eksotiske, og zoonotiske sygdomme. DYREVELFÆRD: køb af disse støtter hvalpefabrikker som er en af Europas førende former for organiseret kriminalitet. ØKONOMI: ofte er disse hunde syge og må enten i dyr behandling eller aflives. ADFÆRD: hundene er typisk ikke socialiserede og dårligt prægede i en tidlig alder, og er derfor svære at håndtere. Slag på tasken -flere af disse omplaceres eller aflives end dansk fødte hvalpe, skriver Dyreværnets direktør Rikke Christensen-Lee i en mail til hunden.dk.

Hun slår også fast, at en rapport fra 2018 viser, at der ikke findes rabies blandt hunde i Serbien. I rapporten fremgår det, at rabies kun er fundet hos nogle enkelte ræve i de sidste år i Serbien.

Mange vil mene, at man jo blot kunne teste, om hundene har rabies, men den slags kan man ikke med levende hunde, da det påvises i hjernevævet.

Da Dyreværnet ikke har efterkommet Fødevarestyrelsens krav, har man valgt at melde Dyreværnet til politiet. Det er Rikke Christensen-Lee naturligvis ked af.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Jeg har det lidt blandet med det hele. Jeg er glad for endelig at få en debat om dette vigtige emne, men jeg er ked af at Fødevarestyrelsen har politianmeldt mig, skriver hun.

 

Vi har forsøgt at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

 

Læs mere om sagen her

 

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout